Altaiske sprog

Oversigt over altaiske sprogs udbredelse

Den Altaiske sprogfamilie omfatter tre grene:

• tyrkisk: en stor sproggruppe der strækker fra Sydøsteuropa til Østsiberien.
• mongolsk;
• tungusisk: næsten udødt, deriblandt Manchusproget;

I videre forstand henregnes japansk, koreansk og og ryukyusprog til de altaieske sprog. Sprogene er opkaldte efter bjergområdet Altai i grænseegnene mellem Kina, Mongoliet, Rusland og Kasakhstan.

Status

Benævnelsen er omstridt, fordi sprogforskere er uenige om hvilket indhold, man skal lægge i den. Altaiske sprog kan betragtes som et sprogbundt, hvori ulige sprog har dannet fælles træk og ligheder ved indbyrdes interaktion eller sprogkontakt. Alternativt kan de betragtes som en sprogfamilie af genetisk beslægtede sprog, som er udgåede fra et fælles proto-altaisk ursprog. En tredje gruppe sprogforskere mener, at vort ældste kendte materiale om disse sprog er for sparsommeligt til, at dette kan afgøres med sikkerhed. Tyrkiske sprog er dokumenterede første gang i tyrkiske runer på orkhon-indskriptionerne fra 722-735 e.Kr. Mongolske sprog er dokumenterede siden 1224, mens tungusiske sprog ikke blev nedskrevet før i 1636.

Hypotesen om et proto-sprog

Den altaiske hypotese går ud på, at der en gang blev talt et fælles, altaisk proto-sprog på de centralasiatiske stepper omkring Altajbjergene, og at dette ursprog for 3.000-4.000 år siden blev splittet i en vestlig tyrkisk gren, en central mongolsk gren og en østlig tungusisk gren. Den "mikro-altaiske" hypotese omfatter kun disse tre sproggrupper. Den "makro-altaiske" hypotese inkluderer også koreansk og japansk. Sproget i det gamle koreanske kongedømme Goguryeo (37 f.Kr. – 668 e.Kr.) er således blevet foreslået som en altaisk kandidat til det oprindelige japoniske protosprog, som delte sig i japansk og ryukyusprog. Man forestiller sig altaisk talende udvandrere befolke Japan i form af Yaoyaoi-kulturen, og at disse emigranter erstattede den tidligere ikke-altaiske steinalderkultur Jōmon på de japanske øer.

Tidligere troede man at Altaisk var beslægted med de Uralske sprog, men denne teori er ikke længere anerkendt.

Det altaiske sprogtræ

Stamtræ for de altaiske sprog ifølge Ethnologue:

Altaiske sprog

Mongolsprog   Østlig   Dagur  Daur  Mongour  Bonan Dongxiskag Kangjia Tu Yugur, øst  Oirat-Khalkha  Khalkha-Buriat Oirat-Kalmyk-Darkhat  Vestlig  Mogholi  Manchu-tungussprog   Nordlig   Even  Even  Evenki  Evenki Oroqen  Negidal  Negidal  Sydlig   Sydøst  Nanaj Udihe  Sydvest  Jurchen Manchu Xibe  Turksprog   Bolgar  Chuvash  Østlig  Ainu Chagatai Ili Turki Uyghur Uzbekiska, Nordlig Uzbekiska, Sydlig Yugur, Väst  Nordlig  Altai, Nordlig Altai, Sydlig Dolgan Karagas Khakas Shor Tuva Yakut  Sydlig   Azerbaijansk  Azerbaijansk, Nordlig Azerbaijansk, Sydlig Kashkay Khalaj-Turkisk Salchuq  Tyrkisk  Balkan Gagauz Turkisk Gagauz Khorasani Turkisk Tyrkisk  Turkmenisk  Turkmen Krimtatarisk Salar  Vestlig   Aralo-Kaspisk  Karakalpak Kazakh Kyrgyz Nogai  Ponto-Kaspisk  Balkar Karaim Krimchak Kumyk  Uralisk  Bashkort Chulym Tatar Urum

Litteratur

• Georg, Stefan, Peter A. Michalove, Alexis Manaster Ramer, og Paul J. Sidwell. 1999. "Telling general linguists about Altaic." Journal of Linguistics 35:65–98. Cambridge: Cambridge University Press.