Koncentrationslejr

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Koncentrationslejrfanger i Buchenwald 1945.

En koncentrationslejr er en lejr til samling af større grupper af mennesker uden rettergang. (Der skelnes mellem internering i koncentrationslejre og fængsling som straf for en forbrydelse). Ordet forkortes kz-lejr (af tysk: Konzentrationslager).


De internerede kan være civile i en krigszone, politiske modstandere, psykisk syge og særlige etniske eller religiøse grupper. Koncentrationslejre er bygget med henblik på reel internering, som udryddelseslejre eller som slavelejre. I debatten sidestilles "koncentrationslejr" ofte fejlagtigt med "udryddelseslejr".

Historien[redigér | redigér wikikode]

I USA anvendtes koncentrationslejre til indianere. Briterne anvendte hemmelige koncentrationslejre under den anden boerkrig i Sydafrika. Titusinder af boere og sorte blev spærret inde i lejre, hvor de døde af sult, tørst og sygdomme. Betegnelsen "koncentrationslejr" blev først brugt om de britiske lejre. Under Mau Mau opstanden genindførte briterne koncentrationslejre.

I løbet af det tyvende århundrede blev staters tvangsmæssige internering af civile almindelig og nåede et hidtil uhørt barbari i nazisternes kz-lejre og de sovjetiske Gulag-lejre. De blev dels brugt til regulær undertrykkelse og udrensning, dels til økonomisk udnyttelse af arbejdskraft ved store byggeprojekter, skovdrift, minedrift m.m..

De tyske kz-lejre[redigér | redigér wikikode]

Millioner døde i Det tredje Riges kz-lejre, dels af sult, eksperimenter, mishandling og sygdomme i arbejdslejrene, dels i gaskamrene i de deciderede udryddelseslejre. Især Europas jøder var mål for en storstilet udryddelseskampagne, der skønnes at have kostet op mod seks millioner livet.

Danskere i kz-lejrene[redigér | redigér wikikode]

De første deportationer skete efter bruddet med Samarbejdspolitikken 29. august 1943.

Ca. 6000 danskere sad i fængsel eller koncentrationslejr uden for Danmark.

  • Politibetjente (1967) blev 19. september 1944 interneret og sendt til Buchenwald. 81 døde. I sin årsberetning fra 1968 opsummerer Rigspolitichefen: Internede i alt: 1.967. Døde i koncentrationslejre: 81. Døde senere: 131. Døde under modstandskampen: 46. Døde i alt: 258. Invalideret i koncentrationslejr: 508. Invalideret under modstandskampen: 28. Afskediget på grund af sygdom pådraget ved KZ opholdet: 74.


  • Grænsegendarmer/grænsevagter ved den dansk-tyske grænse. 141 interneret. 41 døde.

De fleste kvinder kom til kvindelejren Ravensbrück.

Under besættelsen 1940-45 var to lejre forstadier til koncentrationslejrne: Horserød- og Frøslev-lejrene. De kaldes interneringslejre.

GULAG[redigér | redigér wikikode]

Ambox scales.svg Denne artikels neutralitet er omstridt
Begrundelsen kan findes på diskussionssiden eller i artikelhistorikken.
Uddybende Uddybende artikel: GULAG

Den sovjetiske model GULAG – Glavnoe Upralevnie Lagerej "Styrelsen for korrektions- og arbejdslejre" fungerede længe før de tyske kz-lejre . Systemet blev bygget op af Lenin i 1918, og der var 84 lejre i 1921. Der har været mindst 476 lejre. Systemet kulminerede i begyndelsen af 1950'erne. Sovjetunionens sidste præsident Mikhail Gorbatjov opløste lejrene i 1987. De havde officielt ca. 28,7 millioner fanger igennem tiden.

Antallet af døde kan vanskeligt opgøres, men der er stærke indikationer for, at det er omkring tre millioner. Josef Stalins havde fra 1929 til 1953 mindst 18 millioner fanger i GULAG lejrene. De officielle tal fra Sovjetunionen opgiver døde til omkring 1,5 millioner. Der var alene 786.098 politiske henrettelser fra 1934 til 1953. Dødstallene i lejrene i krigens år 1941-1945 var omkring 25%.

GULAG systemet blev især under Josef Stalin anvendt til at fremme store arbejdsprojekter som dæmninger, udgravninger til enorme byggeprojekter, guldminer, våbenproduktion og andre produktionsfremmende aktiviteter. Anholdelser blev foretaget tilfældigt, og de anholdte blev deporteret efter behov brugt som arbejdskraft til projekter. Tortur, voldtægt, mord og lange arbejdsdage uden tilstrækkelig udrustning, hygiejne og føde var dagligdags.

Enhver, der kunne tænkes at ønske en anden ledelse af USSR end Josef Stalin, blev sendt til GULAG. I Stalins største paranoiaperiode i midten af 30'erne blev hele landsbyer tømt og kørt til GULAG.

Især NKVD, det senere KGB, førte rene skueprocesser. I juni 1937 gav Stalin ordre til, at NKVD-lederne i Aserbajdsjan skulle foretage 1500 henrettelser og 3750 anholdelser med henblik på strafarbejde i otte til 10 år. I hele Sovjetunionen skulle 10.500 henrettes i juni.

Der blev ingen hensyn taget til de antisocialesovjetiske borgere. Børn af anholdte blev skilt fra deres mødre og "indlagt" på "hospitaler". De blev underernærede og døde, mens deres mødre og fædre blev "arbejdet ihjel" i lejrene . Hele familier blev udryddet som i Auschwitz.

Opfattelsen af et andet menneske som undermenneske (eutanisme) var i 1920-1950 meget udbredt i bl.a Tyskland, Japan og Sovjetunionen. De tre brutale diktaturer var stærkt indoktrinerende og stærkt undertrykkende over for deres eget folk og især dem, de anså for at være deres fjender.

Flere krigsforbrydere i Tyskland og Japan blev straffet for deres adfærd under krigen. Det er interessant, at de sovjetiske myndigheder førte retssager mod de nazistiske medløbere, mens de selv begik gerninger, som var på linje med Hitlers.

Koncentrationslejre i nyere tid[redigér | redigér wikikode]

Også i krigen på Balkan i 1990'erne og på Cuba oprettedes der koncentrationslejre. Lejrene på Cuba er angiveligt under afvikling.

I Nordkorea er rapporteret om koncentrationslejre, bl.a. Kaechon Koncentrationslejr.

Se også[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til: