Atlantisk plettet delfin
Atlantisk plettet delfin | |
---|---|
Bevaringsstatus | |
Utilstrækkelige data (IUCN 3.1)[1] | |
Videnskabelig klassifikation | |
Rige | Animalia (Dyr) |
Række | Chordata (Chordater) |
Klasse | Mammalia (Pattedyr) |
Orden | Cetacea (Hvaler) |
Underorden | Odontoceti (Tandhvaler) |
Familie | Delphinidae (Delfiner) |
Slægt | Stenella |
Art | frontalis |
Videnskabeligt artsnavn | |
Stenella frontalis Cuvier, 1829 | |
Kort | |
Udbredelse for atlantisk plettet delfin | |
Synonymer | |
Stenella plagiodon Cope, 1866 | |
Hjælp til læsning af taksobokse |
Atlantisk plettet delfin (Stenella frontalis) er en delfin som findes i de tropiske og varme tempererede dele af Atlanterhavet, i særlig grad i og omkring Golfstrømmen. Ældre medlemmer af arten har en meget tydelig plettet farvetegning over hele kroppen.
Systematik
Den atlantiske plettede delfin blev først beskrevet af Cuvier i 1828. Der er en betydelig variation i udseendet indenfor arten og der er usikkerhed om den korrekte taksonomiske klassifikation. På nuværende tidspunkt anerkendes kun en art, men det er muligt at en specielt stor og plettet underform, der lever nær Florida, vil blive ophøjet til underart eller måske ny, selvstændig art.
Udseende
Farvetegningerne på den atlantiske plettede delfin varierer meget mens de vokser. Ungerne (kalvene) er relativt ensartet grå i farven og kan nemt forveksles med øresvin. Når ungerne er vænnet fra begynder de at få deres pletter. Ungdyr har nogle mørke pletter på undersiden og hvide pletter på deres flanker. Deres rygsider og rygfinner er en mørkere grå end resten af kroppen. Efterhånden som dyrene bliver ældre kommer der flere og flere pletter og de spreder sig til hele kroppen. Hos fuldvoksne individer fremstår hele kroppen sort med hvide pletter.
En fuldvoksen atlantisk plettet delfin er omkring 2,2-2,5 meter i længden. De kan nemt forveksles med pantropisk plettet delfin og ungerne med øresvin når de ses på havet.
Som de andre arter i slægten Stenella er plettede delfiner sociale dyr. De er hurtige svømmere, der ivrigt rider på bovbølgen fra både og laver akrobatiske luftspring[2].
Udbredelse
Arten er begrænset til de tempererede og tropiske områder i Atlanterhavet. Den ses ofte i den vestlige ende af Golfstrømmen mellem Florida og Bermuda, mindre almindeligt længere mod øst, omkring Azorerne og De kanariske Øer. Den ses så langt nordpå som Cape Cod (New England) og Portugals kyst. Sydpå træffes de ned til Brasilien og Vestafrika.
Da arten er vanskelig at bestemme sikkert til havs findes der ikke ordentlige skøn over bestandsstørrelsen. Et konservativt bud er minimum 100.000 individer.
Interaktion med mennesket
Visse plettede delfiner, især omkring Bahamas, men også Azorerne har vænnet sig til menneskelig kontakt. I disse områder findes turbåde hvor man kan opleve delfinerne på tæt hold og endog svømme eller dykke sammen med dem.
Atlantisk plettet delfin tages enkelte steder i mindre antal i målrettet fangst. Et ukendt, men større antal drukner formentlig i drivnet og nedgarn. Bifangsten skønnes ikke at have et omfang, der truer bestanden.
Referencer
- ^ HammondHammond, P.S., Bearzi, G., Bjørge, A., Forney, K., Karczmarski, L., Kasuya, T., Perrin, W.F., Scott, M.D., Wang, J.Y., Wells, R.S. & Wilson, B. (2008). Stenella frontalis. 2008 IUCN Red List of Threatened Species. IUCN 2008. Hentet den 7 October 2008.
- ^ Side 186 i Mark Cawardine: "Hvaler og delfiner i farver", 1995, Politikens Forlag, ISBN 87-567-5636-4
Wikimedia Commons har medier relateret til: |