Axel Erdmann (kunstner)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Axel Erdmann.

Olof Axel Ferdinand Erdmann (2. juli 1873 i Stockholm1. maj 1954) var en svensk maler, søn af Edvard Erdmann.

Han var elev af Richard Bergh, Anders Zorn og Kristian Zahrtmann i København og har især med malerisk liv fremstillet gadebilleder og byprospekter, således fra Göteborg og Stockholm, ofte i slud og regn; også moderne fabriksliv, således i det store elektricitetsværk. Erdmann litograferede også.

En del af hans arbejder sås på den svenske kunstudstilling i København 1916. 1910—16 var Erdmann forstander for Göteborg Museums tegne- og malerskole. I Thiels Galleri i Stockholm ses Norrbro, en del Stockholm-billeder i Stockholms Stadshus. Flere billeder af Erdmann findes i Göteborg-Museet.

Kilder