Almindelig hjulkrone

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 19. mar. 2013, 00:50 af Addbot (diskussion | bidrag) Addbot (diskussion | bidrag) (Bot: Migrerer 42 interwikilinks, som nu leveres af Wikidatad:q147075)
Almindelig Hjulkrone
Videnskabelig klassifikation
Rige Plantae (Planter)
Division Magnoliophyta (Dækfrøede)
Klasse Magnoliopsida (Tokimbladede)
Orden Usikker
Familie Boraginaceae (Rublad-familien)
Slægt Borago (Hjulkrone)
Art Borago officinalis
Hjælp til læsning af taksobokse

Almindelig Hjulkrone (Borago officinalis) er en enårig, urteagtig plante med en forgrenet, opret vækst.

Beskrivelse

Stænglen er rund eller let furet i tværsnit, og den er tæt besat med børsteagtige hår. Planten danner først en grundstillet roset, og derfra skyder stængelen til vejrs. Den bærer spredte blade, som er lancet- til ægformede, helrandede og tæt besat med børstehår. Oversiden er egentlig mørkegrøn, men den ser grågrøn ud på grund af hårbeklædningen. Undersiden er lyst grågrøn.

Blomstringen strækker sig fra maj til ind i oktober. Blomsterne er samlet i endestillede svikler, og de enkelte blomster er regelmæssige, 5-tallige og hjulformet udspærrede med blå kronblade. Frugterne er spaltefrugter med rynkede, nødagtige delfrugter.

Rodnettet er kraftig med en dybtgående pælerod.

Højde x bredde og årlig tilvækst: 0,70 x 0,40 m (70 x 40 cm/år). Disse mål kan fx bruges til beregning af planteafstande, når arten anvendes som kulturplante.

Hjemsted

Arten hører oprindelig hjemme i Palæstina, Syrien og det sydøstlige Tyrkiet, men den er spredt med dyrkning og naturaliseret i mange egne med subtropisk klima. Den er knyttet til lysåbne voksesteder med tør, veldrænet jord.

Lesbos i det Ægæiske Øhav findes arten sammen med bl.a. Fennikel, Alm. Katost, Merian, Duskhyacint, Gul Kejserlys, Harehale, Hvid Reseda, Kost-Fuglemælk, Kæmpe-Ferula, Lundgylden, Nælde-Klokke, Pontisk Videæg, Påfugle-Anemone, Rundfinnet Radeløv, Salviebladet Soløjetræ, Smalbladet Lupin, Sommerfugle-Lavendel, Storbladet Pæon og Vedbendbladet Alpeviol[1]

Anvendelse

Bladene kan bruges i suppe, som gemyse eller i kolde sovse. Blomsterne bruges ofte som pynt i salater.

Planten en god biplante, da blomsterne yder både proteinrigt pollen og energirig nektar.

Kronens farve

Kronbladenes farve er afhængig af pH i omgivelserne: de er røde under syrepåvirkning, men blå under basiske forhold.


Søsterprojekter med yderligere information:



Note

Eksterne henvisninger