Ödön Bodor
Ödön Bodor | |
---|---|
Personlig information | |
Født | 24. januar 1882 Kapuvár, Ungarn |
Død | 22. januar 1927 (44 år) Budapest, Ungarn |
Gravsted | Kozmagadens mosaiske begravelsesplads |
Uddannelse og virke | |
Beskæftigelse | Løber, journalist, fodboldtræner, fodboldspiller |
Deltog i | Sommer-OL 1908, Sommer-OL 1912 |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Medaljeoversigt | ||
---|---|---|
Atletik | ||
Deltager for Ungarn | ||
Olympiske Lege | ||
Bronze | 1908 i London | 1600 meter stafet |
Ödön Bodor (født 24. januar 1882 i Kapuvár, død 22. januar 1927 i Budapest) var en ungarsk fodboldspiller og atlet, som deltog to olympiske lege i begyndelsen af 1900-tallet.
Idrætskarriere
[redigér | rediger kildetekst]Bodor var løber i international klasse foruden fodboldspiller, hvor han var på det ungarske landshold i 1903. Han var ottefoldig ungarsk rekordholder på forskellige løbedistancer. Ved OL 1908 i London var han tilmeldt i fire discipliner, men stillede ikke til start i 400-meterløbet. I 800-meterløbet blev han nummer fire og på 1500 m distancen gik han ikke videre fra indledende runde.[1] I stafetløbet over 1600 m (2×200 m, 400 m og 800 m) var han med på det ungarske hold, der vandt sit indledende heat (med Pál Simon, Vilmos Rácz og József Nagy) og var dermed i finalen mod USA og Tyskland. Her var Rácz udskiftet med Frigyes Wiesner-Mezei, da USA vandt sikkert, mens Tyskland akkurat blev toer foran Ungarn.[2]
Ved OL 1912 i Stockholm var han tilmeldt de samme individuelle løb samt stafetten, der nu var blevet til 4 × 400-meterløb. Bodor gik ikke videre fra indledende runde i hverken 400 m eller 800 m, og han stillede ikke til start i 1500 m, og i stafetløbet gik Ungarn ligeledes ikke videre fra indledende runde.[1]
Øvrige karriere
[redigér | rediger kildetekst]Efter at have indstillet sin idrætskarriere arbejdede Bodor som postfunktionær, sportsjournalist og atletiktræner. Han døde efter en alvorlig skøjteulykke i Budapest.[1]
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ a b c Ödön Bodor, olympedia.org, hentet 28. oktober 2024
- ^ 1,600 metres Medley Relay, Men, olympedia.org, hentet 28. oktober 2024
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- Ödön Bodors profil på Olympics.com (engelsk)
- Ödön Bodors profil på Olympic.org (arkiveret) (engelsk)
- Ödön Bodors profil på Sports-Reference OL-resultater (arkiveret) (engelsk)
- Ödön Bodors profil på Olympedia (engelsk)
- Ödön Bodors profil hos Track and Field Statistik (engelsk)
- Ödön Bodors profil hos EU-football.info (engelsk)
- Ödön Bodors spillerprofil på Transfermarkt (engelsk)
- Ödön Bodors spillerprofil på national-football-teams.com (engelsk)
- Ödön Bodors profil hos Find a Grave (engelsk)
Spire Denne biografi om en atletikudøver er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |