Komintern

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Komintern eller Kommunistisk Internationale (forkortet KI eller Tredje Internationale) var en international sammenslutning af kommunistiske partier. Organisationen blev grundlagt i 1919 på den sovjetiske statsleder Lenins initiativ og som modvægt til den Anden Internationale, der var præget af europæiske socialdemokrater.

Organisationen var en af de vigtigste i første halvdel af det 20. århundrede. Det oprindelige mål for organisationen var en verdensomspændende revolution. I løbet af de 20'erne og i lyset af en skærpet modsætning mellem kommunismen og fascismen ændredes organisationen, så den blev til en organisation, der plejede sovjetiske interesser.

Indholdsfortegnelse

[redigér] Baggrund for oprettelse

Baggrunden for oprettelsen af den tredje internationale var en konsekvens af en længere strid mellem reformkræfter og mere principfaste, konservative kræfter i det socialistiske miljø. Striden gik helt tilbage til de første socialistiske bevægelser, hvilket kan ses i Første Internationale og Anden Internationale. Stridens kerne er det klassiske socialistisk/kommunistiske dilemma, om revolutionen ad fredelig demokratisk vej, eller ad den hårde, voldelige metode.

Den anden Internationale, der var blevet oprettet i 1889, blev meget diskrediteret, da de europæiske socialdemokrater droppede samarbejdet over grænserne til fordel for nationale interesser. De tyske, engelske og franske socialdemokrater erklærede borgfred med deres tidligere fjender, de borgerlige partier, og svigtede principperne om at kæmpe for arbejdere i alle lande.

Især ansporet af den russiske oktoberrevolution 1917 begyndte arbejdet med planerne om en ny grænseoverskridende sammenslutning af socialister. Lenins aprilteser og hans senere opfordring i forbindelse med hans vellykkede oktoberrevolution prædikede et tættere samarbejde mellem proletarer og arbejdere. Dermed kunne man ifølge Lenin forhindre endnu en krig, en krig som Lenin alene holdt borgerskabets kapitalisme ansvarlig for.

Efter 1. verdenskrig var der i marts 1919 stiftende kongres i Moskva med deltagelse af kommunistiske organisationer fra 29 lande. Det meget store og betydningsfulde tyske kommunistparti var dog ikke særlig interesseret i oprettelsen af en tredje internationale under det, tyskerne måtte opfatte som sovjetisk ledelse. Presset af andre europæiske partier gav tyskerne sig dog, og oprettelsen var en realitet. Den sovjetiske kommunist Grigorij Zinovjev blev valgt til formand.

[redigér] Op- og nedtur for verdensrevolutionen

Efter oprettelsen skød mange nye kommunistiske organisationer op i Europa, og de blev hurtigt medlemmer af Komintern. Der var i de kommunistiske miljøer en meget positiv stemning, og mange mente, at verdensrevolutionen var en særdeles realistisk mulighed, nu hvor borgerskabet efter deres mening i den grad havde blameret sig. Hurtigt begyndte den gamle strid mellem reformistiske og konservative kræfter i det socialistiske miljø dog at blusse op igen, og det var med til at forstyrre planen om den verdensomspændende revolution. Da den kommunistiske Spartakus-opstand i Tyskland mislykkedes og Fascisterne overtog magten i Italien i 1922 var håbet om en verdensrevolution svundet ganske betragteligt.

[redigér] Stalin griber ind

Som et tegn på Stalins stigende magt blev Grigorij Zinovjev afsat af Stalin i 1926. Det indledte en periode, hvor Komintern mere blev Sovjetunionens forlængede arm end et hjælpende middel til at fremme verdensrevolutionen. Det var nu Stalin, der stod for meget af Kominterns politik. Socialdemokraterne blev efterhånden udråbt som hovedfjenden, fordi de - i kommunisternes øjne borgerlige socialister - stod i vejen for den voldsomme revolution, der skulle ændre samfundet fundamentalt. Bl.a. derfor så Komintern ikke umiddelbart fascismens fremkomst som noget problem, og den bifaldt sågar Hitlers forbud mod Socialdemokratiet i Nazi-Tyskland.

I løbet af trediverne gik det efterhånden op for Komintern, at den måtte revurdere strategien over for socialdemokraterne og fascismen. Det betød, at den åbnede muligheden for samarbejde med socialdemokrater, og at den prædikede en folkefrontidé, der skulle danne et anti-fascistisk værn mod den stigende fare fra højre.

I 1936 indgik Tyskland og Japan Antikominternpagten. Flere lande tilsluttede sig den.

I 1939 indgik Stalin en ikke-angrebspagt med Hitler, og det kunne organisationen ikke overleve. I skyggen af 2. verdenskrig blev den overflødige Komintern afskaffet af Stalin i 1943.

[redigér] Deltagende ved den stiftende kongres i 1919

[redigér] Se også

Portal Portal:Kommunisme
Hentet fra "http://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Komintern&oldid=5710473"
Personlige værktøjer
Navnerum

Varianter
Handlinger
Navigation
Deltagelse
Værktøjer
Organisation
Udskriv/eksportér
Andre sprog