Atletik

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Atletik billeder
En grækisk vase fra 500 f.Kr. med motiv fra en løbekonkurrence

Atletik er en idrætsgren som af består af et antal løbe-, spring- og kastediscipliner. Ordet atletik stammer fra det græske ord athlos, som betyder konkurrence.

Atletik var på programmet under de første antikke olympiske lege 776 f.Kr.. Flere af atletikkens discipliner er af antik oprindelse og blev, i konkurrencemæssig udformning, grundlagt i det antikke Grækenland. Men til forskel fra nutidens praksis udførte de græske atleter deres øvelser fuldkommen nøgne.

Atletik var en af de idrætsgrene, som kom med på programmet, da de moderne olympiske lege startede i 1896. Kvinder deltog første gang i legene i 1928 i Amsterdam. Atletik har været en del af OL-programmet siden.

Atletik i moderne tid bliver oftest arrangeret på et atletikstadion med en 400 meter lang løbebane. Disciplinerne kast og spring udføres i banens inderkreds. Der findes også landevejs-, gade- og crossløb som arrangeres udenfor atletikstadion.

International Association of Athletics Federations, en international organisation, som formidler de overordnede mål i international atletik, blev grundlagt i 1912. I Danmark organiseres atletik af Dansk Atletik Forbund

Discipliner[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Konkurrencer indenfor atletik

De forskellige discipliner inden for atletik kan overordnet inddeles i tre kategorier; banekonkurrencer, kast- og springkonkurrencer og mangekamp. De fleste atleter har kun som mål at dygtiggøre sig på en enkelt af disse discipliner i en enkelt kategori. For atleter der dyrker mangekamp er målet dog at dygtiggøre sig indenfor flere discipliner i de forskellige kategorier. Banekonkurrencer går ud på, at man løber nærmere bestemte distancer på en bane — indenfor hække- og forhindringsløb er der desuden placeret forhindringer på banen. Der er også stafetløb, hvor et hold af atleter løber og afleverer en depeche til deres holdkammerat for enden af en bestemt distance.

Kast- og springkonkurrencer indebærer både kast af forskellige typer objekter og spring. I springkonkurrencer bliver atleterne bedømt på enten højden eller længden på deres spring. Udførslen af længdespring bliver målt fra en markering, og alle atleter der træder over denne markering bliver dømt ude. Ved højdespringskonkurrencer skal atleterne få kroppen over en stang uden at vælte stangen ned fra sine støttepæle. De fleste springkonkurrencer er uden hjælpemidler, dog anvender atleterne specialfremstillede stave til at skubbe sig selv lodret op i luften i disciplinen stangspring.

Kastekonkurrencerne indebærer at der kyles et redskab (såsom en tung kugle, et spyd eller en diskos) fra et fast punkt. Atleterne bliver bedømt efter, hvor langt de kan kaste genstanden. Mangekamp involverer den samme gruppe af atleter, der dog her konkurrerer i flere forskellige atletikdiscipliner. Der gives point for deres præstationer i hver konkurrence, og den atlet der har det højeste antal point efter alle konkurrencerne bliver udråbt som vinder.

Officielle verdensmesterskabs dicipliner indenfor atletik
Banekonkurrencer Kast- og springkonkurrencer Mangekamp
Sprinter Mellemdistance Langdistance Hækkeløb Stafetter Spring Kast
60 m
100 m
200 m
400 m
800 m
1500 m
3000 m
5000 m
10.000 m
60 m hækkeløb
100 m hækkeløb
110 m hækkeløb
400 m hækkeløb
3000 m forhindringsløb
4×100 m stafet
4×400 m stafet
Længdespring
Trespring
Højdespring
Stangspring
Kuglestød
Diskoskast
Hammerkast
Spydkast
Pentathlon
Heptathlon
Decathlon
  • Bemærk: Discipliner i kursiv afholdes kun ved indendørs verdensmesterskaber.

Løb[redigér | redigér wikikode]

Sprint[redigér | redigér wikikode]

Nuvola apps download manager2-70%.svg Hovedartikel: Sprint .
Afslutningen på en 100 m for kvinder

Løb over korte distancer, også kaldt sprinter, er blandt de ældste typer af løbekonkurrencer. De første 13 udgaver af Antikkens Olympiske Lege bestod kun af en enkelt disciplin, stadion (løb), hvilket var et løb fra den ene til den anden ende af stadionet.[1] I sprintkonkurrencer ligger fokus på, at atleterne opnår og fastholder den hurtigst mulige topfart. I dag bliver der officielt, både ved de olympiske lege og ved udendørs verdensmesterskaber, konkurreret i tre typer af sprinter; 100-meter, 200-meter og 400-meter. Disse sprinter har deres rødder tilbage til løb under britiske standardmål som sidenhen er skiftet til metersystemet: 100 m er udviklet fra 100 yard dash,[2] 200 m distancen kommer fra furlong (eller 1/8 mile)[3] og 400 m er efterkommeren til 440 yard dash eller kvart-mile løb.[4]

På professionelt niveau begynder sprinterne løbet ved at indtage en sammenkrøbet stilling i startblokkene, før de læner sig frem og gradvist bevæger sig ind i en oprejst position i takt med at løbet er i gang, og de kommer op i fart.[5] Atleterne forbliver i den samme løbebane igennem hele sprinten,[4] dette gælder for alle typer af sprinter pånær 400 m indendørs. Løb op til 100 m distancen er i høj grad fokuseret omkring forøgelse af en atlets maksimale fart.[5] Alle sprinter udover denne distance omfatter en stigende grad af udholdenhed.[6] Menneskelig fysiologi bestemmer at en løbers nær-tophastighed ikke kan fastholdes mere end tredive sekunder eller der omkring, fordi der bliver opbygget mælkesyre så snart benmusklerne begynder at rammes af ilttab.[4] Tophastighed kan kun blive fastholdt i op til 20 meter.[7]

60 m løbet er et almindeligt indendørs løb som også anvendes til verdensmesterskaberne. Mindre almindelige løb omfatter 50 m, 55 m , 300 m og 500 m, som bliver løbet ved nogle gymnasie- og universitetskonkurrencer i USA. 150 m løbet, selvom det sjældent bliver konkurreret i, har en stjernebesat historie: Pietro Mennea satte en verdensrekord i 1983,[8] de olympiske mestre Michael Johnson og Donovan Bailey kæmpede mand mod mand i distancen i 1997,[9] og Usain Bolt forbedrede Menneas rekord i 2009.[8]

Mellemdistance[redigér | redigér wikikode]

Nuvola apps download manager2-70%.svg Hovedartikel: Mellemdistanceløb.

De mest almindelige distancer indenfor mellemdistanceløb er 800 meter1500 meter og 1 mile løb, men også 3000 meter bliver populært klassificeret som et mellemdistanceløb.[1]

Øvrigt[redigér | redigér wikikode]

Distancerne i løb angives i meter med undtagelse af "en mile løbet", som er 1.609,34 meter.

Kvinder og mænd konkurrerer ikke mod hinanden, men deltager i samme stævner og i sommetider også i samme løb. Generelt løber kvinderne samme distancer som mænd, dog er hækkenes højde i hækkeløb og forhindringerne i forhindringsløb lavere for kvinder og kortere. Desuden er der kortere afstand til første hæk, mellem hækkene og fra sidste hæk til mål. Endvidere løber kvinderne 100 meter hæk, mens mændene løber 110 meter hæk. Vægten af kasteredskaberne er ligeledes mindre.[bør uddybes]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Artikelstump Stub
Denne artikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
  1. ^ Fodnotefejl: Ugyldigt <ref>-tag: Der er ikke specificeret nogen fodnotetekst til navnet Instone
  2. ^ 100 m – Introduction. IAAF. Retrieved on 26 March 2010.
  3. ^ 200 m Introduction. IAAF. Retrieved on 26 March 2010.
  4. ^ a b c 400 m Introduction. IAAF. Retrieved on 26 March 2010.
  5. ^ a b 100 m – For the Expert. IAAF. Retrieved on 26 March 2010.
  6. ^ 200 m For the Expert. IAAF. Retrieved on 26 March 2010.
  7. ^ Usain Bolt 100m 10 meter - Splits and Speed Endurance Retrieved 6 February 2013
  8. ^ a b Superb Bolt storms to 150m record . BBC Sport (17 May 2009). Retrieved on 26 March 2010.
  9. ^ Tucker, Ross (26 June 2008). Who is the fastest man in the world?. The Science of Sport. Retrieved on 26 March 2010.