Aspartam

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Aspartam (E 951, L-aspartyl-L-phenylalanylmethylester) er et kunstigt sødestof brugt som erstatning for sukker i adskillige light-produkter herunder sodavandsprodukter. Stoffet har samme fysiologisk brændværdi som sukker, men søder 180 gange mere. Således skal der kun bruges minimale mængder for at opnå samme søde smag. Aspartam kan produceres af genmodificerede bakterier, hvilket kan reducere produktionsomkostningerne væsentligt.

Aspartam

Baggrund[redigér | redigér wikikode]

Aspartam var først produceret af G.D.Searle & Company som en tilsætningsstof til anvendelse i fødevarer. Selskabet, som virkede i farmaceutisk branche, blev senere (i 1985) overtaget af det amerikanske koncern Monsanto, og fungerede under navnet NutraSweet. Den 25 maj 2000 solgte Monsanto firmaet til J.W. Childs Equity Partners II L.P., og med patenternes udløb fra 1987 i Europa og i 1992 i U.S.A., er Aspartam nu fremstillet ligeså af flere konkurrerende firmaer. Her skal nævnes Ajinomoto, Merisant, samt Holland Sweetener Company.

Sundhedsvurdering[redigér | redigér wikikode]

Aspartam nedbrydes til tre forskellige komponenter i menneskets tarmsystem: L-aspartate og L-phenylalanin, begge aminosyrer, samt metanol, også kendt som træsprit.

Metanol er i store mængder stærkt sundhedsskadeligt, men der dannes små mængder, 0.1 g methanol pr g aspartam, ved nedbrydning af aspartam i kroppen. Aspartam har været mistænkt for at kunne resultere i skade på centralnervesystemet pga. dannelsen af metanol. Ved langvarig opbevaring af fødevarer tilsat aspartam dannes desuden nedbrydningsproduktet diketopiperazin.

På baggrund af mange års forskning vurderer Fødevarestyrelsen at der ikke er nogen sundhedsmæssig risiko ved indtagelse af aspartam i de mængder som stoffet findes i som tilsætningsmiddel i sodavand. Fødevarestyrelsens arbejde med den sundhedsmæssig vurdering ligger i, at de har undersøgt effekten af aspartam på forsøgsdyr. Fødevarestyrelsen har aldrig undersøgt hvordan aspartam fungerer i sammenspil med de menneskelige gener.

Personer med den arvelige sygdom fenylketonuri, også kendt som Føllings sygdom, bør ikke indtage fødevarer med aspartam, da denne er en kilde til fenylalanin (og mærket som sådan). Disse personer kan ikke fordøje fenylalanin, som derved ophobes i kroppen og de kan derfor få hjerneskader.

Det vigtige spørgsmål om hvorvidt Aspartam har kræftfremkaldende egenskaber [1] har vakt alvorlige bekymringer, som producenterne til stadighed afviser. Ikke desto mindre har den amerikanske FDA i 1996 "fjernet alle indvendinger" imod Aspartams anvendelse i alle fødevarer, og ligeledes har Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet først i 1994 og endelig i 2006 givet grønt lys for Aspartam [2] Det bliver betonet, at Aspartam kunne have været offer for skræmmekampagner, kontroverser og bagvaskelsesforsøg; yderligere har Monsantos omdømme ikke hjulpet produktet.

Ny dansk forskning om gravides kostvaner viser, at drikker de en liter light-sodavand om dagen, har en forøget risiko på 78 procent for at føde for tidligt. [3]

Alternativer til aspartam[redigér | redigér wikikode]

Der findes mange alternativer til aspartam, men aspartam er langt det billigste af sødestofferne.

Hvis almindeligt sukker, sukrose, søder med en faktor 1, kan nævnes at aspartam søder med en faktor 180. Til sammenligning findes et andet sødestof, Acesulfam K, som søder med en faktor 200, og Saccharin som søder med en faktor 350. Det kan dog nævnes at stoffet Sukralose søder med en faktor 720, dette stof er samtidig varmestabilt, så det bliver derfor ikke nedbrudt i kroppen. Det påvirker heller ikke tandsundhed eller blodsukker.

Ingen af stofferne aspartam, Acesulfam K og saccharin forekommer naturligt.[4]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. Soffritti i in. First experimental demonstration of the multipotential carcinogenic effects of aspartame administered in the feed to Sprague-Dawley rats. Environ Health Perspect. 2006 Mar;114(3):379-85 PMID: 16507461
  2. EFSA ::. Opinion of the Scientific Panel on food additives, flavourings, processing aids and materials in contact with food (AFC) related to a new long-term carcinogenicity study on aspartame
  3. Light-sodavand får gravide til at føde for tidligt Ingeniøren 15.07.2010
  4. Fundamentals of Organic Chemistry, John McMurry