Aaron Antonovsky

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Aaron Antonovsky (19. december 19237. juli 1994) var en israelsk-amerikansk professor i medicinsk sociologi og er kendt for den salutogenetiske idé og teorien om en Oplevelse Af Sammenhæng(OAS) (engelsk: Sense of Coherence SOC).

Den salutogenetiske idé[redigér | redigér wikikode]

Ideen er at flytte fokus, fra en patogenetisk synsvinkel (fokus på det syge) til en salutogenetisk synsvinkel (fokus på det sunde), ikke for at erstatte den traditionelle lægevidenskab og behandling, men for at supplere. Han skelner i øvrigt mellem sund og rask og mellem syg og usund.

Antonovsky blev inspireret til Den salutogenetiske idé i 1970, hvor han undersøgte nogle israelske kvinder fra forskellige etniske grupper, og hvordan de tilpassede sig til overgangsalderen. Et af spørgsmålene var om kvinderne havde været i koncentrationslejr under 2. verdenskrig, og ikke overraskende kom han frem til at blandt de kvinder der havde været i koncentrationslejr var der færre (29%) som mente at de havde det godt fysisk og psykisk end blandt de der ikke havde været det (51%). Men Antonovsky fandt det meget interessant at hele 29% af de kvinder, der havde været i koncentrationen havde det godt fysisk og psykisk på trods, og bestemte sig for at flytte fokus fra spørgsmålet ”Hvorfor bliver mennesker syge?” til ”Hvad er det, der gør at mennesker holder sig raske og sunde til trods for alle de belastninger vi udsættes for?”.[1]

Schilling, Mette 2007: Menneskets psykologi ISBN 87-628-0418-9

Stressorer[redigér | redigér wikikode]

Antonovsky skriver at alle bliver udsat for stressorer, som er alle de store og små situationer man ikke lige har et svar eller en løsning på, og som man er nødt til at håndtere. Det kan være sygdom, konflikter, kriser og spændinger og at dette er en normal del af livet. Stressorer kan være negative, men han mener også at visse stressede situationer kan være gavnlige og udviklende, da de giver os erfaringer, som kan gøre os i stand til at takle nye stressorer bedre. Stressorer påvirker os forskelligt, nogle er bedre til at håndtere dem end andre. Han sætter lighedstegn mellem sunde mennesker og evnen til at håndtere stressorer. Hvis man er usund, dvs. ikke kan håndtere stressorerne, bliver de til stress, som kan være truende overfor både livskvalitet og helbred.[1]

En følelse af sammenhæng[redigér | redigér wikikode]

Evnen til at håndtere stressorer kalder han også en følelse af sammenhæng. Denne følelse består af 3 delelementer som han kalder begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed. Disse opnås ved henholdsvis forudsigelighed, belastningsbalance og delagtighed/deltagelse som vist i denne model: [1]

Læreprocesser Følelsen af sammenhæng
forudsigelighed begribelighed
belastningsbalance håndterbarhed
delagtighed/deltagelse meningsfuldhed

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. 1,0 1,1 1,2 Torben K. Jensen og Tommy J. Johnsen, Sundhedsfremme i teori og praksis (2000), ISBN 87-88663-45-0