Bz-bevægelsen
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Bz-bevægelsen betegner dels en gammel og verdensomspændende boligaktivistisk bevægelse, dels en speciel aktionsform, der ideologisk er tilknyttet dele af denne bevægelse. Ordet BZ er omskrevet fra ordet "besæt" og kan således henvises til grupper, når de besætter en tom bolig eller et ikke-benyttet stykke jord.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Historie
 |
Wikimedia Commons har medier relateret til: |
Gennem historien har småfolk og folkestammer bosat sig frit i naturområder og benyttet den fritstående landbrugsjord. At besætte er for nogle en livsstil og kan i den forbindelse sammenlignes med nomadefolk, der dog flytter fra sted til sted, hvorved BZ-bevægelsen kan siges at have sine rødder fra menneskets tidlige tider.
Da Jorden var meget mindre befolket tidligere, stod meget jord også frit og kunne benyttes af bosættere eller besættere. Begrebet privat ejendomsret er opstået ved at godsejere eller lignende folk har taget ubenyttet jord i brug og gjort dem til deres ejendom som de første, indtil man begyndte at registrere folks besiddelser i dokumentform.
Efter industrialiseringen hvor størstedelen af befolkningen efterhånden måtte arbejde for føden i byerne, var de af økonomiske årsager bundet til at blive og købe bolig der. Men ikke altid havde de svageste arbejdere råd til at betale husleje f.eks. pga. arbejdsløshed. Mange blev derefter smidt ud af deres boliger af en foged. Men også dengang kunne man opleve at arbejderbevægelsen, særligt den syndikalistiske del, tog del i genhusningen af arbejderfamilierne. Således hjalp de bare familierne med at sætte deres møbler ind i boligen igen, som om intet var hændt, efter fogeden havde forladt området.
[redigér] I dag
I henhold til grundloven er det statens, og dermed politiets, eller private vagtværns kontrolopgave at sikre den private ejendomsret. En besættelse anses i Danmark for en forbrydelse der straffes efter straffelovens §264 om ulovlig indtrængen.
I Danmark var BZ-bevægelsen særlig stærk i 1980'erne, men generelt har den haft voksende styrke frem til og med 80'erne efter studenteroprøret i 1968. Gennem 1970'erne sikrede en større gruppe lokale beboere sig det tomtstående forsvarsområde ved Christianshavn i København for at skabe et alternativ til det omgivende samfund. Det blev døbt Christiania og eksisterer stadig frem til nutiden. I det nye årtusinde blev Christiania dog 'normaliseret' og lovliggjort i henhold til Christianialoven og skal for fremtiden administreres af fonden Realdania. Den oprindelige besættelse (rent juridisk) var hermed ophævet og det oprindelige mål for christianitterne om et fuldstændig frit Christiania blev hermed indstillet efter mere end 35 år som 'socialt eksperiment'. I 1980'erne var det særligt unge der pga. boligsituationen og mangel på fristeder søgte at bz'e tomme bygninger. Et af BZ miljøet mest kendte tilholdssteder var Ungdomshuset, som var kendt som "ungeren" af brugerne. Ungdomshuset var dog ikke BZ'at før 16. December 2007, da faderhuset fik brugsret over huset. Ungdomshuset blev specielt brugt som spillested for særligt punkbands, men fra Ungdomshuset udgik også mange andre politiske aktiviteter der ofte forbindes med de autonome. Huset blev dog ryddet af politiet den 1. marts 2007, hvilket resulterede i adskillige demonstrationer rundt om i København. Andre kendte besættelser gennem danmarkshistorien har bl.a. været Allotria og Ryesgade 58.
Den største nyere BZ aktion var den 28.december 2007, hvor der blev afholdt BZ-DK, som kort og godt gik ud på så mange byer som muligt skulle besætte huse. Der var husbesættelser i København, Roskilde, Rønne, Køge, Svendborg, Vejle, Virum, Esbjerg, Kolding, Århus og Silkeborg, dertil kommer de steder der aldrig blev opdaget, på grund af de slomstormede husende, altså ikke offentligt besatte dem, men hemmeligt. Alle huse efter denne aktion blev ryddet hurtigt efter. Den længste besatte bygning var i Århus på Viborgvej 51, en gammel cemanducentarl, på 3 etager, der var besat i omkring en uge, hvor flere mennesker boede og holdt fester. Ved rydningen blev en person anholdt for skødene bevægelser, han havde ladet som om han spillede den af, hen imod politiet.
[redigér] BZ organisationer
BZ DK En tidligere organisation, der samlede mange af landets BZ organisationer til en landsdækkende BZ kampagne, hvor huse over hele landet blev besat af unge. Blandt andet i København, Århus, Kolding, Vejle, Svendborg og Rønne
BZ 6000 Koldings lokale besæt gruppe, der flere gange har besat de gamle SiD fagforenings bygninger i Kolding i enden af Sydbanegade. Deres hjemmeside er http://bz6000.blogspot.com/ de har valgt at indstille deres aktiviteter, da der er kommet forhandlingere med kommunen om et kulturhus/fristed i Kolding.
ÅrhusBZ Den lokale Århus besætter grupper, der senest har besat Viborgvej 51 under BZ DKs landsdækkende aktion. Da der er kommet et fristed/ungdomshuset til Århus ved navn huset-århus, så er Århus BZ delvis nedlagt.
Vejle for flere fristeder Vejles bz gruppe, der den 28.december i forbindelse med BZ-dk besatte en bygning i Vejle.
[redigér] Kritik af BZ
 |
Dette afsnits neutralitet er omstridt Begrundelsen kan findes på diskussionssiden eller i artikelhistorikken. |
Kritikken af bz'erne udspringer af den liberalistiske ideologi, der har den private ejendomsret som sin vigtigste grundpille. Kritikken af BZ-bevægelsen tager derfor udgangspunkt i, at bz'erne uretmæssigt har taget brug af andres ejendom, hvorfor de skal fjernes herfra - om nødvendigt med magt. I den danske lovgivning kaldes handlingen brud på husfreden og straffes som regel med en bøde efter den lokale politivedtægt.
Andre grupper af befolkningen har desuden i nutiden vist deres utilfredshed med fænomenet gennem demonstrationer. De er især fremkommet på grund af de mange uroligheder der opstod i forbindelse med rydningen af Ungdomshuset [1] [2]. Før i tiden inden konflikten med Ungeren var der generelt en større almen forståelse blandt befolkningen for bz og de akutte boligbehov som især studerende havde. Denne samfundstendens har ændret sig i dag fordi flere er blevet velhavende og grundejere de sidste årtier, og mange af dem er ikke længere er i stand til at se behovet som andre ubemidlede folk har for en spontan bolig.
I dag ses det også at flere og flere indenfor alternative subkulture såsom goth og metal mv. tager afstand fra bz-bevægelsen.
[redigér] Det ideologiske forsvar for BZ
|
Dette afsnits neutralitet er omstridt Begrundelsen kan findes på diskussionssiden eller i artikelhistorikken. |
Mange mener, at bz'elser ikke har brug for noget ideologisk forsvar, da det bare er udtryk for individets naturlige vilje til at skaffe sig et sted at bo og et sted at kunne omgås med andre socialt og kulturelt.[Kilde mangler]
Ikke desto mindre har særligt anarkister et forsvar for bz'elser. Anarkister er grundlæggende imod den private ejendomsret, hvilket vil sige at de mener folk kun kan have ret til at kontrollere deres bolig, hvis de faktisk bruger den, eller bestemme over benyttelsen af deres arbejdes udbytte hvis de selv bruger det. For udenforstående kan det synes som kynisk, mens det derimod er en naturlighed for anarkister at man deles og yder gensidig hjælp inden for de selvstyrende fællesskaber. Grundlaget for de fleste af dem er netop samarbejde, fx i form af besatte boligkollektiver der var populære i midten af firserne.
[redigér] Eksterne henvisninger
- - Opslagsordet BZ på leksikon.org
- - Tekst af Colin Ward om BZ-bevægelsens historie
- - Christianias hjemmeside
- - Ungdomshusets hjemmeside
[redigér] Kilder
