Methylphenidat

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Den kemiske struktur af methylphenidat.

Methylphenidat (bedre kendt under handelsnavnet Ritalin®) er et centralstimulerende lægemiddel der anvendes til behandling af ADHD og relaterede lidelser hos primært børn og unge, men i nyere tid også hos voksne. Disse psykiatriske diagnoser er tidligere gået under andre betegnelser, herunder MBD, hyperaktivitet og DAMP (i Skandinavien).

Forbruget af methylphenidat har de seneste år været støt stigende og en række kontroverser om stoffet har været fremme i medierne, både i udlandet og i Danmark. Disse omhandler bl.a. sikkerheden af stoffet, hvor der har været kritik af at bivirkninger ved langtidsbehandling er utilstrækkeligt undersøgt. Desuden har det stigende forbrug rejst etiske spørgsmål om psykofarmakologisk behandling af børn.

Indholdsfortegnelse

[redigér] Anvendelse

Methylphenidat er i Danmark kun godkendt til behandling af ADHD (ICD diagnose: Hyperkinetisk forstyrrelse) hos børn og unge i alderen 6-18 år, samt til behandling af søvnsygdommen narkolepsi [1]. På trods af dette, bliver stoffet også i stort omfang benyttet til behandling af ADHD hos voksne [1].

Methylphenidat har vist sig at være effektivt mod den sjældne autonomiske lidelse postural ortostatisk takykardi syndrom [2]. Stoffet er i visse lande godkendt til behandling af denne lidelse, men det er uvist i hvor stort omfang stoffet benyttes til behandling af lidelsen i Danmark.

Methylphenidat's opmærksomheds- og udholdenhedsøgende egenskaber bliver også udnyttet af studerende. Et studie fra 2001 viste at 6,9% af universitetsstuderende i USA havde misbrugt methylphenidat med dette formål [3].

[redigér] Handelsnavne

Registrerede handelsnavne for methylphenidat i Danmark pr. februar 2012 er Concerta, Equasym® Depot, Medikinet®, Motiron®, Ritalin® og Ritalin® Uno [4].

[redigér] Dispenseringsformer

Methylphenidat fås i flere forskellige dispenseringsformer (måder at indtage lægemidlet på).

  • Tabletter
  • Kapsler (depot, modificeret udløsning)
  • Plaster (transdermal)
  • Næsespray
  • Intravenøst (flydende væske til indsprøjtning)

Ikke-depot methylphenidat sælges i Danmark under handelsnavnene Motiron® (fremstillet af Sandoz), Ritalin® (fremstillet af Novartis) og Medikinet® (fremstillet af MEDICE). Motiron® og Ritalin® findes kun som 10 mg tabletter, mens Medikinet® findes som 5, 10 og 20 mg tabletter.

Ritalin® Uno er en videreudviklet depotudgave af methylphenidat, hvor patienten oprindeligt kun skulle nøjes med at indtage én kapsel dagligt, mod normalt tre doser "almindelige" Ritalin® tabletter dagligt. Dog er behandlingen oftest givet med to indgifter/doser dagligt, suppleret med 1-2 tabletter Ritalin®. Alt efter patientens indiviuelle behov kan behandlingen suppleres med en ½-1 tablet Ritalin® sidst på dagen, da depotmidlet kan bevirke søvnbesvær. Idéen med Ritalin® Uno var, at det skulle være nemmere for børn og forældre at styre indtag og dosering af lægemidlet med kune én daglig indgift. Dog reagerer alle patienter og voksne forskelligt, hvilke er grunden til lægernes anden måde at benytte Ritalin® Uno på i behandlingen af patienten.

Ritalin® Uno sælges i depotkapsler i styrkerne 10, 20, 30 og 40 mg. Kapslerne har forskellige farver så disse let kan adskilles fra hinanden visuelt. Kapslerne er påtrykt teksten "NVR" på den øverste del af kapslen og teksten "R20", "R30", eller "R40" på den underste del. "NVR" står for "Novartis", mens "R" og tallene angiver dosisindholdet i milligram. Kapslerne kan åbnes og depotgranulatet drysses på yoghurt ved synkebesvær.Konkurrerende udgaver af depotformuleringer med methylphenidat er Concerta depottabletter, Medikinet® CR kapsler og Equasym® Depot kapsler. Disse findes alle i et bredt spektrum af doseringer.

Daytrana® er et medicinsk depotplaster med methylphenidat [5]. Dette præparat er dog p.t. ikke markedsført i Danmark.

[redigér] Galleri af forskellige versioner og typer af lægemidlet



  • Fotografi 1: Æske med Motiron® tabletter indeholdende methylphenidat, dansk version, produceret af Sandoz, der er en del af koncernen Novartis.
  • Fotografi 2: Motiron® tablet med 10 mg methylphenidat, dansk version, produceret af Sandoz. Tabletterne er prægemærket med koden "RU10".
  • Fotografi 3: Ritalin® Uno depotkapsler med emballage, dansk version, produceret af Novartis.


På fotografi 3 ses Ritalin® Uno kapsler med doserne 20 mg, 30 mg og 40 mg og disses emballage.

[redigér] Farmakologi

[redigér] Kemi

Methylphenidat er et kæde-substitueret derivat af amfetamin. Stoffet indeholder en piperidin ring og to stereocentre, hvilket resulterer i fire mulige stereoisomerer (dextro- og laevo-enantiomerer af hhv. erythro- og threo-methylphenidat). Det er imidlertid kun to af disse stereoisomerer der anvendes terapeutisk i en racemisk blanding, nemlig de to threo isomerer.

Det systematiske IUPAC-navn for methylphenidat er "methylphenyl(piperidin-2-yl)acetat".

[redigér] Farmakodynamik

Methylphenidat er et mildt psykostimulerende middel. Der er bred konsensus om, at stoffets farmakologiske virkning primært skyldes en hæmning af monoamintransportører i hjernen. In vitro studier med synaptosomer har vist at stoffet hæmmer genoptagelsen af signalstofferne dopamin og noradrenalin fra synapsespalterne ind i nerveterminalen [6][7][8][9][10][11]. Methylphenidat besidder derimod ingen virkning på serotonin transportørsystemet [6][7]. Hæmningen af genoptagelsen fører til øgede koncentrationer af dopamin og noradrenalin i hjernen, som bl.a. resulterer i lindring af ADHD's kernesymptomer: Hyperaktivitet, impulsivitet og nedsat opmærksomhedsevne.

Desuden viser disse studier, at d-threo-isomeren af methylphenidat er ca. 10 gange mere farmakologisk aktiv end l-threo-isomeren [12], mens erythro-isomererne ingen signifikant central virkning har [10].

Den farmakologiske virkemåde af methylphenidat ligner mere kokains end amfetamins, da methylphenidat og kokain primært hæmmer genoptagelse af monoaminer, mens amfetamin, udover en vis hæmning af genoptagelse, også fører til en direkte frigivelse af disse signalstoffer [13]. Derudover har amfetamin, i modsætning til methylphenidat, en vis virkning på serotonin niveauerne [14].

In vivo dyrestudier bekræfter fundene i in vitro forsøgene, nemlig at methylphenidat bevirker en generel øgning af niveaurne af dopamin og noradrenalin i centralnervesystemet [14].

[redigér] Historie

Methylphenidat blev første gang syntetiseret i 1944 af Leandro Panizzon og patenteret af Ciba-Geigy (nu en del af Novartis) i 1954. Stoffet blev godkendt af den amerikanske levneds- og lægemiddelstyrelse (FDA) i 1955 og markedsført som Ritalin. Navnet Ritalin er udledt fra Panizzon's kones fornavn, Marguerite eller "Rita". Methylphenidat var i starten indikeret til behandling af diverse lidelser så som kronisk træthed, depressive tilstande, forvirret senil adfærd, psykose associeret med depression og narkolepsi [15].

Methylphenidat blev, ligesom andre centralstimulerende midler, i 1960'erne anvendt som modgift ved forgiftning med barbiturater [16].

I 1960'erne begyndte man at anvende methylphenidat til behandling af børn med ADHD, som dengang blev kaldt minimal brain dysfunction (MBD) [15]. Siden 1990'erne er antallet af personer diagnosticeret med ADHD steget markant, hvilket har medført en voldsom stigning i forbruget af methylphenidat [17].

[redigér] Bivirkninger

De mest hyppige bivirkninger for methylphenidat er hovedpine, søvnbesvær, nervøsitet, mavesmerter, nedsat appetit og forstoppelse [18]. Disse bivirkninger ses mest i den indledende fase af behandlingen og er typisk forbigående.

Methylphenidat kan forværre symptomerne ved skizofreni og andre psykotiske lidelser.

I februar 2006 blev Novartis pålagt, at Ritalin® skulle forsynes med den stærkeste advarsel der findes for medicin, den såkaldte "Black Box" advarsel, efter den amerikanske læge-og levnedsmiddelstyrelse, FDA, havde efterforsket 25 dødsfald og 56 sager med hjerteproblemer i perioden 1999-2003. Risikoen for hjertestop ved indtagelse af methylphenidat er af medicin.dk i 2010 anført som værende under 0,01%. Allergiske bivirkninger er angivet til, at forekomme hos 0,1% til 1% af alle behandlede patienter.

For at modvirke bivirkingerne af methylphendiat kan lægemidlet clonidin ordineres. Ved milde tilfælde af ADHD og OCD, samt Tourette, eller ved hjertelidelser eller intolerans overfor methylphenidat gives en kombination af atomoxetin, modafinil og clonidin.

De tidligere mistanker, om manglende vækst, indlæringsproblemer samt øget risiko for kræft hos børn og voksne ved længere tids behandling er efter to større kliniske undersøgelser i USA - involverende 150.000 behandlede individer over en periode på 3-5 år - blevet klinisk afkræftet. Dog beskriver Novartis at effekten af langstidsbehandling med methylphenidat endnu ikke kendes fuldstændigt.

[redigér] Doping, sport og bilkørsel

Indtagelse af methylphenidat medfører udelukkelse fra deltagelse i sportsstævner, selv i foreninger eller stævner under Dansk Handicap Idrætsforbund. Dette kan ramme ADHD-patienter i behandling med methylphenidat og i direkte strid med FN's Handicapkonvention. Problemet er her, at Antidoping Danmark følger IOC's dopingliste. Da methylphenidat står på liste S6 (forbudte stimulerende stoffer) er det således ikke muligt, at få en lægepåtegnet dispensation, som det eksempelvis er muligt for patienter i behandling med stimulerende præparater givet for astma.

Methylphenidat giver positivt svar for gruppen af amfetaminstoffer, selvom stoffet mere ligner kokain - rent farmakologisk.

[redigér] Andet relevant for methylphenidat-behandlede patienter

På grund af methylphenidat's stimulerende egenskaber, får personer i behandling med methylphenidat ofte ordineret midlet melatonin til at sove på. Melatonin er modsat andre sovemidler ikke-afhængighedsskabende, da det er kroppens naturlige søvnhormon. Denne brug af melatonin giver ikke ret til tilskud. I Sverige får methylphenidat-behandlede patienter ordineret melatonin eller midlet propiomazin [Kilde mangler].

Ligeledes kan man i Sverige få en lægeattest som methylphenidat-behandlet patient, der giver undtagelse for positiv dopingtest hvis man dyrker sport. Samtidigt fordi det er velkendt, at netop fysisk sport tilrådes af psykiatere og læger, da de finder dette har en god effekt på ADHD symptomer.

[redigér] Forbrug og misbrug

I USA steg salget af methylphenidat fra 5 milliarder til 21 milliarder kroner fra 2000-2004. 3-5% af skolebørn på verdensplan er diagnosticeret med ADHD. Forbruget af methylphenidat i Danmark tidobledes i perioden 2004-2010 [19]. Dette skyldes delvist bedre oplysning i almenbefolkningen om ADHD.

I Danmark viser en ny rapport fra Institut for Rationel Farmakoterapi (IRF), at flere personer behandles med større doser af methylphenidat. Rapporten konkluderer, at brugen af midlet er "irrationel", hvilket har bevirket en del negativ presseomtale omkring behandling af ADHD med centralstimulanser. Dog anfører rapporten, at behandlingen er rationel og lægefagligt velbegrundet, da man i dag kender mere til den præcise dosering af de forskellige udgaver af methylphenidat, dels også at de diagnostiske værktøjer er blevet mere præcise.

Seneste undersøgelsesresultater på internationalt plan fremlagt på en psykiatrisk speciallægekonference i april 2010 i Schweiz viser i dag, at voksne ADHD-patienter nærmere bør ordineres 1,2 til 1,5 mg dosis dagligt, end før beregnet 1.0 mg/kg. legemesvægt. Samtidig viser behandlingsresultater og erfaring i Danmark også, at doseringer for methylphenidat til børn/unge også giver fagligt grundlag for større doseringer - men givet i lavere dosis to gange, i stedet for en gang dagligt.

[redigér] Kontrol med forbruget af methylphenidat og forhindring af misbrug af midlet

Methylphenidat i alle dets former kan misbruges.

I dag er det umuligt at foregive en ADHD-tilstand overfor en speciallæge i psykiatri. Methylphenidat er, som det kaldes i folkemunde, på "sort recept". Dette vil sige, at centralstimulerende lægemidler er ligesom "stærke smertestillere" og metadon "kopieringspligtige", hvilket betyder alle udskrivninger og doseringer af midlet følges og overvåges af Sundhedsstyrelsen, der modtager dataene fra Lægemiddelstyrelsens [20] Receptordinationsregister hver måned.

Alment praktiserende læger kan og må ikke længere ordinere centralstimulerende midler, eller konkluderende stille diagnosen ADD eller ADHD. Diagnosen må kun stilles og lægemidlet kun ordineres efter en grundig, fyldestgørende udredning hos en speciallæge i psykiatri.

[redigér] Forbrugsudvikling set over tid

Institut for Rationel Farmakoterapi (IRF) [21] udtalte i 2010 følgende om forbruget af methylphenidat i perioden 2000-2008:

"En betydelig stigning udover de aktuelle 2,2% i andelen af drenge i aldersgruppen 10-19 år, som behandles medicinsk forekommer ikke rationelt. Forbruget i denne gruppe bør i særdeleshed følges tæt. Forbruget blandt piger i aldersgruppen 10-19 år afspejler næppe forekomsten af tilstanden, hvorfor en yderligere stigning i forbruget i denne gruppe ikke kan udelukkes. Det stigende forbrug blandt voksne afspejler den øgede opmærksomhed omkring tilstanden også hos voksne. Forbruget i denne gruppe bør ligeledes følges tæt og potentialet for misbrug haves in mente. Stigningen i den gennemsnitlige dosis per år kan afspejle færre/kortere behandlingspauser og/eller anvendelse af større doser. Begge forhold er ikke nødvendigvis rationelle. Methylphenidat anvendes i udstrakt grad som førstevalg, hvilket er rationelt. Der anvendes i stor udstrækning depotformulering af methylphenidat, hvilket også er rationelt".

Således følges den terapeutiske brug og den lægefaglige doseringsmængde, samt dispenseringsform af methylphenidat og andre centralstimulerende midler, anvendt mod ADHD nøje af IRF. IRF hører under Lægemiddelstyrelsen, der igen hører under Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Således fører staten nøje kontrol med såvel brugen, som doseringen af methylphenidat og andre centralstimulerende lægemidler.

Yderligere er methylphenidat underlagt Lægemiddelstyrelsens regler om klausuleret enkelttilskud. Dette betyder at hver enkelt patient skal have konstateret en effekt af behandlingen hos vedkommendes læge for, at kunne opnå tilskud til medicinen ved at ansøge Lægemiddelstyrelsen begrundet herom. Dette gør methylphenidat prismæssigt uanvendeligt misbrugsmæssigt, set i forhold til gadepriserne på ulovlige narkotiske stoffer med samme effekt.

[redigér] Misbrug og faren ved dette, samt konsekvenserne

Methylphenidat tabletter kan knuses til pulver og kapsler kan skilles ad og granulatet tages ud. Dermed kan lægemidlet sniffes, injiceres eller opløses i vand og males til pasta, som tages under tungen.

[redigér] Undersøgelser af misbrug af methylphenidat og anvendte metoder

To forskellige amerikanske undersøgelser der kan findes over kortlægning af misbrugsmetoder i forbindelse med illegal brug af lægemidler, viser store forskelle i mønstre hvorpå misbrugere indtager forskellige lægemidler på [22]. Eksempelvis nævnes det, at personer fra såvel vestkysten som midtvesten af USA foretrak, at sniffe methylphenidat tabletter knust til pulver i begge landsdele. En anden undersøgelse foretaget "på gaden" i den amerikanske by Chicago viste, at personer af kaukasisk afstamning ("hvide") fra forstæderne i byen, foretrak at knuse methylphenidat tabletter og sniffe disse, mens personer af afro-amerikansk afstamning ("sorte") fra centrum af byen foretrak, at opløse methylphenidat tabletterne og injicere stoffet i stedet for at sniffe dem. Dette selvom effekten af midlet indtaget på begge måder angiveligt skulle bevirke den samme effekt i styrke og rus.

Misbrug af centralstimulerende midler kan være forbundet med pludselig hjertedød og andre alvorlige kardiovaskulære bivirkninger, psykotiske tilstande, samt udvikling af alvorlige psykiske lidelser som paranoid skizofreni. Dog skal dertil siges, at kardiovaskulære lidelser og skizofreni ofte ses hos misbrugere af centralstimulerende rusmidler og hash. Oftest udløses stofmisbrugsbetinget psykose, skizofreni, eller depression af blandingsmisbrug af større mængder af amfetamin, kokain, ecstasy, LSD og hash evt. sammen med alkohol over en længere tidsperiode. Sådant misbrug er klinisk bevist at give varige hjerneskader og store forskubbelser i hjernens balance af signalstoffer.

[redigér] Se også

[redigér] Kilder

  1. 1,0 1,1 Lægemiddelsens fokusrapport: Vurdering af sikkerheden ved brug af methylphenidat til behandling af ADHD (2010).
  2. Kanjwal K, Saeed B, Karabin B, Kanjwal Y, Grubb BP (2012). "Use of methylphenidate in the treatment of patients suffering from refractory postural tachycardia syndrome". Eur J Pharmacol 19 (1): 2-6. PMID 20460983. 
  3. McCabe SE, Knight JR, Teter CJ, Wechsler H (2005). "Non-medical use of prescription stimulants among US college students: prevalence and correlates from a national survey". Addiction 100 (1): 96-106. PMID 15598197. 
  4. Pro.medicin.dk: Liste over præparater indeholdende methylphenidat.
  5. FDA News Release: FDA Approves Methylphenidate Patch to Treat Attention Deficit Hyperactivity Disorder in Children (2006).
  6. 6,0 6,1 Richelson E, Pfenning M (1984). "Blockade by antidepressants and related compounds of biogenic amine uptake into rat brain synaptosomes: most antidepressants selectively block norepinephrine uptake". Eur J Pharmacol 104 (3-4): 277-86. PMID 6499924. 
  7. 7,0 7,1 Andersen PH (1989). "The dopamine inhibitor GBR 12909: selectivity and molecular mechanism of action". Eur J Pharmacol 166 (3): 493-504. PMID 2530094. 
  8. Deutsch HM, Shi Q, Gruszecka-Kowalik E, Schweri MM (1996). "Synthesis and pharmacology of potential cocaine antagonists. 2. Structure-activity relationship studies of aromatic ring-substituted methylphenidate analogs". J Med Chem 39 (6): 1201-9. PMID 8632426. 
  9. Schweri MM, Deutsch HM, Massey AT, Holtzman SG (2002). "Biochemical and behavioral characterization of novel methylphenidate analogs". J Pharmacol Exp Ther 301 (2): 527-35. PMID 11961053. 
  10. 10,0 10,1 Ferris RM, Tang FL, Maxwell RA (1972). "A comparison of the capacities of isomers of amphetamine, deoxypipradrol and methylphenidate to inhibit the uptake of tritiated catecholamines into rat cerebral cortex slices, synaptosomal preparations of rat cerebral cortex, hypothalamus and striatum and into adrenergic nerves of rabbit aorta". J Pharmacol Exp Ther 181 (3): 407-16. PMID 5033010. 
  11. Patrick KS, Caldwell RW, Ferris RM, Breese GR (1987). "Pharmacology of the enantiomers of threo-methylphenidate". J Pharmacol Exp Ther 241 (1): 152-8. PMID 3572779. 
  12. Patrick KS, Caldwell RW, Ferris RM, Breese GR (1987). "Pharmacology of the enantiomers of threo-methylphenidate". J Pharmacol Exp Ther 241 (1): 152-8. PMID 3572779. 
  13. Ritz MC, Lamb RJ, Goldberg SR, Kuhar MJ (1987). "Cocaine receptors on dopamine transporters are related to self-administration of cocaine". Science 237 (4819): 1219-23. PMID 2820058. 
  14. 14,0 14,1 Kuczenski R, Segal DS (1997). "Effects of methylphenidate on extracellular dopamine, serotonin, and norepinephrine: comparison with amphetamine". J Neurochem 68 (5): 2032-7. PMID 9109529. 
  15. 15,0 15,1 Lange KW, Reichl S, Lange KM, Tucha L, Tucha O (2010). "The history of attention deficit hyperactivity disorder". Atten Defic Hyperact Disord. 2 (4): 241-55. PMID 15014637. 
  16. Wax, PM (1997). "Analeptic use in clinical toxicology: a historical appraisal". Atten Defic Hyperact Disord. 35 (2): 203-9. PMID 9120893. 
  17. DEA Congressional Testimony (2000)
  18. Aagaard L, Hansen EH (2011). "The occurrence of adverse drug reactions reported for attention deficit hyperactivity disorder (ADHD) medications in the pediatric population: a qualitative review of empirical studies". Addiction 7: 729-44. PMID 22247615. 
  19. Lægemiddelstyrelsens lægemiddelstatistikregister
  20. Indlægsseddel til Ritalin, Sundhedsstyrelsen
  21. Institut for Rationel Farmakoterapi Forside
  22. IPRC Factline - Non-Medical Use of Ritalin

[redigér] Eksterne henvisninger

Personlige værktøjer
Navnerum

Varianter
Handlinger
Navigation
Deltagelse
Værktøjer
Organisation
Udskriv/eksportér
Andre sprog