Allitteration
En allitteration, også kaldet bogstavrim eller stavrim, er et stilistisk virkemiddel, hvor samme lyd (bogstav) begynder tæt på hinanden følgende ord. Bogstavrim benyttes gerne i avisoverskrifter eller reklamesloganer. Også vikingerne anvendte stavrim i deres digtning. Allitterationer høres i Beovulfkvadet.
Allitterationer i dagligtalen
I dagligdagse vendinger kendes allitteration fra udtryk som "stor og stærk", "mangt og meget", "nød og næppe", "takt og tone", "fiks og færdig", "til punkt og prikke", "i fyr og flamme", "først og fremmest", "nul og niks", "vælge og vrage", "sol og sommer", "synd og skam", "lukket og låst", "med mand og mus", fri og frank", på række og rad", "rask og rørig", "med list og lempe", "med lys og lygte", "pomp og pragt", "fra gård og grund", "holde tand for tunge", "fri og frank", "stort og småt", "tabe mund og mæle", "bastet og bundet", "over stok og sten", "deres ve og vel", "takt og tone", "i nattens mulm og mørke", "med brask og bram", "til spot og spe", "i stumper og stykker", "bulder og brag", "fra sans og samling", "på den grønne gren", "spinke og spare".
Franz Ferdinand er et kendt eksempel.
Allitteration blev anvendt i indoeuropæiske toleddede personnavne. På runestenen i Istaby i Blekinge kan man læse, at stenen blev rejst af hathuwulafaR haeruwulafiR, på moderne dansk "Hathulv, søn af Hiorulv", hvor altså far og søn bar navne med leddet -wulafaR (-ulv) i sig. Stavelsen -hath stammer fra indoeuropæisk -*katu (= kamp), og udgør første led i Caturix (den gæliske krigsgud) og altså norrønt Hathulv. [1]
Et dominerende princip i germansk navnegivning var skikken med, at barnet fik det ene led av sin fars (sjældnere en anden slægtnings) navn. Tacitus omtaler to brødre, der var høvdinge hos cherusker-stammen - Inguiomerus og Segimerus, hvor det fælles efterled åbenbart stammer fra deres fars navn. Leddet segi- stammer fra indoeuropæisk *segho- (= sejr), og genkendes i oldindisk Saha-jah, gælisk Segovesus, og som leddet Sig- i nordiske navne som Sigbjørn og Sigrid.
Den samme type allitteration ses på Snoldelevstenen, der blev rejst for Gunwald, søn af Roald, thul (vismand) i Salløv. [2] Roald tilsvarer det højtyske Hrodowald, men i norrønt forsvandt w'en tidligt fra navnet. [3]
På Bornholm findes ligeledes Bodilsker-runestenene, hvor Økil er far til Alfkil og Thorkil, [4] mens Isbjørn er far til Frøbjørn. [5]
Hildebrandslied, nedskrevet i 830-tallet, handler om Hildebrand, søn af Heribrand, og Hadubrand, søn af Hildebrand. [6]
Henvisninger
- ^ Kristian Hald: Personnavne i Danmark - oldtiden (s. 14-15), Dansk historisk fællesforenings håndbøger, København 1974
- ^ http://runer.ku.dk/VisGenstand.aspx?Titel=Snoldelev-sten
- ^ Kristian Hald: Personnavne i Danmark - oldtiden (s. 14-15)
- ^ http://runer.ku.dk/VisGenstand.aspx?Titel=Bodilsker-sten_3
- ^ "Gudmund og Frøbjørn rejste stenen efter deres far Isbjørn", citeret fra: http://www.nordenskirker.dk/Tidligere/Aa_kirke/Aa_kirke.htm
- ^ http://www.pitt.edu/~dash/hildebrand.html
 | Spire Denne artikel om sprog er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |