Ballistisk missil

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Styresystemer
ICBM - Minuteman III

Et ballistisk missil er en ballistisk raket[1], der ved hjælp af styresystemer opnår en parabelbane. Styringen kan være vernierraketter, rorflader, injektion af kemikalier i raketdysen eller bevægelse af selve raketdysen.

Klassifikation:

  • SRBMShort-Range Ballistic Missile, rækkevidde under 1.000 km.
  • MRBMMedium-Range Ballistic Missile, rækkevidde 1.000 km til 3.000 km.
  • IRBMIntermediate-Range Ballistic Missile, rækkevidde 2.500 km til 6.000 km.
    • Eks USA's PGM-19 Jupiter eller Sovjetunionens SS-20-raket
  • ICBMInterContinental Ballistic Missile, rækkevidde op til 12.000 km.
    • Eks. Ruslands R-36 Dnepr, SS-18 'Satan'.
  • SLBM – Submarine-Launched Ballistic Missile, affyret fra ubåde.
    • Eks. R-29 Volna, SS-N-18 'Stingray', fra Delta-ubåde.
  • ABM – Anti-Ballistic Missile, forsvarsmissil.
    • Eks. LIM-49 Spartan der med sit 5 megaton sprænghoved ødelægger ICBM'er med bl.a. EMP i den øvre atmosfære.

Fodnote[redigér | redigér wikikode]

  1. Simple, ustyrede raketter gøres ballistiske ved at affyre dem skråt, f.eks. Congreves-raketterne mod København i 1807. Ballistiske missiler affyres oftest lodret, hvorefter de selv roterer til korrekt flyvestilling, f.eks. V2-raketterne.
Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til: