Christiania

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Disambig bordered fade.svg For alternative betydninger, se Christiania (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Christiania)
Christiania, set fra spiret af Vor Frelsers Kirke, september 2003

Christiania (også kaldet Fristaden Christiania eller bare Staden) er et område i bydelen Christianshavn i København med et areal på ca. 34 hektar.[1] I år 2011 boede der 792 beboere med folkeregisteradresse på Christiania, hvilket er knap 100 færre i forhold til år 1991.[2]

Christiania er Københavns fjerde største turistattraktion, som årligt har omkring en halv million besøgende turister,[2] men er også plaget af omfattende hashhandel og organiseret kriminalitet.[3]

Flag[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Christianias flag

På det første Christiania-skilt blev prikkerne over de tre i'er i navnet malet ekstra store. Disse store prikker er sidenhen blevet symbolet på Christiania og findes derfor i flaget.[4]

Christiania-området[redigér | redigér wikikode]

Christiania omfatter et ca. 34 haChristianshavn i København. Området, der omfatter størsteparten af den tidligere Bådsmandsstræde Kaserne og hele det tidligere Ammunitions areal. Christiania udgør mellem en tredjedel og halvdelen af Københavns bevarede voldanlæg, der strækker sig fra Langebro i syd til Kvinti Lynette i nord og afgrænser Christianshavn mod øst.[1]

Styreform[redigér | redigér wikikode]

Retsgrundlag[redigér | redigér wikikode]

Christiania er som den øvrige del af Danmark[5] underlagt den lovgivende magt, der ligger hos kongen og Folketinget i forening, jf. Grundloven § 3.[6]

Redegørelse i år 2003 fastslog, at Christianiaområdet ikke nødvendigvis skal ensrettes med andre byområder, citat:[7]

Citat Der skal være plads til forskellighed og mangfoldighed i det danske samfund. Men forskelligheden må indpasses inden for de rammer, der i øvrigt gælder for samfundet[...] Citat
-Redegørelse om Christiania, 2003, ved Forsvarsministeren og Justitsministeren.

Christiania har været underlagt en række særlove, men den 4. juni 2013 besluttede et bredt flertal i Folketinget, at der fra den 15. juli 2013 gælder de samme love og regler på Christiania, som der gør i resten af Danmark.[8] Læs mere om "normaliseringen" af Christiania under afsnittet historie.

Demokratisk styre[redigér | redigér wikikode]

Christianias demokratiske struktur har basis i konsensusdemokrati.[9] Konsensusdemokratiet betyder, at der ikke foretages afstemninger, der skal lyttes til hinanden, til der opnås enighed. Fælles for den demokratiske organisering er, at alle kan deltage og opnå indflydelse.[10]

Christianias højeste myndighed er 'Fællesmødet', hvor emner og problemstillinger drøftes. På Fællesmødet kan alle christianitter møde op og give sin mening til kende. Alle christianitter har pligt til at følge Fællesmødets beslutninger.[9]

Christiania er opdelt i 15 lokalområder, hvor hvert område har ansvar for de nære beslutninger i nærmiljøet. Kan områdemødet ikke løse et problem, kan det bringes videre til Fællesmødet.[9]

Desuden har Christiania en række møder og grupper, der benævnes: Områdekasserermøder, økonomimøder, budgetfællesmøder, økonomigruppen, virksomhedsmøder, byggemøder, kontaktgruppen, forhandlingsgruppen, baggrundsgruppen og trafikgruppen.[9]

Adgangsforhold[redigér | redigér wikikode]

Overdragelsen af Christiania indeholder en servitut - en disponeringsbegrænsende bestemmelse for grunden, hvilket betyder, at ejerne af Christiania altid vil være forpligtet til at skabe fri adgang til Christiania. Blandt andet må der ikke sættes hegn op på området.[11]

Christiania ønsker at kontrollere bilkørslen med regler, hvor ærindekørsel er tilladt på Christiania, mens privatkørsel er forbudt.[12]

Besøgende til Christiana kan foretage gratis parkering på Refshalevej, hvor der ikke er nogen tidsbegrænsning, men ParkingsInfo anbefalder, at der ikke parkeres på Refshalevej, såfremt der er værdigenstande i bilen.[13]

Julemarked i Den Grå Hal 2008


Kulturelle seværdigheder[redigér | redigér wikikode]

Christiania huser blandt andet koncertsalen "Den Grå Hal", som har haft store navne som Bob Dylan, Metallica, Red Hot Chili Peppers og The Smashing Pumpkins på besøg.[14]

Virksomheder[redigér | redigér wikikode]

På Christianias område findes der en række erhvervsvirksomheder, hvoraf der kan nævnes Christiania Bikes,[15][16] Helena Design - Smykker[15][17] og Kvindesmedien.[15][18]

Endvidere findes der en lang række af cafeer og spisesteder på Christiania, som fx Morgenstedet og Nemoland.[15][19]

Hashhandlen og anden form for kriminalitet[redigér | redigér wikikode]

Beslaglagt hash og en halv million kroner fra en ransagningsaktion foretaget af Københavns Politi i Fredens Ark den 7. november 2013.

Christiania er kendt for Pusher Street, hvor hash forhandles åbenlyst af såkaldte pushere,[20] - der blev omsat i år 2003-2004 for over en milliard kroner.[2] I 2011 blev det anslået, at der dagligt bliver foretaget handler med hash 10.000 gange på Christiania.[21]

Narkohandlen er kortlagt med skjulte kameraer og civilklædte betjente, der bekræfter, at hashhandlen på Christiania befæstes af rockergruppen Hells Angels' dominans gennem trusler og vold.[22]

Pusher Streets hashsalg har ført til flere konfrontationer med politiet og en række politirazziaer, hvor der er blevet beslaglagt våben, ammunition, skudsikre veste, hjemmelavede kanonslag, krysantemumbomber og kontantbeløb.[23]

Den omfattende hashhandel er blevet udbredt til andre bydele, f.eks. til NørrebroparkenNørrebro.[24]

Historie[redigér | redigér wikikode]

År 1971 rømmede Forsvaret Bådsmandsstræde Kaserne og Ammunitionsarealet, hvorefter der skete en ulovlig indflytning af slumstormere.[25] Den 26. september 1971 ”grundlagdes” fristaden Christiania. Forsvarsministeriet anlagde den 1. april 1976 en udsættelsessag, hvor Højesterets stadfæstede den 2. februar 1978, at Christiania øjeblikkeligt skulle ryddes. Dommen fik imidlertid ikke konsekvenser for fristaden. Folketinget besluttede i 1978, at der skulle udarbejdes en lokalplan for området. I mellemtiden kunne fristaden eksistere under særlige betingelser.[26]

I juni 1989 stemte Folketinget for Christianialoven, hvis formål er at muliggøre Christianias fortsatte anvendelse af området i overensstemmelse med et landsplandirektiv og en lokalplan. Forsvarsministeriet tildeltes som grundejer en administrativ rolle i forhold til den planmæssige udvikling af Christianiaområdet. I forlængelse af Christianialoven udarbejdede Miljøministeriet i 1991 en lokalplan for Christianiaområdet, hvor formålet var at fastlægge rammerne for en fortsat anvendelse af området og bebyggelsen, samt at give mulighed for, at beboerne på Christiania fortsat kan anvende om rådet til bolig-, værksteds- og offentlige formål. Endvidere skulle lokalplanen sikre, at Københavns befolkning i højere grad får adgang til at anvende dele af området til rekreative formål, og at de væsentligste arkitektoniske og kulturhistoriske værdier kan bevares for fremtiden. Det historiske voldanlæg skulle derimod udlægges til et åbent og tilgængeligt offentligt rekreativt om råde til gavn for hele Københavns befolkning. Al beboelse på voldanlægget skulle på langt sigt ophøre.[26]

Normalisering[redigér | redigér wikikode]

Huse på volden i Christiania

Folketinget vedtog i 2004 en omfattende lovændring Christianialoven,[27] blandt andet med det formål at opnå en væsentlig styrkelse af den statslige forvaltning af området i perioden frem til overgangen til nye ejerformer.[28] Daværende Slots- og Ejendomsstyrelsen (i dag Styrelsen for Slotte & Kulturejendomme) fik til opgave at udarbejde en plan for normaliseringen og at overvåge, at det byggestop, som Christianialoven har medført blev overholdt. Det medførte, at en del af de kulturelle projekter og indslag, som Christiania ellers er kendt for ikke kunne gennemføres; i 2005 blev Christianias Cirkus lukket og fjernet af politiet på foranledning af styrelsen, ligesom christianitterne flere gange har fået afslag på gennemførelse af boligsociale projekter, herunder en konkurrence i samarbejde med Arkitektskolen om økologisk bæredygtige fremtidige boformer.[Kilde mangler]

Christiania skulle nedrive de første 50 huse 1. februar 2007 som et led i normaliseringsprojektet.[Kilde mangler]

Christiania havde anlagt sag mod staten for at få fastslået, om christianitterne har vundet hævd på området. Sagen førtes med opsættende virkning, og christianitterne håbede på den måde at hindre, at en nedrivning skete, før en egentlig afgørelse af ejerforholdene var på plads. Ved Østre Landsrets dom af den 26. maj 2009 tabte christianitterne imidlertid søgsmålet, idet landsretten afviste, at der var vundet hævd på området [29].

Forhandlingsgruppen kom herefter med en model til et fremtidigt Christiania, med boligforeningen KAB og fonden Realdania i ryggen, men forhandlingerne førte ikke til enighed.[30]

Den 18. februar 2011 stadfæstede Højesteret Landsrettens dom,[31][32] derved blev det endeligt afklaret, at staten har ejendoms- og brugsretten til området. Senere på året blev Christianias beboere tilbudt at købe området af staten, hvilket blev accepteret af beboerne på Christiania fællesmødet den 20. juni 2011.[33] Den 22. juni 2011 indgik Christiania og staten aftale om ejerskabet til Christianiaområdet. Denne aftale dannede grundlag for, at bygninger og arealer på Christianiaområdet blev overdraget til en fond, Fonden Fristaden Christiania, den 1. juli 2012,[34] der solgte såkaldte folkeaktier for at skaffe 76,2 millioner kroner, som staten krævede for området.[35] Den 13 marts 2013 fremsatte klima-, energi- og bygningsminister Martin Lidegaard et lovforslag om at ophæve særloven for Christianiaområdet pr. 15. juli 2013. Dette lovforslag blev vedtaget i Folketinget den 4. juni 2013. Fra den 15. juli 2013 gælder der dermed de samme love og regler på Christiania, som der gør i resten af Danmark.[8]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til:

Websites[redigér | redigér wikikode]

Henvisninger til websites der supplerer med oplysninger om Christiania:

Film[redigér | redigér wikikode]

Dokumentariske film om Christinia:

  • Christiania, (2004) af Jeppe Gaardboe - dokumentarfilm om Christiania
  • Christiania, du har mit hjerte (1991) af Nils Vest - dokumentarfilm om Christiania
  • Kulturkrigen (2007) af Jørn Balther – 40 min. dokumentarfilm om Christiania i 2006
  • Cirkus Krigen (2006) af Jørn Balther – 40 min. dokumentarfilm om Christiania i 2005

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • 1407 fristad inden om Christiania (2008) - af Vibe Nørgaard
  • Christiania guide (2005) - af Christiania selv
  • Christiania. En hvidbog i farver (2005) - af Christiania selv
  • Christiania – kort fortalt : guide og historie (2002) - af Pernille W. Lauritsen
  • 25 års Christiania plakater (1997) - af Dansk Plakatmuseum
  • Christiania (1979) - af Mark Edwards

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. 1,0 1,1 http://www.dr.dk/nyheder/htm/baggrund/tema2005/varetaegt/images/50.pdf Forsvarsministeren og Justitsministeren - Redegørelse om Christiania, den 6. maj 2003. Side 1. Hentet den 28. september 2013.
  2. 2,0 2,1 2,2 Fakta om Christiania, P1, Detektor
  3. http://www.justitsministeriet.dk/nyt-og-presse/pressemeddelelser/2012/presset-p%C3%A5-den-organiserede-kriminalitet-p%C3%A5-og-omkring Justitsministeriet. Hentet den 28. september 2013.
  4. http://politiken.dk/pol_oplys/ECE114875/hvad-symboliserer-de-tre-prikker-i-christianias-flag/ Politikken - Hvad symboliserer de tre prikker i Christianias flag? Hentet den 28. september 2013.
  5. http://www.ft.dk/Dokumenter/Publikationer/Grundloven/~/media/Pdf_materiale/Pdf_publikationer/Grundloven/Danmarks%20Riges%20Grundlov%20pdf.ashx Grundloven § 1. Hentet den 23. december 2013.
  6. http://www.ft.dk/Dokumenter/Publikationer/Grundloven/~/media/Pdf_materiale/Pdf_publikationer/Grundloven/Danmarks%20Riges%20Grundlov%20pdf.ashx Grundloven § 3. Hentet den 23. december 2013.
  7. http://www.dr.dk/nyheder/htm/baggrund/tema2005/varetaegt/images/50.pdf Redegørelse om Christiania, 2003, ved Forsvarsministeren og Justitsministeren. Side 5.
  8. 8,0 8,1 http://www.bygst.dk/viden-om/christiania/christianiaomraadets-historie/ Bygningsstyrelsen - Christiniaområdets historie. Hentet den 23. december 2013.
  9. 9,0 9,1 9,2 9,3 http://www.christiania.org/info/christianias-selvforvaltning/ Christianias selvforvaltning. Hentet den 23. december 2013.
  10. http://www.christiania.org/wp-content/uploads/2013/04/statusrapport.pdf Statusrapport Christiania på Arbejde 2003. Side 8. Hentet den 23. december 2013.
  11. http://www.dr.dk/Nyheder/Politik/2012/07/10/131536.htm DR - Politik. Hentet den 28. september 2013.
  12. http://www.christiania.org/statusrapport/Del_III/graesrodsprojekter.htm Christiania - Græsrodsprojekter. Hentet den 28. september 2013.
  13. http://www.parkeringsinfo.dk/parkering-kobenhavn/gratis-parkering.asp?s=gratis-parkering-refshalevej ParkingsInfo - Gratis parkering til Christiania.
  14. http://www.christiania.org/find/den-gra-hal/ Christiania.org - Den Grå Hal. Hentet den 28. september 2013.
  15. http://christianiabikes.dk/da/kontakt Christiania Bikes.
  16. http://www.helenadesign.dk/ Helena Design - Smykker.
  17. http://www.kvindesmedien.dk/?pageid=14&catalog=Kontakt Optimisten – Snedkeri og Utopiske Horisonter.
  18. Morgenstedet
  19. http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2012/06/04/231527.htm
  20. Millardstort hashsalg i København, jv.dk, 2011
  21. http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2012/06/04/231527.htm DR Nyheder Den 6. april 2012
  22. http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2013/01/16/0116195659.htm DR Nyderne fra den 16. januar 2013. Hentet den 8. september 2013.
  23. Lund, Camilla Thorsø: Hashsalget er som ukrudt: Umuligt at udrydde Berlingske (21. september 2013) Hentet 28 september 2013.
  24. [1] Slumstormere og BZ-bevægelse 1965-1989] PET’s overvågning af protestbevægelser 1945-1989 PET-Kommissionens beretning bind 10 8.
  25. 26,0 26,1 http://www.dr.dk/nyheder/htm/baggrund/tema2005/varetaegt/images/50.pdf Forsvarsministeren og Justitsministeren - Redegørelse om Christiania, den 6. maj 2003. Side 2. Hentet den 28. september 2013.
  26. Lov om ændring af lov om anvendelse af Christianiaområdet
  27. Forsvarsministerens fremsættelsestale ved lovforslagets fremsættelse i Folketinget
  28. Staten vandt over christianitterne dr.dk 26. maj 2009
  29. Fælles pressemeddelese fra KAB og Realdania om En mulig vej for Christiania - som fond og almen boligorganisation
  30. Højesterets dom om brugsretten i Christiania
  31. Højesterets pressemeddelelse om dom afsagt i Christiania-sagerne
  32. Christianitter frikøber staden fra staten, 20. juni 2011, b.dk
  33. http://www.bygst.dk/viden-om/christiania/christianiaomraadets-historie/ Hentet den 28. september 2013.
  34. http://politiken.dk/indland/ECE1313195/christianitter-frikoeber-staden-fra-staten/ Politikken af den 20 juni 2011. Hentet den 28. september 2013.
  35. http://www.leksikon.org/author.php?n=5 Hentet den 29. august 2013.

Koordinater: 55° 40′ 25″ N, 12° 35′ 59″ Ø