Methylphenidat

Den kemiske struktur af methylphenidat.

Methylphenidat (bedre kendt under handelsnavnet Ritalin®) er et centralstimulerende lægemiddel der anvendes til behandling af ADHD, ADD og hyperkinetisk forstyrrelse hos børn, unge og voksne. Disse psykiatriske diagnoser er tidligere gået under flere betegnelser, herunder MBD, hyperaktivitet og DAMP (kun i Skandinavien).

Anvendelse

Methylphenidat er i Danmark kun godkendt til behandling af ADHD (ICD diagnose: Hyperkinetisk forstyrrelse) hos børn og unge i alderen 6-18 år, samt til behandling af søvnsygdommen narkolepsi . På trods af dette, bliver stoffet også i stort omfang benyttet til behandling af ADHD hos voksne .

Methylphenidat har vist sig at være effektivt mod den sjældne autonomiske lidelse postural ortostatisk takykardi syndrom . Stoffet er i visse lande godkendt til behandling af denne lidelse, men det er uvist i hvor stort omfang stoffet benyttes til behandling af lidelsen i Danmark.

Derudover finder det også off-label (uautoriceret) anvendelse (givet i langt mindre doser, end til behandling af ADHD) til behandling af OCD, samt til visse nervelidelser. Forsøgsvis har methylphenidat vist sig effektivt i behandlingen af dyssocial personlighedsforstyrrelse (tidl. benævnt psykopati), kombineret med antidepressiva og stemningsstabiliserende præparater.

Handelsnavne

Registrerede handelsnavne for methylphenidat i Danmark pr. februar 2012 er Concerta, Equasym® Depot, Medikinet®, Motiron®, Ritalin® og Ritalin® Uno .

Dispenseringsformer

Methylphenidat fås i flere forskellige dispenseringsformer (måder at indtage lægemidlet på).

• Tabletter
• Kapsler (depot, modificeret udløsning)
• Plaster (transdermal)
• Næsespray
• Intravenøst (flydende væske til indsprøjtning)

Bemærk venligst at ikke alle dispenseringsformer er godkendte eller forhandles i Danmark.

Ikke-depot methylphenidat sælges i Danmark under handelsnavnene Motiron® (fremstillet af Sandoz), Ritalin® (fremstillet af Novartis) og Medikinet® (fremstillet af MEDICE). Motiron® og Ritalin® findes kun som 10 mg tabletter, mens Medikinet® findes som 5, 10 og 20 mg tabletter.

Ritalin® Uno er en videreudviklet depotudgave af methylphenidat, hvor patienten oprindeligt kun skulle nøjes med at indtage én kapsel dagligt, mod normalt tre doser "almindelige" Ritalin® tabletter dagligt. Dog er behandlingen oftest givet med to indgifter/doser dagligt, suppleret med 1-2 tabletter Ritalin®. Alt efter patientens indiviuelle behov kan behandlingen suppleres med en ½-1 tablet Ritalin® sidst på dagen, da depotmidlet kan bevirke søvnbesvær. Idéen med Ritalin® Uno var, at det skulle være nemmere for børn og forældre at styre indtag og dosering af lægemidlet med kune én daglig indgift. Dog reagerer alle patienter og voksne forskelligt, hvilke er grunden til lægernes anden måde at benytte Ritalin® Uno på i behandlingen af patienten.

Ritalin® Uno sælges i depotkapsler i styrkerne 10, 20, 30 og 40 mg. Kapslerne har forskellige farver så disse let kan adskilles fra hinanden visuelt. Kapslerne er påtrykt teksten "NVR" på den øverste del af kapslen og teksten "R20", "R30", eller "R40" på den underste del. "NVR" står for "Novartis", mens "R" og tallene angiver dosisindholdet i milligram. Kapslerne kan åbnes og depotgranulatet drysses på yoghurt ved synkebesvær. OBS!: Granulatet må ifølge producentens vejledning ikke tygges eller opløses i vand!

Konkurrerende udgaver af depotformuleringer med methylphenidat er Concerta depottabletter, Medikinet® CR kapsler og Equasym® Depot kapsler. Disse findes alle i et bredt spektrum af doseringer.

Daytrana® er et medicinsk depotplaster med methylphenidat . Dette præparat er dog p.t. ikke markedsført i Danmark.

Fotografier af forskellige versioner og typer af lægemidlet

• 

  1. Æske med Motiron® tabletter

• 

  2. Motiron® tablet

• 

  3. Ritalin® Uno depotkapsler

• Fotografi 1: Æske med Motiron® tabletter indeholdende methylphenidat, dansk version, produceret af Sandoz, der er en del af koncernen Novartis.
• Fotografi 2: Motiron® tablet med 10 mg methylphenidat, dansk version, produceret af Sandoz. Tabletterne er prægemærket med koden "RU10".
• Fotografi 3: Ritalin® Uno depotkapsler med emballage, dansk version, produceret af Novartis.

På fotografi 3 ses Ritalin® Uno kapsler med doserne 20 mg, 30 mg og 40 mg og disses emballage. Bemærk kapslernes og emballagetekstens forskellige farver der tydeligt og meget visuelt angiver dosis. Indholdskode og dosis er påtrykt disse. Emballagen er børnesikret.

Farmakologi

Kemi

Methylphenidat er et kæde-substitueret derivat af amfetamin. Stoffet indeholder en piperidin ring og to stereocentre, hvilket resulterer i fire mulige stereoisomerer (dextro- og laevo-enantiomerer af hhv. erythro- og threo-methylphenidat). Det er imidlertid kun to af disse stereoisomerer der anvendes terapeutisk i en racemisk blanding, nemlig de to threo isomerer.

Det systematiske IUPAC-navn for methylphenidat er "methylphenyl(piperidin-2-yl)acetat".

Farmakodynamik

Methylphenidat er et mildt psykostimulerende middel. Der er bred konsensus om, at stoffets farmakologiske virkning primært skyldes en hæmning af monoamintransportører i hjernen. In vitro studier med synaptosomer har vist at stoffet hæmmer genoptagelsen af signalstofferne dopamin og noradrenalin fra synapsespalterne ind i nerveterminalen . Methylphenidat besidder derimod ingen virkning på serotonin transportørsystemet . Hæmningen af genoptagelsen fører til øgede koncentrationer af dopamin og noradrenalin i hjernen, som bl.a. resulterer i lindring af ADHD's kernesymptomer: Hyperaktivitet, impulsivitet og nedsat opmærksomhedsevne.

Desuden viser disse studier, at d-threo-isomeren af methylphenidat er ca. 10 gange mere farmakologisk aktiv end l-threo-isomeren , mens erythro-isomererne ingen signifikant central virkning har .

Den farmakologiske virkemåde af methylphenidat ligner mere kokains end amfetamins, da methylphenidat og kokain primært hæmmer genoptagelse af monoaminer, mens amfetamin, udover en vis hæmning af genoptagelse, også fører til en direkte frigivelse af disse signalstoffer . Derudover har amfetamin, i modsætning til methylphenidat, en vis virkning på serotonin niveauerne .

In vivo dyrestudier bekræfter fundene i in vitro forsøgene, nemlig at methylphenidat bevirker en generel øgning af niveaurne af dopamin og noradrenalin i centralnervesystemet .

Historie

I 1955 godkendte den amerikanske levneds- og lægemiddelstyrelse (FDA) Ciba-Geigy's methylphenidat til behandling af en række psykiske lidelser og handicaps. Efter patentet var udløbet i 1967, blev Ritalin® introduceret i 1970 (Ciba-Geigy's varemærke-beskyttede udgave af medicinen) og det blev indikeret, at midlet kunne bruges i forbindelse med MBD/ADHD hos børn. Tabletterne kom i doser á 5, 10 og 20 mg til indtagelse tre gange dagligt. Senere udkom 20, 30 og 40 mg kapsler med modificeret udløsning, benævnt Ritalin® Uno.

Da man klinisk diagnostisk set var i stand til at differentiere mellem MBD og ADHD, ændrede man i 1980 diagnosen til ADHD, hvilket har været handicappets betegnelse i USA siden. Senere er diagnosebetegnelserne ADD og hyperkinetisk forstyrrelse kommet til, da man lægevidenskabeligt opdagede at man kunne have visse dele af ADHD-handicappet som patient, men dog uden at kvalificere sig til det fulde spektrum af hele ADHD-handicappets symptomer og omfang.

I dag betegnes MBD som "tidlig skade" der i Danmark hedder GUU/GUA. GUU er forkortelsen for "Gennemgribende Udviklingsforstyrrelse, Uspecificeret". Når patienten når en alder, hvor bedre diagostiske værktøjer kan anvendes, ændres diagnosen så til GUA - "Gennemgribende Udviklingsforstyrrelse, Anden", hvorved denne så udgår til fordel for en konkret diagnose, som ADHD, Asperger syndrom, højt-fungerene autisme (HFA), eller andet biologisk betinget handicap.

I Norden opfandt den svenske professor i børnepsykiatri Christopher Gillberg begrebet DAMP i forbindelse med en større epidemiologisk undersøgelse han havde foretaget. WHO's internationale klassifikationssystem ICD-10 (af 1992) erstattede MBD med diagnosen hyperkinetisk forstyrrelse. I 1994 vedtog man i Danmark at følge ICD-10. I 1998 var der tale om at bruge navnet DCD, men det blev aldrig til noget.

Historisk set er ADHD blevet behandlet med centralstimulanser siden 1938, hvor man startede med behandling af handicappet med amfetamin. I dag benyttes amfetamin ikke i Danmark, men lægen kan vælge at behandle med midlet dexamfetamin (den oprensede aktive stereoisomer af amfetamin) i stedet for med methylphenidat.

Markedsføring og godkendelse

Samtidig med godkendelsen og markedsintroduktionen af methylphenidat som lægemiddel i USA finansierede Ciba-Geiby en omfattende amerikansk forskning i, hvad der dengang blev kaldt MBD (Minimal Brain Dysfunction), hvorefter methylphenidat blev positioneret som værende førstevalg af medicinske behandlingstilbud. I 1975 var mere end 1 million børn i USA blevet diagnosticeret med MBD. Halvdelen af de patienter der blev behandlet medicinsk farmakologisk blev ordineret methylphenidat. Dette har givet anledning til visse konspirationsmæssige tanker og skrivelser, omkring firmaets reelle hensigter med markedsføringen af methylphenidat, set i lyset af dettes sponsorering af den lægefaglige forskning indenfor området.

Imidlertid bør man læse denne information med "kritiske briller", da næsten al medicinsk forskning der har ført til større gennembrud, enten er foretaget af forskere med små midler og årelange indsatser - eller af forskere støttet af virksomheder med store økonomiske midler til finansiering af avanceret, medicinsk forskning.

Samme kontroverser har været rejst omkring den antivirale medicin zidovudin (handelsnavn Retrovir®) der benyttes imod HIV. Zidovudin beskytter en HIV-inficeret patient imod at udvikle AIDS ved at hæmme virussen i kroppen. Men firmaet der producerer medicinen siges at være yderst spartansk med forskning indenfor udvikling af en helbredende medicin. Eller påstås ligefrem (på ubeviseligt grundlag), at have udviklet medicinske præparater der kan helbrede AIDS men ikke at markedsføre disse for profittens skyld.

Som lægmand bør man her forholde sig til to meget principielle grundliggende ting:

1) Det tager tid, at udvikle lægefaglig videnskabelig viden, medicinske stoffer og kliniske, diagnostiske værktøjer indenfor så omfattende udviklingshandicap som ADHD.

2) Ingen behandling af nogen psykisk lidelse eller handicap (som ADHD) kan stå alene ved kun, at ordinere lægemidler og ikke udføre anden, supplerende behandling.

Bivirkninger

De mest hyppige bivirkninger for methylphenidat er hovedpine, søvnproblemer, nervøsitet, mavesmerter, manglende appetit og forstoppelse. Dog forsvinder disse bivirkninger oftest efter 2-3 ugers fast behandling. Fortsætter bivirkningerne, eller er de særligt slemme, kan andre centralstimulerende midler, som modafinil, eller det ikke-centralstimulerende middel atomoxetin forsøges anvendt i stedet.

Methylphenidat kan forværre symptomerne ved skizofreni og andre psykotiske lidelser. Midlet bør derfor ikke bruges ved mistanke om udiagnosticeret skizofreni, eller ved skizoaffektive lidelser, som skizotypisk sindslidelse, eller hvis patienten har en sygdomshistorie med tidligere manifeste psykotiske gennembrud. Dog kan grænsende psykotisk adfærd ses som følge af ubehandlet ADHD, bevirkende personlighedsforstyrrelser hos patienten. Derfor afprøves midlet ved mistanke om ADHD i en lav dosis der ikke vil bevirke psykotisk tilstand.

I februar 2006 blev Novartis pålagt, at Ritalin® skulle forsynes med den stærkeste advarsel der findes for medicin, den såkaldte "Black Box" advarsel, efter den amerikanske læge-og levnedsmiddelstyrelse, FDA, havde efterforsket 25 dødsfald og 56 sager med hjerteproblemer i perioden 1999-2003. Man bør dog altid reflektere over det faktum, at alle former for medicin kan bevirke dødsfald, hvis man har udiagnosticerede lidelser medicinen påvirker, eller hvis man har intolerans overfor indholdsstoffet(-erne). Der er således altid en risko forbundet med indtagelsen af enhver form for medikamenter - lægeordinerede eller ej. Den hyppigste årsag til dødsfald ved indtagelse af medicinske stoffer er anafylaktisk shock (allergisk shockreaktion). Risikoen for hjertestop ved indtagelse af methylphenidat er af medicin.dk i 2010 anført som værende under 0,01% . Allergiske bivirkninger er angivet til, at forekomme hos 0,1% til 1% af alle behandlede patienter.

For at modvirke bivirkingerne af methylphendiat kan lægemidlet clonidin ordineres. Ved milde tilfælde af ADHD og OCD, samt Tourette, eller ved hjertelidelser eller intolerans overfor methylphenidat gives en kombination af atomoxetin, modafinil og clonidin.

De tidligere mistanker, om manglende vækst, indlæringsproblemer samt øget risiko for kræft hos børn og voksne ved længere tids behandling er efter to større kliniske undersøgelser i USA - involverende 150.000 behandlede individer over en periode på 3-5 år - blevet klinisk afkræftet. Dog beskriver Novartis at effekten af langstidsbehandling med methylphenidat endnu ikke kendes fuldstændigt.

Forsigtighedsregler og forbehold

Midlet må ikke indtages sammen med større mængder alkohol, eller sammen med (mis-)brug af hash og andre illegale stoffer, da dette fremmer risikoen for psykoser og andre sindslidelser betydeligt. Brug af methylphenidat af en hver form og type sammen med andre rusmidler kan bevirke omgående død, hvorfor en sådan brug af præparatet på det kraftigste må frarådes.

Ligeledes er det vigtigt, at man punktligt følger ordinerende eller tilsynsførende læges behandlingsplan korrekt. Man må ikke tage større eller mindre doser, eller stoppe brugen af midlet omgående uden lægelig konsultation, da dette kan medføre livsfare! Glemmer man en dosis er det vigtigt at kontakte en læge, eller følge ordinerende læges anvisninger herfor. Midlets indlægsseddel informerer nærmere herom.

Hos Lægemiddelstyrelsen kan indlægsseddelen til Ritalin® Uno læses.

Der tilrådes forsigtighed ved bilkørsel og maskinbetjening i opstarten af behandlingen. Langt de fleste patienter har dog ingen problemer med dette efter kort tids indfasning. Negativbivirkninger ved indtagelse af methylphenidat er ofte hurtigt overstået, hvilket derfor ikke bevirker problemer med førsel af motorkøretøjer, da lægemidlet skal indtages med 6-7 timers mellemrum.

Doping, sport og bilkørsel

Indtagelse af methylphenidat medfører udelukkelse fra deltagelse i sportsstævner, selv i foreninger eller stævner under Dansk Handicap Idrætsforbund. Dette er diskriminerende overfor ADHD-patienter i behandling med methylphenidat og i direkte strid med FN's Handicapkonvention. Problemet er her, at Antidoping Danmark følger IOC's dopingliste. Da methylphenidat står på liste S6 (forbudte stimulerende stoffer) er det således ikke muligt, at få en lægepåtegnet dispensation, som det eksempelvis er muligt for patienter i behandling med stimulerende præparater givet for astma.

Ligeledes bør man medbringe en kopi at enten recept, medicinen i original pakning med ens navn påtrykt apotekets etiket, eller en attest fra behandlende læge, da methylphenidat udløser postivt svar i de narkotikatest der benyttes af politiet i færdselskontroller, på motionscentre og på diskoteker. Methylphenidat giver positivt svar for gruppen af amfetaminstoffer, selvom stoffet mere ligner kokain - rent farmakologisk.

Methylphenidat-behandlede patienter oplever således også ofte problemer på diskoteker, ved koncerter og i motionscentre.

Andet relevant for methylphenidat-behandlede patienter

På grund af methylphenidat's stimulerende egenskaber, får personer i behandling med methylphenidat ofte ordineret midlet melatonin til at sove på. Melatonin er modsat andre sovemidler ikke-afhængighedsskabende, da det er kroppens naturlige søvnhormon. Denne brug af melatonin giver ikke ret til tilskud. I Sverige får methylphenidat-behandlede patienter ordineret melatonin eller midlet propiomazin ^{[Kilde mangler]}.

Ligeledes kan man i Sverige få en lægeattest som methylphenidat-behandlet patient, der giver undtagelse for positiv dopingtest hvis man dyrker sport. Dette forekommer underligt, set fra patientens perspektiv, da den lægevidenskabelige behandling og forskning jo er international og retter sig efter WHO's ICD-10 diagnosesystem. Samtidigt fordi det er velkendt, at netop fysisk sport tilrådes af psykiatere og læger, da de finder dette har en god effekt på ADHD symptomer.

Forbrug og misbrug

I USA steg salget af methylphenidat fra 5 milliarder til 21 milliarder kroner fra 2000-2004. 3-5% af skolebørn på verdensplan er diagnosticeret med ADHD. Forbruget af methylphenidat i Danmark tidobledes i perioden 2004-2010 . Dette skyldes delvist bedre oplysning i almenbefolkningen om ADHD og det faktum at den kliniske diagnostik er blevet særdeles forfinet indenfor dette område ^{[Kilde mangler]}.

I Danmark viser en ny rapport fra Institut for Rationel Farmakoterapi (IRF), at flere personer behandles med større doser af methylphenidat. Rapporten konkluderer, at brugen af midlet er "irrationel", hvilket har bevirket en del negativ presseomtale omkring behandling af ADHD med centralstimulanser. Dog anfører rapporten, at behandlingen er rationel og lægefagligt velbegrundet, da man i dag kender mere til den præcise dosering af de forskellige udgaver af methylphenidat, dels også at de diagnostiske værktøjer er blevet mere præcise. Det irrationelle rapporten påtaler er det faktum, at få piger/kvinder behandles for ADHD og med langt mindre doser, end drenge/mænd. Dog viser alle tal også, at flere og flere kvinder og piger omdiagnosticeres fra eksempelvis borderline personlighedsforstyrrelse til indadvendt ADHD, bevirkende personlighedsforstyrrelser (data fra Borderlineforeningen, september 2010).

Seneste undersøgelsesresultater på internationalt plan fremlagt på en psykiatrisk speciallægekonference i april 2010 i Schweiz viser i dag, at voksne ADHD-patienter nærmere bør ordineres 1,2 til 1,5 mg dosis dagligt, end før beregnet 1.0 mg/kg. legemesvægt. Samtidig viser behandlingsresultater og erfaring i Danmark også, at doseringer for methylphenidat til børn/unge også giver fagligt grundlag for større doseringer - men givet i lavere dosis to gange, i stedet for en gang dagligt.

Kontrol med forbruget af methylphenidat og forhindring af misbrug af midlet

Methylphenidat i alle dets former kan misbruges. Men midlets egentlige misbrug ses i næsten alle tilfælde kun hos misbrugere af andre stoffer, der enten stjæler lægemidlet, køber det på "det sorte marked", eller i sin tid har "fusket" sig til en ADHD-diagnose.

I dag er det umuligt at foregive en ADHD-tilstand overfor en speciallæge i psykiatri. Methylphenidat er, som det kaldes i folkemunde, på "sort recept". Dette vil sige, at centralstimulerende lægemidler er ligesom "stærke smertestillere" og metadon "kopieringspligtige", hvilket betyder alle udskrivninger og doseringer af midlet følges og overvåges af Sundhedsstyrelsen, der modtager dataene fra Lægemiddelstyrelsens Receptordinationsregister hver måned.

Alment praktiserende læger kan og må ikke længere ordinere centralstimulerende midler, eller konkluderende stille diagnosen ADD eller ADHD. Diagnosen må kun stilles og lægemidlet kun ordineres efter en grundig, fyldestgørende udredning hos en speciallæge i psykiatri. Misbrug af midlet ses primært hos blandingsmisbrugere og det er da også her de fleste afhængighedstilfælde findes.

Forbrugsudvikling set over tid

Institut for Rationel Farmakoterapi (IRF) udtalte i 2010 følgende om forbruget af methylphenidat i perioden 2000-2008:

"En betydelig stigning udover de aktuelle 2,2% i andelen af drenge i aldersgruppen 10-19 år, som behandles medicinsk forekommer ikke rationelt. Forbruget i denne gruppe bør i særdeleshed følges tæt. Forbruget blandt piger i aldersgruppen 10-19 år afspejler næppe forekomsten af tilstanden, hvorfor en yderligere stigning i forbruget i denne gruppe ikke kan udelukkes. Det stigende forbrug blandt voksne afspejler den øgede opmærksomhed omkring tilstanden også hos voksne. Forbruget i denne gruppe bør ligeledes følges tæt og potentialet for misbrug haves in mente. Stigningen i den gennemsnitlige dosis per år kan afspejle færre/kortere behandlingspauser og/eller anvendelse af større doser. Begge forhold er ikke nødvendigvis rationelle. Methylphenidat anvendes i udstrakt grad som førstevalg, hvilket er rationelt. Der anvendes i stor udstrækning depotformulering af methylphenidat, hvilket også er rationelt".

Således følges den terapeutiske brug og den lægefaglige doseringsmængde, samt dispenseringsform af methylphenidat og andre centralstimulerende midler, anvendt mod ADHD nøje af IRF. IRF hører under Lægemiddelstyrelsen, der igen hører under Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Således fører staten nøje kontrol med såvel brugen, som doseringen af methylphenidat og andre centralstimulerende lægemidler.

Yderligere er methylphenidat underlagt Lægemiddelstyrelsens regler om klausuleret enkelttilskud. Dette betyder at hver enkelt patient skal have konstateret en effekt af behandlingen hos vedkommendes læge for, at kunne opnå tilskud til medicinen ved at ansøge Lægemiddelstyrelsen begrundet herom. Dette gør methylphenidat prismæssigt uanvendeligt misbrugsmæssigt, set i forhold til gadepriserne på ulovlige narkotiske stoffer med samme effekt.

Misbrug og faren ved dette, samt konsekvenserne

Methylphenidat tabletter kan knuses til pulver og kapsler kan skilles ad og granulatet tages ud. Dermed kan lægemidlet sniffes, injiceres eller opløses i vand og males til pasta, som tages under tungen. Dog melder erfaringer fra interview med tidligere misbrugere der har misbrugt midlet på de ovennævnte måder, at effekten af at benytte stoffet på disse uatoriserede måder er aldeles meningsløs. Oplevelsen ved denne type livsfarlige brug er beskrevet således ^{[Kilde mangler]}:

1. Giver en meget kortfvarig følelse af opstemthed i højst 20 minutter.
2. Påkræver at der benyttes en dosis svarende til 15 dages normal brug.
3. Har yderst negative bivirkninger i form af hjertebanken, høj puls, psykoser, paranoia og ekstremt aggressiv, impulsiv og voldelig adfærd.
4. Bevirker at man registreres som misbruger af lægemidler.
5. Man kan aldrig sidenhen - som konsekvens af ovenstående - få midlet ordineret i Danmark; ej heller lignenede midler mod ADHD, hvilket er meget uholdbart som patient rent sygdomsmæssigt.

I forhold til ordination efter ophørt misbrug der er blevet behandlet, er det stadig umuligt at få lægemidlet ordineret igen. Risikoen for pludselig hjertedød er simpelthen alt for stor til, at myndighederne tør gå på kompromis, hvis patienten en gang har haft misbrugsproblematik i forhold til methylphenidat. Pludselig hjertedød er et lægefagligt begreb, der er ensbetydende med, at man ved et lægemiddels virkning øjeblikkeligt afgår ved døden, som følge af utilsigtet virkning af lægemidlet, påvirkende hjerne, lunger og hjerte.

Methylphenidat siges at blive anvendt i en række lande under det lidet flatterende navn kiddie cocaine (børnekokain), hvor tabletterne angiveligt skulle knuses og sniffes ^{[Kilde mangler]}. Dog er methylphenidat ikke designet som farmakologisk lægemiddel til denne brug. Misbrugere er lige så forskellige i deres valg af måde at indtage lægemidler misbrugsmæssigt på, som de er det med deres måde at indtage illegale misbrugsmidler. Således bør misbrug af methylphenidat ved opsugning i næseborene (snifning) ikke sidestille lægemidlet illegal amfetamin eller kokain.

Undersøgelser af misbrug af methylphenidat og anvendte metoder

To forskellige amerikanske undersøgelser der kan findes over kortlægning af misbrugsmetoder i forbindelse med illegal brug af lægemidler, viser store forskelle i mønstre hvorpå misbrugere indtager forskellige lægemidler på . Eksempelvis nævnes det, at personer fra såvel vestkysten som midtvesten af USA foretrak, at sniffe methylphenidat tabletter knust til pulver i begge landsdele. En anden undersøgelse foretaget "på gaden" i den amerikanske by Chicago viste, at personer af kaukasisk afstamning ("hvide") fra forstæderne i byen, foretrak at knuse methylphenidat tabletter og sniffe disse, mens personer af afro-amerikansk afstamning ("sorte") fra centrum af byen foretrak, at opløse methylphenidat tabletterne og injicere stoffet i stedet for at sniffe dem. Dette selvom effekten af midlet indtaget på begge måder angiveligt skulle bevirke den samme effekt i styrke og rus.

Misbrug af centralstimulerende midler kan være forbundet med pludselig hjertedød og andre alvorlige kardiovaskulære bivirkninger, psykotiske tilstande, samt udvikling af alvorlige psykiske lidelser som paranoid skizofreni. Dog skal dertil siges, at kardiovaskulære lidelser og skizofreni ofte ses hos misbrugere af centralstimulerende rusmidler og hash. Oftest udløses stofmisbrugsbetinget psykose, skizofreni, eller depression af blandingsmisbrug af større mængder af amfetamin, kokain, ecstasy, LSD og hash evt. sammen med alkohol over en længere tidsperiode. Sådant misbrug er klinisk bevist at give varige hjerneskader og store forskubbelser i hjernens balance af signalstoffer.

Selvmedicinering og diagnosticering

Det må på det kraftigste frarådes enhver at indtage methylphenidat på nogen måde misbrugsmæssigt eller uden forudgående lægelig ordination. Ej heller bør man "lege læge" for sig selv og afprøve methylphenidat erhvervet illegalt hvis man mistænker eller diagnosticerer sig selv med ADHD. I dag er det forholdsvis nemt med stor sandsynlighed at teste sig selv som reelt lidende af ADHD, ADD eller hyperkinetisk forstyrrelse.

Men man skal huske grundigt på, at alle lægemidler der er receptpligtige er det af gode grunde. Ordinering og udskrivning af medicin er en lægefaglig opgave, da mange faktorer spiller ind. Det er eksempelvis ikke ualmindeligt, at methylphenidat-behandlede patienter får kontrolleret såvel blodtryk, som målt hjertets funktion med elektrokardiogram (EKG). Netop for at kunne udelukke utilsigtede bivirkninger eller skjulte kardiologiske lidelser er den lægelige opfølgning ved behandling med methylphenidat og andre centralstimulerende præparater et sikkerhedsnet, der er til for netop patientens skyld. Al medicinsk behandling og fysiske reaktioner på samme er personspecifikke, hvilket kræver lægefaglig evaulering og opfølgning. Eksempelvis kan man godt pådrage sig en hjertesygdom, forhøjet blodtryk, eller andre lidelser af anden årsag end som bivirkninger af methylphenidatbehandling, der så netop bevirker at man ikke længere fysisk bør indtage midlet, men bør ordineres anden medicin.

Diagnosticering og ordinering af lægemidler er og bliver en sundhedsfaglig opgave, der kræver løbende opfølgning af en læge eller specialsygeplejerske.

Se også

• ADHD
• Stereokemi

Eksterne henvisninger

• ADHD Foreningens danske hjemmeside
• Nomedica Ugeskrift for Lægfolk om Ritalin, ADHD/DAMP "Alternativer til Ritalin - Hvad du kan gøre"
• Læs mere om Ritalin på medicin.dk