Biedermeier

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Biedermeier kaldes også borgerlig empire og senempire.

Kunstnerisk stilperiode i Europa, fra 1820-1825 til 1840-1860.

Stilen havde sin blomstringstid i Tyskland og Østrig fra 1815 til 1848, men vandt også indpas i blandt andet Skandinavien. Stilen var præget af en vis realisme samt småborgerlig idyl, særligt indenfor hjemmets fire vægge. I stilen var en tilbageholdt romantik underforstået.

Familien udgjorde centrum, efterfulgt af nære venner, derefter bekendte, nærmeste samfund osv. De søgte harmonien, det overskuelige det trygge og undsagde eller undgik konflikten. (Alt dette kaldes Biedermeierkulturen)

Udtrykket Biedermeier opstår først efter perioden. Udtrykket bruges første gang i et digt fra 1855, men bliver først almindeligt omkring år 1900. Nøgleordet i Biedermeier er en venden bort fra den ydre verden og en fokusering på det private og det hjemlige. Det var på mange måder en modreaktion mod både oplysningstid og en radikalisering af det politiske.

En Biedermeier blev karakteriseret som en småborger, der passede sig selv, lykkeligt ligeglad med verden udenfor.

Stub Denne artikel om kunst eller kultur er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.