Tertullian

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Tertullian

Quintus Septimius Florens Tertullianus, eller blot Tertullian, (ca. 160-225 e.Kr.) regnes for en af oldkirkens mest betydningsfulde teologer og var en af kirkefædrene. Han var en veluddannet borger i den nordafrikanske by Kartago i det nuværende Tunesien, og efter hans konvertering til kristendommen i en alder af over 30 år blev han en ivrig fortaler for den kristne tro.

Tertullian var den første teolog til at skrive på latin, og selv om mange af hans værker i dag er gået tabt, er der mange vidnesbyrd om, at hans skrifter og teologi havde stor udbredelse og nød anerkendelse i eftertiden. Hans skrivestil var meget aggressiv og både sarkastisk og humoristisk.

Teologi[redigér | redigér wikikode]

Meget af kristendommens klassiske dogmatik blev formuleret af Tertullian. Han bidrog til Bibelens kanondannelse og formulerede som den første kirkens treenighedslære. Han var også fortaler for fastholdelsen af kristendommens jødiske ophav, herunder Det Gamle Testamente, og dermed bidrog han til at adskille kristendommen fra antikkens græskinspirerede filosofi og religion.

Tertullian regnes blandt Apologeterne ("forsvarer" på græsk, dvs. trosforsvarer) tillige med eksempelvis Justin Martyr og Tatian.

Skrifter[redigér | redigér wikikode]

Han skrev en lang række værker, det præcise antal er ukendt, men ihvertfald 31. Mest kendt er Apologeticum ("Forsvarsskriftet"), som er et systematisk forsvar for den kristne tro. I Adversus Praxean ("Mod Praxeas") formuleres treenighedsdoktrinen og i De praescriptione haereticorum ("Om kætternes forskrift") og i Adversus Marcionem ("Mod Markion") udfoldes Tertullians kritik og afvisning af gnosticisme og markionisme.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]