Altaiske sprog

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Oversigt over altaiske sprogs udbredelse

Den Altaiske sprogfamilie omfatter tre grene:

  • tyrkisk: en stor sproggruppe der strækker fra Sydøsteuropa til Østsiberien.
  • mongolsk;
  • tungusisk: næsten udødt, deriblandt Manchusproget;

I videre forstand henregnes japansk, koreansk og og ryukyusprog til de altaieske sprog. Sprogfamilien er opkaldt efter bjergområdet Altaj i grænseegnene mellem Kina, Mongoliet, Rusland og Kasakhstan.

Status[redigér | redigér wikikode]

Benævnelsen er omstridt, fordi sprogforskere er uenige om hvilket indhold, man skal lægge i den. Altaiske sprog kan betragtes som et sprogbundt, hvori forskellige sprog har dannet fælles træk og ligheder ved indbyrdes interaktion eller sprogkontakt. Alternativt kan de betragtes som en sprogfamilie af genetisk beslægtede sprog, som er udgået fra et fælles proto-altaisk ursprog. En tredje gruppe sprogforskere mener, at vort ældste kendte materiale om disse sprog er for sparsomt til, at dette kan afgøres med sikkerhed.[1] Tyrkiske sprog er dokumenteret første gang i tyrkiske runerorkhon-indskriptionerne fra 722-735 e.Kr. Mongolske sprog er dokumenteret siden 1224, mens tungusiske sprog ikke blev nedskrevet før i 1636.

Hypotesen om et proto-sprog[redigér | redigér wikikode]

Den altaiske hypotese går ud på, at der en gang blev talt et fælles, altaisk proto-sprog på de centralasiatiske stepper omkring Altajbjergene, og at dette ursprog for 3.000-4.000 år siden blev splittet i en vestlig tyrkisk gren, en central mongolsk gren og en østlig tungusisk gren. Den "mikro-altaiske" hypotese omfatter kun disse tre sproggrupper.[2] Den "makro-altaiske" hypotese inkluderer også koreansk og japansk. Sproget i det gamle koreanske kongedømme Goguryeo (37 f.Kr. – 668 e.Kr.) er således blevet foreslået som en altaisk kandidat til det oprindelige japoniske protosprog, som delte sig i japansk og ryukyusprog. Man forestiller sig altaisk talende udvandrere befolke Japan i form af Yaoyaoi-kulturen, og at disse emigranter erstattede den tidligere ikke-altaiske stenalderkultur Jōmon på de japanske øer.

Tidligere troede man at Altaisk var beslægted med de Uralske sprog, men denne teori er ikke længere anerkendt.

Det altaiske sprogtræ[redigér | redigér wikikode]

Stamtræ for de altaiske sprog ifølge Ethnologue[3]:

 Altaiske sprog 
 Mongolsprog 
 Østlig 
 Dagur 

Daur



 Mongour 

Bonan



Dongxiskag



Kangjia



Tu



Yugur, øst



 Oirat-Khalkha 

Khalkha-Buriat



Oirat-Kalmyk-Darkhat




 Vestlig 

Mogholi




 Manchu-tungussprog 
 Nordlig 
 Even 

Even



 Evenki 

Evenki



Oroqen



 Negidal 

Negidal




 Sydlig 
 Sydøst 

Nanaj



Udihe



 Sydvest 

Jurchen



Manchu



Xibe





 Tyrkiske sprog 
 Bolgar 

Chuvash



 Østlig 

Ainu



Chagatai



Ili Turki



Uyghur



Uzbekiska, Nordlig



Uzbekiska, Sydlig



Yugur, Väst



 Nordlig 

Altai, Nordlig



Altai, Sydlig



Dolgan



Karagas



Khakas



Shor



Tuva



Yakut



 Sydlig 
 Azerbaijansk 

Azerbaijansk, Nordlig



Azerbaijansk, Sydlig



Kashkay



Khalaj-Turkisk



Salchuq



 Tyrkisk 

Balkan Gagauz Turkisk



Gagauz



Khorasani Turkisk



Tyrkisk



 Turkmenisk 

Turkmen




Krimtatarisk



Salar



 Vestlig 
 Aralo-Kaspisk 

Karakalpak



Kasakh



Kyrgyz



Nogai



 Ponto-Kaspisk 

Balkar



Karaim



Krimchak



Kumyk



 Uralisk 

Bashkort



Chulym



Tatar





Urum




Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. Georg et al. 1999, side 81
  2. Georg et al. 1999, side 73–74
  3. Skabelon:Webbref (Engelsk)

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]