Aaron Copland

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Aaron Copland
Aaron Copland 1970.JPG
Fotografisk portrær fra 1970. Taget af CBS Television.
Information
Fødenavn Aaron Cohen
Født 14. november 1900, Brooklyn i New York
Død 2. december 1990 (90 år) i New York
Oprindelse Amerikansk
Genre(r) Klassisk
Beskæftigelse Pianist og komponist
Instrument(er) Flygel
Aktive år 1922 - 1990
Inspireret af Igor Stravinsky

Aaron Copland (født Aaron Cohen) (14. november 1900 i Brooklyn, New York2. december 1990 i New York) var en amerikansk komponist.

I 1929 blev han uddannet på det nyoprettede amerikanske konservatorium i Paris; her modtog han stærke indtryk af Fauré, Prokofiev og især Stravinsky, hvis uregelmæssige rytmer spores i hans første større værk – balletmusikken Grohg fra 1922-25).

Han skrev scenemusik, 3 symfonier, klavervariationer og en række ballet-partiturer, som sammen med hans filmmusik gjorde ham til Amerikas mest opførte komponist. I 1950 komponerede han for første gang en klaverkvartet.

Aaron Copland var blandt USA's mest betydningsfulde komponister i det 20. århundrede og som kreativ igangsætter havde han stor indflydelse på kunstmusikkens udvikling.

Biografi[redigér | redigér wikikode]

Barn- og ungdom[redigér | redigér wikikode]

Copland voksede op i Brooklyn New York. Fra 1921-24 studerede han kompositionens Le grand Ligne hos Nadia Boulanger på Fontainebleau skolen i Frankrig. Hun arrangerede siden hans amerikanske premiere med New York SO og Boston SO og hende selv som solist.

1950'erne[redigér | redigér wikikode]

Omkring 50'erne fremstod Coplands stil som en amerikansk version af Boulangers neoklassicisme, der inddrog folkemusik og Jazz, og var mere melodisk og harmonisk enkel. Hans sangcyklus Twelve Poems of Emily Dickinson var en af de flotteste af slagsen i amerikansk musik.

1970'erne[redigér | redigér wikikode]

Midt i 70'erne løb Coplands kreative kilde tør og han helligede sig direktionen. Hans sidste store bidrag til den amerikanske musikhistorie var et to binds værk om amerikansk musik i det 20. århundrede.

De største succeser fik Copland med balletterne Billy the kid, Rodeo og Appalachian Spring. En del af hans succes skyldes, at han også formåede at gøre sin musik populær uden for koncertsalen.

Filmmusik[redigér | redigér wikikode]

Han skrev musikken til 5 spillefilm. 4 af dem fik oscarnomineringer og en vandt en statuette. Første sidst i sin karriere flirtede han med den upopulistiske tolvtonemusik.

Som formidler[redigér | redigér wikikode]

Gennem hele sin karriere var Copland meget aktiv som formidler, underviser og organisator. Det var som grundlægger og leder af en række af kunstmusikkens organisationer, han fik stor betydning for samtidige og efterfølgende komponister.

Kommunistbeskyldninger[redigér | redigér wikikode]

I 1953 måtte Copland aflyse premieren på det kendte Lincoln Portrait, fordi han blev beskyldt for at udøve kommunistisk propaganda. Modsat mange andre kunstnere lykkedes det han at overbevise rådet om sin uskyld uden at inddrage andre sagesløse.

Referencer[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]


Denne artikel stammer hovedsagelig fra DR's musikleksikon. Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel.
Hvis den oprindelige kildetekst er blevet helt erstattet af anden tekst, bedes denne skabelon venligst fjernet.