Anden Internationale

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Anden Internationale var fra (1889-1916) en organisation bestående af socialist- og arbejderpartier fra hele verden – dog hovedsageligt fra Europa. Den blev oprettet i 1889 som efterfølger til Første Internationale der var blevet opløst i 1876, hovedsageligt på grund af meget divergerende opfattelser af socialismen og dens udførelse i praksis, samt uenighed om hvor meget organisationen skulle styre de enkelte landes socialistpartier. Anden Internationale indeholdt ikke grupper af mere anarkistisk og syndalistisk karakter.

Blandt Anden Internationales mest opsigtsvækkende initiativer var indførelsen af en fælles arbejderdag (1. maj) i 1889, samt bekendtgørelsen af den 8. marts som kvindernes internationale kampdag i 1910.

I forbindelse med første verdenskrig splittede de forskellige socialistiske partiers nationale tilhørsforhold organisationen. De socialistiske partier ville hellere støtte deres egne lande frem for en international kamp for socialismen, og i 1917 ophørte Anden Internationale med at eksistere, selvom organisationens egentlige død skete allerede ved krigsudbruddet 1914. Organisationen blev i varierende grad videreført efter krigen i forskellige organisationer. Mest kendt er her Socialistisk arbejderinternationale, også kaldet to-en-halv Internationale, der bestod indtil 1940. Efter krigen oprettede man i 1951 organisationen Socialistisk Internationale, der på mange måder kan karakteriseres som Anden Internationales direkte efterfølger.

Kendte medlemmer af den Anden Internationale[redigér | redigér wikikode]

Tyskland:

Frankrig:

Rusland:

Østrig:

Holland:

Belgien:

Schweiz:


Se også[redigér | redigér wikikode]