Kolera

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Kolera
Klassifikation
SKS DA00
ICD-10 A00
Koleraens nuværende udbredelse i verden

Kolera er en smitsom mave-tarm-sygdom, som inden for få dage kan give voldsom diarré, hvorved man kan miste op til 24 liter væske i døgnet. Sygdommen er et resultat af smitte med bakterien Vibrio cholerae, der er en vandbåren bakterie. Denne bakterie inficerer cellerne i tarmvæggen, sådan at disse udskiller væske og elektrolytter. Den tyske læge Robert Koch er kendt for sit arbejde, som i 1883 ledte til opdagelsen af Vibrio cholera, der viste sig at være årsag til sygdommen. Igennem studier af flere patienters tarme, fandt han at tarmene var rødlige, og ved nærmere studier af udsnit af tarmene under mikroskop, kunne han konkludere, at bakterien var skyld i sygdommen.

Behandling[redigér | redigér wikikode]

Patient med kolera gives væske

Eneste behandling er at give rigeligt med væske iblandet salt og sukker. På trods af denne nemme behandling dør der ca. 120.000 om året af kolera. Koleraepidemier forekommer typisk i Indien og Sydamerika, og i områder med dårlig sanitering.

Vaccination[redigér | redigér wikikode]

Der forefindes vaccine mod kolara.[1] I dag anvendes en vaccine bestående af dræbte kolerabakterier og et genmodificeret koleratoxin (kolera-gift), der indtages oralt.[2]

Historie[redigér | redigér wikikode]

"Le Choréla", magasinforside 1912

Sygdommen var kendt i antikken, og Marcus Cornelius Fronto, der var lærer for kejser Marcus Aurelius (120-181), skrev til sin elev: Så hårdt blev jeg rammet af kolera at jeg tabte stemmen, begyndte at gispe og havde svært ved at trække vejret. Til sidst svigtede også mine blodårer, og uden puls kunne jeg knapt holde mig ved bevidsthed...Ikke før om aftenen fik jeg nogle krummer, dynket i vin, i mig. Min stemme genvandt jeg først efter tre dage...Nu er jeg, ved de hjælpende guder, rask og frisk. [3]

Den tredje og sidste koleraepidemi i Europa varede fra 1848 til 1861. Kolera optrådte for første gang i Danmark i 1848, hvor ganske få blev smittet i Dragør, og der var således ikke tale om en epidemi. Den første større epidemi udbrød i 1850 i BandholmLolland, hvor Peter Ludvig Panum havde ansvaret for at holde epidemien nede. Der blev konstateret 28 tilfælde af kolera, hvoraf 15 døde.

Som følge af dårlige hygiejniske forhold blev København atter i 1853 atter ramt af et større udbrud af kolera. Koleraepidemien i København kostede ca. 5.000 menneskeliv, og spredte sig endvidere fra byen til en rke byer i provinsen, hvor der også konstateres adskillige dødsfald.

Se også[redigér | redigér wikikode]

Henvisninger[redigér | redigér wikikode]

  1. Netdoktor.dk om kolera
  2. vaccination.dk
  3. Vibeke Roggen m.fl.: Antikkens kultur (s. 117), forlaget Aschehoug, ISBN 978-82-03-33743-7

Eksternt link[redigér | redigér wikikode]


Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til: