Bugspytkirtel

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Beta-celler)
Placeringen af bugspytkirtlen
  1. Spiserør
  2. Mellemgulv
  3. Mave
  4. Lever
  5. Galdeblære
  6. Tolvfingertarm
  7. Bugspytskirtel
  8. Milt

Bugspytkirtlen (på latin pancreas, afledt af græsk pan "alt" + kreas "kødet") er et organ med to funktioner:

Anatomi[redigér | rediger kildetekst]

Tolvfingertarmen (Duodenum) og bugspytkirtlen (Pancreas) ligger i bughulen bag mavesækken.

Bugspytkirtlen hos mennesker ligger bag ved mavesækken klos op ad tolvfingertarmen (duodenum). Den er 12,5 - 15 cm lang, har en aflang form og vejer 60 - 100 g.

Funktion[redigér | rediger kildetekst]

Bugspytkirtlens exokrine væv producerer fordøjelsesenzymer, der nedbryder al slags mad. Det endokrine væv udskiller hormoner med betydning for kulhydratmetabolismen.

Exokrint væv[redigér | rediger kildetekst]

Størstedelen af bugspytkirtlens væv består af exokrine celler. De er fyldt med sekretgranula, som indeholder de inaktive pre-proteiner, der ved enzymatisk spaltning bliver til fordøjelsesenzymerne trypsinogen og chymotrypsinogen. Det er vigtigt, at de enzymer, der produceres i bugspytkirtlen, er inaktive, da de ellers ville nedbryde sig selv (autodegradering) og bugspytkirtlens strukturelle proteiner. Det kan give betændelse i bugspytkirtlen.

Det exokrine væv har udførselsgange, som leder pre-enzymerne ud i tarmen. I tarmens slimhinder er proteasen enterokinase, som aktiverer trypsinogen ved at nedbryde det til aktivt trypsin.

Endokrint væv[redigér | rediger kildetekst]

Bugspytkirtlens endokrine væv er spredt som små øer i det exokrine væv og kaldes de Langerhanske øer efter den tyske medicinstuderende Paul Langerhans, som opdagede dem i 1869. De Langerhanske øer består af fire typer celler:

  • beta-celler som producerer insulin (50-80%)
  • alfa-celler som producerer glukagon (15-20%)
  • delta-celler som producerer somatostatin (3-10%)
  • PP celler (1%)

De Langerhanske øer gennemløbes af et tæt netværk af kapillærer med kontakt til blodårer, og hormonerne udskilles direkte til blodet.

Se også[redigér | rediger kildetekst]