Blindtarm

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Blindtarmen (lat.: caecum) er en del af tarmen hos mennesket og andre pattedyr. Den udgør første afsnit af tyktarmen og har form som en sæk, der er beliggende i bughulen. Blindtarmen har et lille ormeformet vedhæng, appendix vermiformis, som i daglig tale ofte er det, der henvises til, med ordet blindtarm – deraf kommer den ikke helt korrekte betegnelse blindtarmsbetændelse for appendicitis.

Man er uenig om funktionen af blindtarmsvedhænget (det man ofte fejlagtigt blot kalder blindtarmen): Nogle mener, det er vigtigt for immunsystemet, mens andre holder på, at det er blevet tilovers under udviklingen af mennesket.

"Amerikanske forskere har opdaget, at blindtarmen fungerer som et 'safe house' for bakterier, der har afgørende betydning for en sund fordøjelse. I praksis genstarter de fordøjelsessystemet og renser maven efter at værten har overlevet sygdomme såsom dysenteri og kolera, som foresager infektioner i tarmmiljøet".[1] [Citat redigeret]

Referencer

Se også

LægevidenskabSpire
Denne artikel om lægevidenskab er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.