ADHD

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
ADHD
Klassifikation
Studying1.jpg
Børn med ADHD har ofte svært ved at lave deres skolearbejde.
ICD-10 F90
ICD-9 314.0

Attention deficit hyperactivity disorder (dansk: Forstyrrelse af opmærksomhed og aktivitet, ADHD eller AD/HD eller ADD) er en neuropsykiatrisk lidelse.[1] Det er først og fremmest karakteriseret ved "sameksistensen af opmærksomheds-problemer og hyperaktivitet, med adfærd som sjældent forekommer alene" og symptomer som starter før syvårsalderen.[2]

ADHD er den mest almindeligt undersøgte og diagnosticerede psykiatriske lidelse hos børn, som påvirker omkring 3 til 5 procent af alle børn globalt[3][4] samt påvirker 2 til 16 procent af alle børn i skolealderen.[5] Det er en kronisk lidelse[6], hvor 30 til 50 procent af de som blev diagnosticeret i barndommen fortsætter med at have symptomer i voksenalderen.[7][8] Unge og voksne med ADHD har en tendens til at udvikle mestrings-mekanismer, for at kompensere for nogle af deres vanskeligheder.[9] Det anslås at 4.7 procent af de amerikanske voksne har ADHD.[10] Standardiserede ratingskalaer såsom WHO's Adult ADHD Self-Report Scale kan bruges til at screene og vurdere omfanget af lidelsens symptomer.[11]

ADHD er diagnosticeret to til fire gange hyppigere hos drenge end hos piger,[12][13] selvom nogle undersøgelser tyder på, at disse misforhold skyldes subjektiv forudindtagethed hos de henvisende lærere.[14] ADHD-behandling omfatter normalt en kombination af medicin, adfærds-modifikationer, livsstils-ændringer, og vejledning. Symptomerene på ADHD kan være vanskelige at skelne fra andre sygdomme, hvilket øger sandsynligheden for at diagnosticeringen af ADHD vil blive overset.[15] Desuden har de fleste klinikere ikke modtaget en formel uddannelse i vurdering og behandling af ADHD, og især ikke hos voksne patienter.[15]

ADHD og dens diagnose og behandling er blevet anset som kontroversielle siden 1970'erne.[16] Disse kontroverser har involveret klinikere, lærere, politikere, forældrene og medierne. Emnerne omfatter årsagen til ADHD, og brugen af stimulerende medicin i behandlingen.[17][18][19] De fleste leverandører af sundhedsydelser accepterer, at ADHD er en reel sygdom med en debat i det videnskabelige samfund, primært med fokus på hvordan det bliver behandlet og diagonisticeret.[20][21][22] American Medical Association konkluderede i 1998 at de diagnostiske kriterier for ADHD er baseret på omfattende forskning, og hvis det anvendes rigtigt kan det føre til en diagnose med en høj pålidelighed.[23]

Indholdsfortegnelse

[redigér] Klassificering

ADHD kan ses som en eller flere sammenhængende træk, som normalt findes i hele den almindelige befolkning.[24] Det er en udviklingsmæssig lidelse hvor visse træk såsom impulskontrol kan forsinke udviklingen. Ved hjælp af MR-scanning i den præfrontale cortex, er dette udviklingsmæssige efterslæb vurderet til at vare fra 3 til 5 år.[25] Imidlertid er definitionen af ADHD baseret på adfærd hvilket gør at det ikke er ensbetydende med en neurologisk sygdom.[24] ADHD er klassificeret som en forstyrrende adfærdslidelse sammen med oppositionel lidelse, adfærdsforstyrrelse og antisocial lidelse.[26]

ADHD har tre undertyper:[27]

  • Overvejende hyperaktive impulsive
    • De fleste symptomer (seks eller flere) er i hyperaktivitet-impulsivitets kategorierne.
    • Færre end seks symptomer på uopmærksomhed er til stede, selvom uopmærksomhed stadig kan være til stede til en vis grad.
  • Overvejende uopmærksomhed
    • Størstedelen af ​​symptomerne (seks eller derover) er i uopmærksomheds kategorien, og færre end seks symptomer på hyperaktivitet-impulsivitet er til stede, selv om hyperaktivitet-impulsivitet stadig kan være til stede til en vis grad.
    • Børn med denne subtype er mindre tilbøjelige til at handle eller har svært ved at være sammen med andre børn. De kan sidde stille, men de er ikke opmærksomme på, hvad de laver. Derfor kan barnet blive overset, og forældre og lærere kan ikke mærke symptomer på ADHD.
  • Kombineret hyperaktiv-impulsiv og uopmærksomhed
    • Seks eller flere symptomer på uopmærksomhed og seks eller flere symptomer på hyperaktivitet-impulsivitet er til stede.
    • De fleste børn med ADHD har en kombineret type.

[redigér] Årsag

De specifikke årsager til ADHD er ikke kendte.[28] Der er dog en række faktorer, der kan bidrage til, eller forværre ADHD. Disse omfatter genetik, kost og det sociale og fysiske miljøer.

[redigér] Diagnose

ADHD diagnosticeres via en psykiatrisk vurdering; men det kan ikke udelukkes at andre potentielle årsager eller komorbiditeter, fysiske undersøgelser, radiologiske billeddannelser og laboratorieundersøgelser også kan anvendes.[29]

I Nordamerika er DSM-IV-kriterierne ofte grundlag for en diagnose, mens europæiske lande normalt bruger ICD-10. Hvis DSM-IV-kriterierne anvendes, i stedet for ICD-10, er det 3-4 gange mere sandsynligt at få diagnosen ADHD.[13] Andre faktorer end dem, der er indenfor DSM eller ICD har dog vist sig at påvirke diagnosen i klinisk praksis. Et barn's sociale miljø og skolemiljø samt det akademiske pres på skolen vil sandsynligvis også have indflydelse.[30]

Mange af symptomerne på ADHD forekommer fra tid til anden hos alle; hos patienter med ADHD, er frekvensen af ​​disse symptomer bare større og patienteneres liv er væsentligt forringet. Symptomerne skal vise sig i flere omgange, før at det kan klassificeres som ADHD.[31] Som med mange andre psykiatriske og medicinske lidelser, skal den formelle diagnose foretages af en kvalificeret professionel fagperson på området, og baseres på en række kriterier. I USA bliver disse kriterier fastlagt af American Psychiatric Association i Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders (dansk: Diagnostiske og Statistiske Manual for Mentale Handicaps (DSM-IV), 4. udgave. Baseret på DSM-IV-kriterierne nedenfor, er der klassificeret tre typer af ADHD:

  1. ADHD, Kombineret type: hvis begge kriterier både indenfor 1A og 1B er blevet opfyldt indenfor de seneste seks måneder
  2. ADHD overvejende uopmærksom Type: Hvis kriterie 1A er opfyldt, men kriterium 1B ikke er opfyldt indenfor de seneste seks måneder
  3. ADHD, overvejende hyperaktiv-impulsiv Type: hvis kriterium 1B er opfyldt, men kriteriet 1A ikke er opfyldt indenfor de seneste seks måneder.[32]

Man har tidligere anvendt udtrykket ADD men dette er blevet forældet i den seneste revision af DSM. Som en konsekvens af, den nuværende terminologi som beskriver ADHD som en lidelse, der kan manifestere sig som værende en primær vanskelighed som resultatet af hyperaktivitet/impulsivitet(ADHD, overvejende hyperaktiv-impulsiv Type) eller overvejende uopmærksom (ADHD overvejende uopmærksom) eller begge dele (ADHD, Kombineret type).

[redigér] Behandling

Nuvola apps download manager2-70%.svg Hovedartikel: Behandling af ADHD

Metoder til behandling omfatter ofte en kombination af adfærds-modifikationer, livsstilsændringer, rådgivning og medicin. En undersøgelse fra 2005 konkluderede, at medicinsk og adfærdsmæssig behandling er den mest effektive ADHD behandling, efterfulgt af medicin alene, og derefter adfærdsmæssig behandling.[33] Mens medicin har vist sig at forbedre adfærden, på kort sigt, har det ikke vist ændringer på lang sigt.[34] Medicinen har vist sig at have en virkning på mindst 80% af befolkningen.[35]

[redigér] Samfund og kultur

[redigér] Juridiske status for medicinen

Stimulansernes juridiske status blev fornylig revideret af flere organisationer:

  • Internationalet, er methylphenidate klassificeret som et liste-II stof jvf. Konventionen om psyketropiske stoffer.[36]
  • I USA, er methylphenidate klassificeret som et Schedule II kontrolleret stof, en betegnelse som anvendes for stoffer, der har en høj anerkendt medicinsk værdi, men som indebærer en høj risiko på grund af deres vanedannende potentiale.
  • I Storbritannien, er methylphenidate klassificeret som et kontrolleret 'Klasse B' stof, og besiddelse af det uden recept, kan give op til 14 års fængsel og/eller en ubegrænset bøde.[37]
  • I New Zealand, er det klassificeret som et 'klasse B2 kontrolleret stof'. Ulovlig besidelse kan straffes med 6-måneders fængsel og distribution af det kan give på til 14-års fængsel.

[redigér] Se også

[redigér] Kilder

  1. ↑ Zwi M, Ramchandani P, Joughin C (October 2000). "Evidence and belief in ADHD". BMJ 321 (7267): 975–6. doi:10.1136/bmj.321.7267.975. PMID 11039942. 
  2. ↑ Biederman J (1998). "Attention-deficit/hyperactivity disorder: a life-span perspective". The Journal of Clinical Psychiatry 59 Suppl 7: 4–16. PMID 9680048. 
  3. ↑ "NIMH • ADHD • Complete Publication". http://web.archive.org/web/20071018052052/http://www.nimh.nih.gov/health/publications/adhd/complete-publication.shtml. 
  4. ↑ Nair J, Ehimare U, Beitman BD, Nair SS, Lavin A (2006). "Clinical review: evidence-based diagnosis and treatment of ADHD in children". Mo Med 103 (6): 617–21. PMID 17256270. 
  5. ↑ Rader R, McCauley L, Callen EC (April 2009). "Current strategies in the diagnosis and treatment of childhood attention-deficit/hyperactivity disorder". Am Fam Physician 79 (8): 657–65. PMID 19405409. 
  6. ↑ Van Cleave J, Leslie LK (August 2008). "Approaching ADHD as a chronic condition: implications for long-term adherence". Journal of Psychosocial Nursing and Mental Health Services 46 (8): 28–37. PMID 18777966. 
  7. ↑ Fodnotefejl: Ugyldigt <ref>-tag: Der er ikke specificeret nogen fodnotetekst til navnet Balint2008
  8. ↑ Elia J, Ambrosini PJ, Rapoport JL (March 1999). "Treatment of attention-deficit-hyperactivity disorder". The New England Journal of Medicine 340 (10): 780–8. doi:10.1056/NEJM199903113401007. PMID 10072414. 
  9. ↑ Gentile, Julie; Atiq, R; Gillig, PM (2004). "Adult ADHD: Diagnosis, Differential Diagnosis and Medication Management". Psychiatry 3 (8): 24–30. PMID 20963192. 
  10. ↑ Barkley, Russell A. (2007). "ADHD in Adults: History, Diagnosis, and Impairments". ContinuingEdCourses.net. http://www.continuingedcourses.net/active/courses/course034.php. Hentet July 27, 2009 . 
  11. ↑ Kessler RC, Adler L, Ames M, et al. (February 2005). "The World Health Organization Adult ADHD Self-Report Scale (ASRS): a short screening scale for use in the general population". Psychological medicine 35 (2): 245–56. doi:10.1017/S0033291704002892. PMID 15841682. 
  12. ↑ Dulcan M (October 1997). "Practice parameters for the assessment and treatment of children, adolescents, and adults with attention-deficit/hyperactivity disorder. American Academy of Child and Adolescent Psychiatry". Journal of the American Academy of Child and Adolescent Psychiatry 36 (10 Suppl): 85S–121S. doi:10.1097/00004583-199710001-00007. PMID 9334567. http://meta.wkhealth.com/pt/pt-core/template-journal/lwwgateway/media/landingpage.htm?issn=0890-8567&volume=36&issue=10&spage=85S. 
  13. ↑ 13,0 13,1 Singh I (December 2008). "Beyond polemics: science and ethics of ADHD". Nature Reviews. Neuroscience 9 (12): 957–64. doi:10.1038/nrn2514. PMID 19020513. 
  14. ↑ Sciutto M.J., Nolfi C.J., Bluhm C. (2004). "Effects of Child Gender and Symptom Type on Referrals for ADHD by Elementary School Teachers". Journal of Emotional and Behavioral Disorders 12 (4): 247–253. doi:10.1177/10634266040120040501. 
  15. ↑ Fodnotefejl: Ugyldigt <ref>-tag: Der er ikke specificeret nogen fodnotetekst til navnet Ramsay
  16. ↑ Parrillo, Vincent (2008). Encyclopedia of Social Problems. SAGE. p. 63. ISBN 9781412941655. http://books.google.com/?id=mRGr_B4Y1CEC&pg=PA63&dq=percent+who+consider+ADHD+controversial. Hentet 2009-05-02 . 
  17. ↑ "Treatment of Attention-Deficit/Hyperactivity Disorder". US department of health and human services. December 1999. http://www.ahrq.gov/clinic/epcsums/adhdsum.htm. Hentet 2008-10-02 . 
  18. ↑ Mayes R, Bagwell C, Erkulwater J (2008). "ADHD and the rise in stimulant use among children". Harv Rev Psychiatry 16 (3): 151–66. doi:10.1080/10673220802167782. PMID 18569037. 
  19. ↑ Cohen, Donald J.; Cicchetti, Dante (2006). Developmental psychopathology. Chichester: John Wiley & Sons. ISBN 0-471-23737-X. 
  20. ↑ Sim MG, Hulse G, Khong E (August 2004). "When the child with ADHD grows up" (PDF). Aust Fam Physician 33 (8): 615–8. PMID 15373378. http://www.racgp.org.au/afp/200408/20040803sim.pdf. 
  21. ↑ Silver, Larry B. Attention-deficit/hyperactivity disorder. American Psychiatric Publishing, Inc.; 3 edition (September 2003) ISBN 1-58562-131-5; Online July 20, 2009
  22. ↑ Schonwald A, Lechner E (April 2006). "Attention deficit/hyperactivity disorder: complexities and controversies". Curr. Opin. Pediatr. 18 (2): 189–95. doi:10.1097/01.mop.0000193302.70882.70. PMID 16601502. 
  23. ↑ Goldman LS, Genel M, Bezman RJ, Slanetz PJ (April 1998). "Diagnosis and treatment of attention-deficit/hyperactivity disorder in children and adolescents. Council on Scientific Affairs, American Medical Association". JAMA 279 (14): 1100–7. doi:10.1001/jama.279.14.1100. PMID 9546570. http://jama.ama-assn.org/cgi/pmidlookup?view=long&pmid=9546570. 
  24. ↑ 24,0 24,1 "CG72 Attention deficit hyperactivity disorder (ADHD): full guideline" (PDF). NHS. 24 September 2008. http://www.nice.org.uk/nicemedia/pdf/CG72FullGuideline.pdf. Hentet 2008-10-08 . 
  25. ↑ "Brain Matures A Few Years Late In ADHD, But Follows Normal Pattern". Sciencedaily.com. 2007-11-13. http://www.sciencedaily.com/releases/2007/11/071112172200.htm. Hentet 2009-05-25 . 
  26. ↑ Wiener, Jerry M., Editor (2003). Textbook Of Child & Adolescent Psychiatry. Washington, DC: American Psychiatric Association. ISBN 1-58562-057-2. http://books.google.com/?id=EIgGKcp0SpkC&dq=weiner+2003+%22textbook+of+child+%26+adolescent+psychiatry%22&printsec=frontcover. 
  27. ↑ DSM-IV-TR workgroup. The Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders, Fourth Edition, Text Revision. Washington, DC: American Psychiatric Association.
  28. ↑ Bailly, Lionel (2005). "Stimulant medication for the treatment of attention-deficit hyperactivity disorder: evidence-b(i)ased practice?" (Full text). Psychiatric Bulletin (The Royal College of Psychiatrists) 29 (8): 284–287. doi:10.1192/pb.29.8.284. http://pb.rcpsych.org/cgi/content/full/29/8/284. 
  29. ↑ Joughin C, Ramchandani P, Zwi M (May 2003). "Attention-deficit/hyperactivity disorder". American Family Physician 67 (9): 1969–70. PMID 12751659. 
  30. ↑ Schneider H, Eisenberg D (April 2006). "Who receives a diagnosis of attention-deficit/ hyperactivity disorder in the United States elementary school population?". Pediatrics 117 (4): e601–9. doi:10.1542/peds.2005-1308. PMID 16585277. 
  31. ↑ Fodnotefejl: Ugyldigt <ref>-tag: Der er ikke specificeret nogen fodnotetekst til navnet ReferenceA
  32. ↑ Adults with ADHD, adults with ADD
  33. ↑ Jensen PS, Garcia JA, Glied S (September 2005). "Cost-effectiveness of ADHD treatments: findings from the multimodal treatment study of children with ADHD". The American Journal of Psychiatry 162 (9): 1628–36. doi:10.1176/appi.ajp.162.9.1628. PMID 16135621. 
  34. ↑ Yamada A, Takeuchi H, Miki H, Touge T, Deguchi K (Juli 1990). "[Acute transverse myelitis associated with ECHO-25 virus infection]" (på (Japansk)). Rinshō Shinkeigaku 30 (7): 784–6. PMID 2242635. 
  35. ↑ "Canadian ADHD Practice Guidelines". Canadian ADHD Allliance. http://www.caddra.ca/cms4/pdfs/caddraGuidelines2011Chapter07.pdf. Hentet 4. februar, 2011 . 
  36. ↑ Green List: Annex to the annual statistical report on psychotropic substances (form P)PDF (1.63 MB) 23rd edition. August 2003. International Narcotics Board, Vienna International Centre. Retrieved 2 March 2006
  37. ↑ Class A, B and C drug:| Home Office

[redigér] Bibliografi

  • Dr Jennifer Erkulwater; Dr Rick Mayes; Dr Catherine Bagwell (2009). Medicating Children: ADHD and Pediatric Mental Health. Cambridge: Harvard University Press. p. 5. ISBN 0-674-03163-6.  (Engelsk)

[redigér] Fremtidig læsning

[redigér] Eksterne henvisninger

Hentet fra "http://da.wikipedia.org/w/index.php?title=ADHD&oldid=5793776"
Personlige værktøjer
Navnerum

Varianter
Handlinger
Navigation
Deltagelse
Værktøjer
Organisation
Udskriv/eksportér
Andre sprog