Åreladning

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Åreladning i 1860

Åreladning (Venaesectio, Phlebotomia) er et af de kraftigste midler, man havde i den tidlige lægekunst. Det blev anvendt til pludselig at fjerne en del af blodet fra en patient, og det bestod i, at man åbnede en blodåre. Åreladning kunne foretages på enhver af de blodårer, der ligger nær huden, men man foretrak dog nogle bestemte af dem. Åreladning er således sket på fodryggen (jf. Holbergs Barselstuen) eller på halsen (især ved betændelsesagtige tilstande i hovedet, navnlig i hjernen). Men i de allerfleste tilfælde benyttede man dog en af de store, overfladiske blodårer i albuebøjningen (navnlig Vena mediana) til åreladning.

Åreladning havde sin lægelige baggrund i de fire temperamenter udtrykt ved de fire legemsvæsker (blod, lymfe, lys og mørk galde). Så sent som i første halvdel af 1800-tallet benyttede både læger og menigmand sig af åreladning i stort omfang. Man så i blodudtømmelsen et renselsesmiddel for legemet, et middel til at blive af med de "onde safter", og dengang var det almindeligt at lade sig årelade én eller to gange om året, enten man fejlede noget eller ej. I byerne kunne man tidligere blive åreladt af den lokale barber, men på landet som oftest af smeden).

Visse sygdomme kureres stadig ved åreladning. [Kilde mangler]

Se også[redigér | redigér wikikode]

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til:



Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930).
Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel.
Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst – eller redigeret således at den er på nutidssprog og tillige wikificeret – fjern da venligst skabelonen og erstat den med et
dybt link til Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930) som kilde, og indsæt [[Kategori:Salmonsens]] i stedet for Salmonsens-skabelonen.