B.B. King

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Gå til: navigation, søg
B.B. King i 2006
B.B. King i 2006
Under en koncert i 1989
Under en koncert i 1989

Riley B. King, bedst kendt som B.B. King (født 16. september 1925 i Itta Bena, Mississippi, USA) er en amerikansk bluesmusiker, guitarist og sangskriver. Ifølge musikmagasinet Rolling Stone er han den største nulevende guitarist og den tredjestørste nogensinde[1] efter Jimi Hendrix og Duane Allman. Han har fået en stjerne på Hollywood Walk of Fame.

I 1949 begyndte King at indspille musik, da han fik en pladekontrakt med det Los Angeles-baserede pladeselskab RPM Records. Mange af Kings tidlige indspilninger var produceret af Sam Phillips, der senere grundlagde Sun Records.

I 1950'erne blev King et af de vigtigeste navne inden for rhythm and blues-stilarten, med hits som "You Know I Love You", "Woke Up This Morning", "Please Love Me", "When My Heart Beats Like a Hammer", "Whole Lotta' Love", "You Upset Me Baby", "Every Day I Have the Blues", "Sneakin' Around", "Ten Long Years", "Bad Luck", "Sweet Little Angel", "On My Word of Honor" og "Please Accept My Love". I 1962 underskrev King en pladekontrakt med ABC-Paramount Records, og i november 1964 indspillede han det albummet Live at the Regal på The Regal Theatre i Chicago.

Kings første succes uden for bluesgenren var en 1969-coverversionen af Roy Hawkins-sangen "The Thrill is Gone", der blev et hit på både pop- og R&B-hitlisterne. Samme år spillede han på The Rolling Stones åbningsnummer, på deres USA-turné. Kings succes inden for populærmusikken fortsatte i 1970'erne med sange som "To Know You Is to Love You" og "I Like to Live the Love". Fra 1951 til 1985 var King 74 gange på Billboard Magazines R&B-hitliste.

Siden 1980'erne har Kings indspilningstempo været faldende, men han har dog stadig en aktiv karriere, med deltagelse i tv-programmer og spillefilm, og 300 optrædender om året. I 1988 lærte en ny generation ham at kende, da han indspillede sangen "When Love Comes To Town" med rockgruppen U2. I 2000 indspillede King sammen med guitaristen Eric Clapton albummet Riding With the King. I 2003 optrådte King live i en halv times tid med gruppen Phish i New Jersey.

Fra 29. marts til 4. april 2006 var King på afskedsturné i Europa, særligt i Storbritannien, sammen med Gary Moore.

[redigér] Diskografi

  • King of the Blues (1960)
  • My Kind of Blues (1960)
  • Live at the Regal (live, 1965)
  • Lucille (1968)
  • Live and Well (1969)
  • Completely Well (1969)
  • Indianola Mississippi Seeds (1970)
  • B.B. King In London (1971)
  • Live in Cook County Jail (1971)
  • Lucille Talks Back (1975)
  • Midnight Believer (1978)
  • Live "Now Appearing" at Ole Miss (1980)
  • There Must Be a Better World Somewhere (1981)
  • Love Me Tender (1982)
  • Why I Sing the Blues (1983)
  • Six Silver Strings (1985)
  • B.B. King and Sons Live (live, 1990)
  • Live at San Quentin (1991)
  • Live at the Apollo (live, 1991)
  • There is Always One More Time (1991)
  • Blues Summit (1993)
  • Lucille & Friends (1995)
  • Deuces Wild (1997)
  • Let The Good Times Roll (1999)
  • Riding with the King (2000)
  • Reflections (2003)
  • The Ultimate Collection (2005)
  • B.B. King & Friends: 80 (2005)

[redigér] Reference

  1. Rolling Stone Magazine: 100 Greatest Guitarist of All Time

[redigér] Eksterne henvisninger

Personlige værktøjer
organisation