Formaldehyd

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Formaldehyd
Synonymer: Metanal, Metylaldehyd, Metylenoxid
Kemisk formel: HCHO
Stofgruppe: Aldehyd
Fysiske egenskaber
Molvægt 30,02598 g/mol
Massefylde: 1,13 g/cm3 (-20 °C)
Smeltepunkt: -116,9 °C (101,325 kPa)
Kogepunkt: -19 °C (101,325 kPa)
Identitetsnummer
CAS-nummer: 50-00-0

Formaldehyd er det simpleste medlem af stofgruppen aldehyder. Ved stuetemperatur optræder stoffet som en giftig gasart med en skarp, stikkende lugt. Stoffet blev opdaget i 1859 af den russiske kemiker Aleksandr Butlerov.

Fremstilling[redigér | redigér wikikode]

Strukturformel af formaldehyd.

Industrielt fremstilles formaldehyd ud fra metanol ved hjælp af en katalysator. Ved temperaturer omkring 400 °C kan man over et katalysatormateriale blandet af et jernoxid og molybdæn få metanolen til at oxidere til formaldehyd og vanddamp, mens man over en katalysator af sølv og temperaturer omkring 650 °C kan få metanolen til at fraspalte brint, hvorved der dannes formaldehyd.

Miljøforhold[redigér | redigér wikikode]

Formaldehyd-baserede kunststoffer bruges i en række bygningsmaterialer, og disse materialer afgiver ganske langsomt formaldehyd til omgivelserne. Af den grund er der risiko for at stoffet opkoncentreres i indendørsmiljøet.

Tekniske anvendelser[redigér | redigér wikikode]

Formaldehyd slår de fleste bakterier ihjel, så en opløsning af stoffet er almindeligt brugt som desinfektionsmiddel, eller til at fiksere biologiske præparater. En vandig opløsning kaldes formalin.

Mere end halvdelen af den formaldehyd der produceres, bruges i fremstillingen af polymerer og andre kemikalier. Sammen med fenol, melamin eller urinstof danner formaldehyd kunststoffer der bruges i lim i blandt andet krydsfiner og spånplade. Stoffet indgår også i fremstillingen af maling og sprængstof.

Sundhed og sygdom[redigér | redigér wikikode]

Formaldehyd er 10. juni 2011 optaget på NIOSHs liste stoffer, der fremkalder kræft hos mennesker. Ved koncentrationer over 0,1 ppm irriterer formaldehyd-dampe øjne og slimhinder, og man får rindende øjne, hovedpine, svien i svælget og åndedrætsbesvær.

Indtagelse af større doser, f.eks. ved at drikke opløsninger af formaldehyd, kan være dræbende, fordi kroppen nedbryder stoffet til myresyre, hvorved blodet forsures.

Formaldehyd er i stand til at "låse" proteiner fast på DNA: Forsøgsdyr der gennem hele deres liv har inhaleret store doser formaldehyd, udvikler flere tilfælde af kræft i næse og svælg – et træk man har genfundet blandt arbejdere på spånpladefabrikker.
Dog er der undersøgelser der tyder på, at formaldehyd i de koncentrationer som bygningsmaterialer afgiver i vore huse, ikke har nogen kræftfremkaldende virkning.

Cigaretter[redigér | redigér wikikode]

Cigaretter indeholder også stoffet formaldehyd, samt benzen, nitrosaminer og cyanbrinte.

Se også[redigér | redigér wikikode]