Almisse

Almisse er oprindeligt et græsk ord for barmhjertighed og godgørenhed, men tillige betegnede det selve gaven til den trængende.

Almisse er ofte nøje forbundet med religion.

I buddhismen med dens udviklede tiggermunkevæsen har almisser altid været af betydning.

I kristendommen taler Jesus i Bjergprædikenen om at give almisser, og i middelalderen havde man også i Europa tiggermunkeordener, ligesom de fleste sociale foranstaltninger var baseret på almisser, som oftest formidlet gennem kirken.

At give almisser (zakat) er den tredje søjle i islam. Zakat er en religiøs pligt og er samtidig et socialt grundlag for alle muslimer, der styrker den sociale ansvarlighed over for de svagest stillede i Det Muslimske Samfund. Samtidig kan man sige, at zakat forebygger egoisme og social ligegyldighed.

Det er en muslims pligt at give almisse. 2,5 procent af indkomsten går til fattige og til statslige og religiøse anliggender. Almissen indsamles af moskeen.

Almissen er et offer – en slags vej til tilgivelse og tale til Allah, hvor man kan sætte fokus på det ikke-materielle og glemme egoistiske gerninger. Ved almissen aktualiserer man det sociale system og fællesskab (Umma).

Se også