Apologetik

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Apologetik (græsk – απολογία apologia) betyder forsvar af en position under angreb og bruges om kristent trosforsvar.

Apologetik har rødder helt tilbage til Det Nye Testamente og kirkefædrene. En gruppe af kirkefædrene kaldes for apologeter (f.eks. Justin Martyr). Ordet optræder i Det Nye Testamente, da Paulus holder en forsvarstale for Festus og Agrippa (Apostlenes Gerninger 26,2), og ligeledes da han i Filipperbrevet forsvarer og underbygger evangeliet (Fil. 1,7.17). Særligt kendt er måske 1. Petersbrev 3,15, hvor de troende formanes til altid at være rede til forsvar for troen.

Også i dag udøves apologetik i forbindelse med dialog med andre religioner og ikke-troende.

Kristne apologeter[redigér | redigér wikikode]

Antikken[redigér | redigér wikikode]

Tidlig middelalder[redigér | redigér wikikode]

Moderne tid[redigér | redigér wikikode]