Thomas Koppel

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Thomas Koppel (27. april 1944 i Örebro, Sverige25. februar 2006 i Puerto Rico) var en dansk komponist og musiker. Koppel blev født i Sverige, hvor hans forældre, den klassiske pianist og komponist Herman D. Koppel og Vibeke Koppel, var flygtet til under 2. verdenskrig, men han voksede op i København. Som 23-årig tog han solisteksamen fra Det Kgl. Danske Musikkonservatorium i København. I 1964 modtog han Carl Nielsen og Annemarie Carl Nielsen-Legatets Hæderspris.[1] Han fik desuden Statens Kunstfonds arbejdslegat og i 1998 Statens Kunstfonds livsvarige ydelse.

Musikken[redigér | redigér wikikode]

Savage Rose[redigér | redigér wikikode]

I 1967 dannede Koppel rockgruppen Savage Rose sammen med broderen Anders Koppel og søsteren Lone Koppel, der senere blev operasangerinde. Gruppen fik sin endelige form, da tre medlemmer af bandet Dandy Swingers kom med, nemlig Jens Rugsted (bas), Flemming Ostermann (guitar), sangerinden Annisette Hansen samt jazztrommeslageren Alex Riel.

Koppel blev senere gift med Annisette, der tog navnet Annisette Koppel. Sammen fik de døtrene Billie og Naja.

Savage Rose fike stor succes. Bandet spillede en musik, der var ny i udtrykket, med kombinationen af Annisettes særegne stemme og flygel, harmonika og leslieorgel med roterende højttalere. I de tidlige år spillede de ikke mindst i jazzmiljøet og var flere gange på turné i USA, hvor de blandt andet spillede på Newport Jazz Festival. På den hjemlige front lavede de nogle mindeværdige indspilninger med den herboende amerikanske jazzsaxofonist Ben Webster.

Savage Rose afviste flere tilbud fra amerikanske pladeselskaber, i takt med at ægteparret Koppel blev uhyre politiske bevidste. I midten af 1970'erne forlod Anders Koppel gruppen, der skiftede stil.

I 1993 spillede Savage Rose sin 25-års jubilæumskoncert. Året efter flyttede parret til USA, hvor de bosatte sig i Hollywood i de næste mange år. Her lavede de en række indspilninger, der gav et massivt comeback i Danmark med albums som Black Angel, Tameless og For Your Love. Begge døtrene sang i stigende grad med på pladerne. Billie Koppel er senere indgået i gruppen Catbird. Naja Koppel udgav i 2008 fotobogen Til min far: Mine billeder og rejser.

Opera og ballet[redigér | redigér wikikode]

Koppel debuterede i 1965 som operakomponist med Historien om en moder. Med årene begyndte han at optræde med trækharmonika i takt med, at han og Annisette i stigende grad engagerede sig på venstrefløjen og ville spille på gaden til demonstrationer eller på rejser rundt i hele verden.

I 1970 indgik han i et samarbejde med Det kgl. teaters balletchef, Flemming Flindt, om musikken til Dødens Triumf, en ballet baseret på et manuskript af Ionesco. Balletten blev opført første gang i tv i foråret 1971, og blev siden opført mere end 100 gange på Det Kongelige Teater. Både lp'en med musikken og selve balletten blev en succes uden hjemligt sidestykke. Koppel forhindrede dog en komplet udgivelse af musikken[2].

Samfundsengagement[redigér | redigér wikikode]

Politisk bekendte Koppels sig til Danmarks Kommunistiske Parti Marxister-Leninister (DKP/ML). [Kilde mangler] De rejste flere gange til Albanien på turné og deltog også en enkelt gang i partiets præsentationsprogram på dansk fjernsyn.

Christiania[redigér | redigér wikikode]

Savage Rose blev meget aktive i miljøet omkring Christiania og medvirkede i flere sammenhænge på Christiania-pladen fra 1976. De markerede sig blandt andet med De vilde blomster gror, og Annisette var med til den afsluttende hymne, skrevet af Tom Lundén fra Bifrost og spillet af Bifrost med titlen I kan ikke slå os ihjel. Ligesom Anders Koppel blev Thomas inspireret af Balkan, og havde blandt sine musikere darboukaspilleren Adem Ôzcan og guitaristen og sazspilleren Mehmet Ozan. Siden lavede de en gruppe med Peer Frost (g) og John Ravn (slagtøj) og udsendte det stærke album Solen var også din.

Andet arbejde[redigér | redigér wikikode]

Thomas og Annisette Koppel havde bosat sig i haveforeningen Frederikshøj, hvor der i dag er en vej, der er opkaldt efter ham. De blev tidligt opmærksomme på de svageste, var fortalere for større retfærdighed og mødte op til en lang række mængde politiske manifestationer, altid med Thomas Koppel på trækharmonika og Annisette med sang. Ikke mindst BZ-bevægelsen og Fristaden Christiania nød godt af deres utrættelige arbejde. [Kilde mangler] I firserne arbejdede Thomas Koppel blandt andet som pædagogmedhjælper eller var på bistandshjælp. [Kilde mangler]

Sidste tid[redigér | redigér wikikode]

Thomas Koppel var op gennem 1990'erne i stigende grad optaget af at komponere. Eksempelvis blev hans 2. symfoni opført i 1995 på 50-årsdagen for Danmarks befrielse. Værket i tre satser var tilegnet modstandskampen. Han komponerede ligeledes en række klassiske værker for blokfløjte, blandt andet Moonchild’s Dream (1991), Los Angeles Street Concerto (1999), der er indspillet af Michala Petri, Lars Hannibal og Sjællands Symfoniorkester på CD'en Los Angeles Street Concerto. Udgivelsen blev tildelt P2prisen DMAKlassisk 2006[3] .

I februar 2006, ganske kort tid inden han døde, skrev han Budskab fra Græsrødderne, et langt brev til danskerne, hovedsageligt om Danmarks krigsdeltagelse i Irak og Afghanistan og kampen mod terrorisme.

Ved sin død var Koppel bosiddende i Los Angeles, Californien, USA. Han døde, siddende ved klaveret[4], af et hjertestop under et ferieophold i Puerto Rico. Han er begravet på Assistens Kirkegård i København.[5]

Diskografi[redigér | redigér wikikode]

  • Mass for a Case, 2004. (Teatermusik bestilt af Flemming Flindt, baseret på Franz Kafkas bog Forvandlingen.)
  • Improvisationer for klaver, 2006. (optaget af Thomas Koppel i Haveforeningen Frederikshøj, Sydhavn, København, januar 2006)

Referencer[redigér | redigér wikikode]

Eksterne kilder/henvisninger[redigér | redigér wikikode]


Vista-kdmconfig.png Artiklen om personen Thomas Koppel kan blive bedre, hvis der indsættes et (bedre) billede
Du kan hjælpe ved at afsøge Wikimedia Commons for et passende billede eller uploade et godt billede til Wikimedia Commons iht. de tilladte licenser og indsætte det i artiklen.