Almindelig Vin
|
|||||||||||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
 Almindelig Vin (Vitis vinifera)
Foto: Fir0002. |
|||||||||||||||
| Videnskabelig klassifikation | |||||||||||||||
|
|||||||||||||||
|
|
Almindelig Vin (Vitis vinifera) (ikke at forveksle med vindrue, som er bærret eller vin, som er den gærede frugtsaft) er en løvfældende lian med kraftig vækstform. Barken er først lysegrøn, senere lysebrun og glat, og til sidst grå og furet med afskallende strimler. Knopperne sidder spredt, og de er brune, glatte og kegleformede. Bladene er hjerteformede med 3-5 lapper og groft savtakket rand. Begge sider er lysegrønne og glatte. Overfor hvert blad dannes en slyngtråd. Høstfarven er gul eller rød. Blomsterne er bittesmå og sidder i oprette toppe i bladhjørnerne. Frugterne, "druer", bliver kun rigtigt store efter lange og tørre somre. Frøene modner næsten aldrig i Danmark.
- Ikke-synlige træk
Rodnettet er meget kraftigt og når vidt omkring. På kalkrig, løs jord når det også langt ned. Blomsterne dufter som Have-Reseda og Marts-Viol. Selve planten angribes af mange skadedyr (heriblandt den dødelige vinlus også kaldet vinpest), og frugterne skades ofte af skimmelsvampe og meldug.
- Størrelse
20 x ? m (200 x ? cm/år).
- Hjemsted
Vinstokken hørte oprindeligt hjemme i de blandede løvskove på Kaukasus-bjergenes skråninger. En enkelt variant, Vitis vinifera var. sylvestris hører muligvis hjemme i skovene i Syd- og Mellemeuropa[1]. Alle steder foretrækker planten en varm, humusrig og tør jord med højt mineralindhold.
I de blandede løvskove på sydøstsiden af Kaukasus i Aserbajdsjan findes arten i sin vildform (V.vinifera subsp. sylvestris) sammen med bl.a. Almindelig Berberis, Almindelig Hassel, Almindelig Jujube, Almindelig Valnød, Asiatisk Kaki, Carpinus caucasica (en art af Avnbøg), Celtis caucasica (en art af Nældetræ), Dun-Eg, Fagus orientalis (en art af Bøg), Hvid Morbær, Iransk El, Kaukasisk Zelkova, Kirsebær-Kornel, Kvæde, Mispel, Navr, Papegøjebusk, Prunus divaricata (en art af Kirsebær), Smalbladet Ask, Spids-Løn, Storbladet Lind, Vorte-Birk og Ægte Kastanje[2]
- Anvendelse
Af vinstokkens bær, druerne, fremstilles de flere, gærede og ugærede produkter:
Ved tørring af druerne fremstiller man forskellige typer af rosiner.
- Noter
- ↑ J. Ekhvaia m.fl. konkluderer: ”Very high value of genetic similarity (0.9) was detected between the old Georgian cultivar ‘Rkatsiteli’ and wild grapevine from the Lekhura gorge in Shida Kartli.” Se J. Ekhvaia, F. R. Blattner og M. Akhalkatsi: Genetic Diversity and Relationships between wild Grapevine (Vitis vinifera subsp. sylvestris) Populations and Aboriginal Cultivars in Georgia (Engelsk)
- ↑ Jalal A. Aliyev: Azerbaijan: Country Report to the FAO International Technical Conference on Plant Genetic Resources (Engelsk)
[redigér] Se også
 |
Søsterprojekter med yderligere information:
|
[redigér] Kilde
- Sten Porse: Plantebeskrivelser, DCJ 2003 (CD-Rom).
