Se kilde til Łódźghettoen

{{Infoboks holocaustbegivenhed
| navn               = Łódźghettoen
| andetnavn          = Ghetto Litzmannstadt
| billede            = Litzmannstadt Ghetto.jpg
| billedtekst        = En træbro over [[arier]]vejen der løb gennem ghettoen
| land               = Polen
| tidligereland      = {{flagikon|Nazityskland}} [[Warthegau]]
| lokalitetstype     = I byen
| lokalitet          = [[Łódź]]
| begivenhedstype    = Ghetto
| navnbegivenhed     = Oprettet efter orddre fra SS-Brigadeführer Johannes Schäfer
| byggetaf           = 
| opr_anvend         = Łódź gamlebydel
| oprettype          = udstedt
| opretdato          = februar 1940
| gaskamre           = 
| drevetaf           = 
| ledertitel         = [[Nazi]]sten<br />og [[Judenrat|Judenältester]]
| leder              = <br />[[Hans Biebow]]<br /><br />[[Chaim Rumkowski]]
| indsatte           = [[Jøde]]r 164.000<br />[[romaer]] og [[sinti]] 5.007
| indsattetal        = 
| dræbte             = 
| ophørtype          = Deportation til diverse udrydelseslejre
| ophørår            = 16. januar til maj 1942<br />55.000 jøder, 5.000 romaer<br />5. til 12. september 1942<br />12.000 jøder, børn og syge<br />23. juni til 15. juli 1944<br />ca. 7.000<br />9. til 29. august 1944<br />ca. 70.000
| kindsatte          = 
| mindesmærke        = 
| bøger              = 
| hjemmeside         = 
| landkort           = Polen
| label              = Łódźghettoen
| korttekst          = Łódźghettoens placering i Polen
| coordinates      = {{coord|51|47|12|N|19|27|36|E|type:city_region:|display=ti}}
}}
[[Fil:Litzmannstadt Ghetto plan.svg|thumb|Kort over Łódźghettoen]]
'''Łódźghettoen''' ({{lang-de|Ghetto Litzmannstadt}}, {{lang-yi|לאדזשער געטאvar}} ({{Lit|Lodżer geto}})) var en [[ghetto]] oprettet af [[Nazi|de nazistiske okkupationsmyndigheder]] i [[Łódź]] for [[jøder]] og [[romaer]]. Ghettoen var i funktion fra begyndelsen af [[1940]], hvor jøder blev tvangsforflyttet fremtil den endelige rydning i eftersommeren [[1944]], hvor så godt som alle var udryddet. De fleste af de internerede kom fra Łódźområdet. Ghettoen var en af de største og længst eksisterende i [[det tredje rige]].

== Historie ==

Forberedelserne til at oprette ghettoen begyndte i [[oktober]] [[1939]] efter initiativ fra [[Friedrich Übelhör]], guvernøren for det tyskbesatte Kalisz-Łódź-distrikt. Den [[8. februar]] [[1940]] blev ghettoen åbnet efter ordre fra [[Johann Schäfer]], i byområderne Stare Miasto og [[Bałuty]], som havde en jødisk befolkning på 40 % – 70 %. Ghettoen havde, til at begynde med, et areal på 4,13 km², som blev formindsket til 3,82 km² i [[1942]]. Befolkningstætheden var enorm. I 1942 boede der 42.587 mennesker per 1 km².

I begyndelsen befandt 160.000 jøder sig i ghettoen. Fra [[17. oktober]] til [[4. november]] [[1941]] blev omkring 40.000 jøder, fordrevet fra [[Østrig]], [[Tjekkiet]], [[Luxembourg]] og [[Tyskland]], transporteret til ghettoen, og fra [[7. december]] 1941 til [[28. august]] 1942 ankom omkring 18.000 jøder fra de nedlagte ghettoer i [[Reichsgau Wartheland]].

I andre ghettoer i det tyskbesatte Polen fandtes muligheder for kontakt mellem den jødiske befolkning i gettoen og den ikke-jødiske befolkning uden for, og i praksis kunne mad og andre varer smugles ind. I Łódź var dette praktisk talt umuligt, da enhver kontakt var forbudt. Ghettoens grænser blev yderligere afpatruljeret af tyske politienheder. Inde i ghettoen blev et jødisk politi oprettet for at hindre jøder i at flygte. Enhver jøde, som befandt sig udenfor ghettoen, kunne blive skudt på stedet. Det samme gjaldt for personer, der hjalp jøderne. Ghettoens indbyggere var derfor fuldstændig afhængig af maden, medicinen og andre dagligvarer, der blev leveret af de tyske myndigheder.

[[Fil:Rumkowski.JPG|thumb|left|Chaim Rumkowski holder tale i ghettoen]]

Til trods for isolationen og de vanskelige forhold organiserede jøderne i ghettoen en egen administration, skolesystem, post, helse- og socialtjeneste.

Ghettoen rummede 117 fabrikker, værksteder og varehuse, som producerede for tyskerne. I 1941 indbragte ghettoens industriproduktion over 16 millioner [[Reichsmark]], udbetalt af tyskerne i form af slaveløn.<ref>Lucy Dawidowicz: ''The war against the Jews 1933-45'', Penguin books 1975 </ref>

Nedlæggelsen af Ghetto Litzmannstadt begyndte den [[23. juni]] [[1944]]. Frem til den [[14. juli]] sendte nazisterne over 7.000 jøder til [[Chełmno udryddelseslejr]]. Fra [[9. august|9.]] til [[29. august]] blev omkring 70.000 jøder sendt til [[Auschwitz-Birkenau]]. Den sidste transport fandt sted 29. august 1944.

Da Ghettoen blev befriet af sovjetiske tropper den 19. januar 1945, var kun 877 i live, heraf 12 børn<ref name="jewishvirtuallibrary1">{{cite web | url=http://www.jewishvirtuallibrary.org/jsource/Holocaust/lodz.html | title=The Lodz Ghetto | publisher=Jewish Virtual Library | date=1998 | accessdate=2013-07-13 | author=Jennifer Rosenberg}}</ref>. I alt overlevede kun 10.000 af de 204.000 jøder, som var igennem Łódźghettoen gennem krigen. Samtlige romaer var udryddet.

Der var 877 jøder tilbage af de mere end 245.000, der var interneret i ghettoen siden åbningen i 1939

== Kilder ==
{{Reflist}}

== Eksterne henvisninger ==
{{Commonscat|Łódź Ghetto}}
* United States Holocaust Memorial Museum – [https://encyclopedia.ushmm.org/content/en/article/give-me-your-children-voices-from-the-lodz-ghetto Online Exhibition: Give Me Your Children: Voices from the Lodz Ghetto]
* United States Holocaust Memorial Museum – [https://www.ushmm.org/collections/bibliography/od-ghetto Library Bibliography: Łódź Ghetto]


{{DEFAULTSORT:Lodzghettoen}}
{{autoritetsdata}}
[[Kategori:Łódź|Ghettoen]]
[[Kategori:Ghettoer i Polen]]