Rørosbanen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Rørosbanen
Roeros railway station.jpg
Røros Station.
Overblik
Type Jernbane
Lokalitet Norge
Endestationer Hamar Station
Støren Station
Antal stationer 28
Drift
Åbnet 13. oktober 1877
Ejer(e) Bane Nor
Operatør(er) NSB
Karakter Person- og godstrafik
Teknisk
Strækningslængde 348 km
Sporvidde 1435 mm
Tidl. sporvidde 1067 mm
Linjekort
Dovrebanen fra Trondheim
510,37 km Støren(1864) 66,0 moh.
Endestation for Trondhjem–Størenbanen
Dovrebanen til Dombås
Gaula(247 m)
Folstad(1928)
Folstadøyen(1918)
Granøyen(1928)
Grytbekken(1931)
Røttum(113 m)
498,36 km Rognes(1876) 95,9 moh.
Rognes(36 m)
Burru(37 m)
Lilleøyen(1928)
Reppe(1928)
491,34 km Kotsøy(1890) 125,2 moh.
Talsnes(1929)
486,15 km Bjørgen(1876)
Osøy bru(1928)
479,91 km Singsås(1876) 175,6 moh.
Hinsværkrønning(1931)
472,01 km Reitstøa(1877)
469,71 km Almåsstøa(1931)
Krokan(1955)
463,77 km Langlete(1877) 230 moh.
Gildseth skole(1929)
Flatberg(1920)
453,86 km Haltdalen(1877) 300,5 moh.
Ramlo(1950)
Drøya(1925)
447,30 km Drøyliene (1876-1945)
Svølgja (1181 m)
446,30 km
Stensli(74 m)
442,59 km Stensli(1877)
Almås(1951)
438,03 km Ålen(1901) 484,9 moh.
Graftås(1928)
432,30 km Reitan(1877) 541,1 moh.
Gaula(99 m)
Storvollen(1917)
Råen(1928)
Nesvoll(1923)
Ryen(1932)
420,45 km Rugldalen(1877 - 2003) 663 moh.
Arvedalslinjen til Kongens Gruve (1886 - 1910)
Ruglsjøen(1935)
højeste punkt 670,2 moh.
416,61 km Harborg(1913)
412,53 km Glåmos(1877) 638,4 moh.
Glåma(60 m)
Vintervoll(1928)
406,50 km Orvos(1879)
Gullikstad(1928)
401,81 km industrispor, Røros kommune
401,19 km Statene(1904)
399,04 km Røros(1877) 628,0 moh.
Hyttelva(20 m)
industrispor
Håelva(36 m)
392,48 km Høsøien(1922) 618,4 moh.
389,74 km Havsjøen(1931)
Sør-Trøndelag / Hedmark
388,72 km Myre(1932)
387,08 km Røstfossen(1928)
Nøra(ca. 15 m)
386,03 km Nøren(1931)
384,87 km Os(1877) 601,7 moh.
381,68 km Stormyra(1958)
376,85 km Håmålvoll(1916) 595,8 moh.
373,56 km Erlinesset(1928)
368,14 km Tolga(1877) 543,0 moh.
364,08 km Nordre Eid(1931)
363,00 km Eid(1879) 518,0 moh.
359,75 km Lilletelneset(1967)
357,56 km Telneset(1878) 497,8 moh.
353,47 km Støeng(1934)
351,47 km Gotland(1928)
350,16 km Åbrua(1938)
sidespor til Nytrøa
347,21 km Tynset(1876) 493,2 moh.
344,47 km Kjæreng(1919)
342,94 km Røsta(1913)
340,19 km Måna(1962)
Auma tømmerterminal
337,35 km Auma(1878) 486,9 moh.
333,11 km Tronskroken(1952)
330,90 km Vindvoll(1952)
329,20 km Brandvålslykkja(1953)
326,24 km Tronsvangen(1952)
324,23 km Alvdal(1877) 505,8 moh.
323,56 km Synnøve Finden Meierier(sporskifte er fjernet)
322,67 km sidespor til Alvdal Skurlag A/L
322,65 km Nedsteby(1957)
319,30 km Nyegga(1952)
315,97 km Engset(1952)
311,68 km Bellingmo(1898) 476,3 moh.
309,67 km Solvang(1952)
304,46 km Barkald(1878) 452,8 moh.
299,70 km Aursjøbekken(1952)
298,50 km Aursjøbekkbrua(1952)
297,35 km Granvika(1962)
290,18 km Grasbekken(1952)
285,00 km Hanestad(1877) 381,8 moh.
280,20 km Lyngen(1935)
271,78 km Atna(1877) 356,7 moh.
266,37 km Rådelsbekken(1911)
261,52 km Bjørånes(1881)
255,85 km Frøsa(1911)
250,87 km Tresa(1935)
247,71 km Østerdalsbruket AS
246,9 km Koppang tømmerterminal
246,81 km Koppang(1875) 352,6 moh.
242,35 km Østland(1952)
Svea tunnel(56 m)
237,50 km Stai(1875) 263,2 moh.
230,86 km Lorensstugu(1952)
227,68 km Evenstad(1934) 256,5 moh.
223,89 km Rasta(1882) 256,3 moh.
219,54 km Neta(1952)
217,24 km Kroken(1952)
213,85 km Opphus(1876) 144,4 moh.
210,46 km Siljubekken(1952)
205,42 km Simenstugu(1952)
Steinvik bru over Glåma(185 m)
203,80 km Steinvik(1875) 240,6 moh.
201,00 km Nordre Sætre(1952)
199,74 km Hovda bru(1952)
Hovda bru(32 m)
190,7 km industrispor til Hovdmoen
190,38 km Rena(1871) 224,5 moh.
industrispor
188,16 km Skjærodden(1930)
185,62 km Delebekk(1953)
183,78 km Åsta(1871) 225,7 moh.
Åsta bru(66 m)
182,66 km Nygård(1937)
181,66 km Bjørnstad(1937)
178,64 km Bråten(1937)
175,78 km Rudstad(1871) 206,0 moh.
173,20 km Torgerstua(1937)
171,28 km Øksna(1871) 203,0 moh.
Øksna bru(33 m)
169,60 km Sæteren(1937)
167,58 km Bjørnenga(1953)
166,00 km Vesle Grundset(1954-1967)
164,18 km Grundset(1862) 195,7 moh.
Grundset grustak
162,00 km Grundsetmoen(1954-1997)
158,38 km Elverum(1862) 187,8 moh.
Solørbanen til Kongsvinger
Terningåa(31 m)
155,73 km Terninga(1954)
153,03 km Midtskog(1862) 244,0 moh.
150,09 km Ebru(1932)
147,11 km Roset(1862)
143,78 km Løten(1862) 231,7 moh.
Klevfosnedlagt sidebane
140,64 km Ådalsbruk(1862) 196,4 moh.
138,72 km Hørsand(1862) 173,5 moh.
Furaelva(22 m)
136,40 km sidespor til Hedmark treimpregnering
136,21 km Impregneringsanstalten(1936)
135,73 km sidespor til Anebyhus
135,53 km Ilseng(1862) 154,4 moh.
133,71 km Kveka(1957)
131,62 km NKL sidespor
NKL
130,91 km Hjellum(1862) 132,6 moh.
129,32 km Åker(1862) 127,0 moh.
129,06 km sidespor til Hedmarkens Melkeleverandørforening
Flakstadelva bru(21 m)
Vikingskipet Station (1993)
spor til Hamar trafikkstasjon
Dovrebanen fra Eidsvoll
126,26 km Hamar(1878) 127,0 moh.
Dovrebanen til Lillehammer

Rørosbanen er en 431 km lang jernbanestrækning i Norge, der går mellem Hamar og Trondheim (via Elverum). Den blev bygget i perioden 1862-77, officielt åbnet 13. oktober 1877, og er dermed Norges ældste stambane, dvs. en jernbanelinie som forbinder to landsdele.

Linjen er tilknyttet Meråkerbanen, Dovrebanen og Solørbanen. Højeste punkt på strækningen er 670 moh., ved Harborg (mellem Glåmos og Rugldalen), noget som ikke er specielt højt for en stambane. Jernbanelinien er ikke elektrificeret. Som udgangspunkt blev den bygget som en smalsporet jernbane med 1.067 mm. sporbredde. Dagens jernbaner har en sporbredde på 1.435 mm., og det var ikke før ombygningen i perioden 1917-41 at Rørosbanen også gik over til normalspor. Den er en af de få norske banestrækninger som ikke er elektrificeret.

Den 4. januar 2000 kolliderede to tog ved Åsta på denne linje, og 19 menneskeliv gik tabt. Se Åsta-ulykken.

Fremtidsplaner[redigér | redigér wikikode]

Regeringen og Jernbaneverket har planer om fremtidige højhastighedsbaner i Norge. Et tysk forskningsinstitut udfører en udredning af mulige alternativer. De foreslår at den fremtidige højhastighedslinie Oslo-Trondheim skal gå langs Rørosbanen. Det er lettere at bygge her, der er mere plads i Østerdalen end Gudbrandsdalen. Strækningen Elverum-Tynset-Berkåk er den korteste mellem Oslo-Trondheim.