Åsta Station
Åsta Station | |||
---|---|---|---|
Overblik | |||
Land | Norge | ||
Tidligere navn(e) | Aasta | ||
Kommune | Åmot kommune | ||
Jernbane | Rørosbanen | ||
Nabostationer | Rudstad Station, Rena Station | ||
Afstand | 183,78 km fra Oslo S | ||
Meter over havet | 225,7 | ||
Åbningsdato | 23. oktober 1871 | ||
Arkitekt | Georg Andreas Bull (revet ned i 1966) | ||
Information med symbolet hentes fra Wikidata. |
Åsta Station (Åsta stasjon) er en tidligere jernbanestation på Rørosbanen, der ligger ved elven Åsta i Åmot kommune i Norge.
Stationen åbnede 23. oktober 1871, da banen blev forlænget fra Grundset til Rena. Oprindeligt hed den Aasta, men den skiftede navn til Åsta i april 1921. Den blev nedgraderet til trinbræt 22. maj 1966. Den almindelige betjening med persontog ophørte 2. juni 1985, men der var fortsat stop for et tog om dagen i hver retning for skoleelever indtil 8. juni 1997.
Stationsbygningen blev opført til åbningen i 1871 efter tegninger af Georg Andreas Bull. Den blev revet ned i 1966. Efterfølgende stod der et læskur i en årrække, men det er også væk nu.
Åsta er kendt for Åsta-ulykken, der fandt sted i nærheden 4. januar 2000. Her kolliderede to persontog, hvorved 19 personer blev dræbt. Der er opsat et mindesmærke ved Riksvei 3.
Litteratur
[redigér | rediger kildetekst]- Thor Bjerke og Finn Holom (2004). Banedata 2004. Hamar/Oslo: Norsk Jernbaneklubb/Norsk Jernbanemuseum. s. 102-103. ISBN 82-90286-28-7.
- Thor Bjerke og Roar Stenersen (2002). Rørosbaneboka. s. 222. ISBN 82-90286-24-4.
- Aasmund Dahl, red. (1988). Bygningsregistrering: Rørosbanen, Hamar distrikt. NSB Arkitektkontoret. s. 123.