Bruger:Amjaabc/sandkasse

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Madrid
Byflag Byvåben
Bandera de Madrid.svg
Escudo de Madrid.svg
Plaza de Cibeles (Madrid) 05.jpg
Madrid
Overblik
Land: Spanien Spanien
Motto:
Borgmester: Alberto Ruiz-Gallardón
Provins: Madrid
Administrative enheder: 21
Bydele: 127
Grundlagt: det 9. århundrede under Maurerne
Postnr.: {{{postnr}}}
Demografi
Byen: 3.228.359 (2005)
 - Areal: km²
 - Befolkningstæthed: 5.198 pr. km²
: ({{{indbyg2år}}})
 - Areal: km²
 - Befolkningstæthed: pr. km²
Metroregion: 6.271.638 (2008)
 - Areal: km²
 - Befolkningstæthed: pr. km²
Tidszone: GMT +1
Højde m.o.h.: 667 m
Hjemmeside: www.munimadrid.es
Oversigtskort
Madrid (Spanien)
Madrid
Madrid
Madrids beliggenhed

40°24′0″N, -3°-41′0″E

Koordinater: 40° 24′ 0″ N, -3° -41′ 0″ Ø

Madrid er Spaniens hovedstad, og den største by i Spanien. Madrid er den tredjemest befolkede by i EU. I december 2005 rundede byen 3,5 millioner indbyggere.[1] Desuden er det navnet på den administrative region, der omgiver byen. Med de mange forstæder som omkranser Madrid når befolkningen op omkring 6.000.000 indbygger. Dermed er byen, hvis man tæller forstæderne med, den tredjestørste i Europa efter London og Paris.

Indholdsfortegnelse

[redigér] Geografi

[redigér] Beliggenhed

Byen ligger ved floden Manzanares i centrum af landet mellem de autonome landsdele Castilla y León og Castilla-La Mancha. Den ligger i KastilienMeseta-højsletten i en højde af 667 m.o.h., hvilket gør byen til den højestbeliggende hovedstad i EU.[Kilde mangler] Nordvest for byen ligger bjergkæden Sierra de Guadarrama. Mod øst ligger Henares-dalen, hvorigennem vejen og jernbanen mod Zaragoza og Barcelona går. Omkring 50 km mod syd ligger Toledo, der, før Madrid blev en betydende by, var den vigtigste by i området.

[redigér] Landskab

Landskabet i regionen Madrid er meget varieret. Der findes bjerge på omkring 2.000 m med Peñalara på 2.430 m som det højeste punkt, græsarealer med spredte træer brugt til dyrehold (såkaldte dehesas) samt lavtliggende sletter. Der findes endvidere større områder med skove med blandt andet fyr, pyrenæisk eg og sten-eg samt områder med dyrkning af planter som korn.

Faunaen i området omfatter blandt andet en stor koloni munkegribbe, og mange af de sidste spanske kejserørne findes her.

[redigér] Byens inddeling

Madrid er administrativt opdelt i 21 distrikter (distritos), som igen er opdelt i 128 kredse (barrios).[2]

Distritos de Madrid.svg

Madrids opdeling i distrikter. Numrene refererer til listen ved siden af.
  1. Centro
  2. Arganzuela
  3. Retiro
  4. Salamanca
  5. Chamartín
  6. Tetuán
  7. Chamberí
  8. Fuencarral-El Pardo
  9. Moncloa-Aravaca
  10. Latina
  11. Carabanchel
  12. Usera
  13. Puente de Vallecas
  14. Moratalaz
  15. Ciudad Lineal
  16. Hortaleza
  17. Villaverde
  18. Villa de Vallecas
  19. Vicálvaro
  20. San Blas
  21. Barajas
Azca bygninger i vinter

[redigér] Klima

Madridregionen har et tempereret middelhavsklima med relativt kolde vintre og med temperaturer, der ofte falder under 0 °C. Der er sporadiske snefald de fleste år. Somrene er ofte varme med temperaturer over 35 °C i juli, af og til op til 40 °C. Pga. Madrids høje beliggenhed og tørre klima er nattemperaturerne ofte kølige, hvilket giver et lavere gennemsnit i sommermånederne. Disse ekstremer giver anledning til ordsproget Nueve meses de invierno, tres meses de infierno (ni måneder med vinter, tre måneders helvede). Nedbørsmængderne er ret lave, men der falder dog nedbør hele året. Sommer og vinter har de tørreste måneder, mens der falder mest nedbør om efteråret og foråret.

Vejr for Madrid (Buen Retiro Park)
Måned Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec År
Gennemsnitlig maks 9.7 °C 12.0 °C 15.7 °C 17.5 °C 21.4 °C 26.9 °C 31.2 °C 30.7 °C 26.0 °C 19.0 °C 13.4 °C 10.1 °C 19.4 °C
Gennemsnitlig min 2.6 °C 3.7 °C 5.6 °C 7.2 °C 10.7 °C 15.1 °C 18.4 °C 18.2 °C 15.0 °C 10.2 °C 6.0 °C 3.8 °C 9.7 °C
Gennemsnitlig nedbør 37 mm 35 mm 26 mm 47 mm 52 mm 25 mm 15 mm 10 mm 28 mm 49 mm 56 mm 56 mm 436 mm
Kilde: Agencia Estalal de Meteorología[3]

[redigér] Historie

[redigér] Oprindelse og tidlig middelalder

Det område, som Madrid er beliggende på, har været beboet siden præhistorisk tid. I romertiden tilhørte Complutum-stiftet (det nuværende Alcalá de Henares), og da visigoterne fik magten i landet, opstod der en landsby på dette område. Den nuværende by har rødder tilbage til det 9. århundrede, hvor Muhammad 1. af Córdoba lod opføre et lille palads, hvorpå nu det kongelige palads ligger. Rundt om paladset opførte araberne et citadel, ikke langt fra floden, som de kaldte al-Majrīṭ ("stedet hvor man finder vand"). Ud fra dette opstod navnet Majerit for byen, hvilket senere er blevet omdannet til det nuværende Madrid. I 1085 indtog den kristne kong Alfons 6. af Léon og Kastilien citadellet i sin march mod Toledo. Han omdannede den stedlige moske til kristen kirke tilegnet jomfruen af Almudena.

I 1329 forsamledes Cortes Generales for første gang i byen for at rådgive Alfons 11. af Kastilien. Efter uro og en omfattende brand lod Henrik 3. af Kastilien i slutningen af det 14. århundrede byen genopbygge, idet han selv tog bolig uden for bymurene i paladset El Pardo. I slutningen af det 15. århundrede endte en århundredlang strid mellem Kastilien og Aragonien med giftermålet mellem de katolske monarker, Isabella og Ferdinand, der blandt andet beseglede denne forsoning med et pompøst indtog i Madrid. Indtil da havde de sefardiske jøder og maurere fået lov til fortsat at bo i byen, men da det forenede Spanien under sidste del af reconquistaen havde held til at tage magten i det sidste mauriske område på den iberiske halvø omkring Granada, blev disse befolkningsgrupper også fordrevet fra Madrid.

[redigér] Renæssancen og oplysningstiden

Der gik det meste af et århundrede, inden Madrid blev kongelig residensby. Det skete, da Filip 2. i 1561 flyttede sit hof til byen, hvor han havde ladet paladset El Escorial opføre uden for selve byen. Skønt det ikke blev officielt proklameret, var den by, hvori hoffet befandt sig, også landets hovedstad. Bortset fra en kort periode under Filip 3. 1601-06, hvor hoffet var flyttet til Valladolid, har Madrid siden da været landets hovedstad og vigtigste by. Under Spaniens guldalder i det 16. og 17. århundrede lignede Madrid dog ikke andre europæiske hovedstæder, da byen økonomisk set udelukkende var bygget op omkring hoffet og dets behov.

Efterhånden kunne regenterne se, at dette var et problem, og Filip 5. lod opføre flere paladser, herunder Palacio Real, men det var under Karl 3. i midten af det 18. århundrede, at byen for alvor nåede et niveau svarende til de øvrige betydelige hovedstæder. Karl 3. var populær i befolkningen, men det var hans søn, Karl 4., ikke, og under hans regeringsperiode gjorde byens befolkning oprør. Hans søn, Ferdinand 7., anførte oprøret og kom til magten ved Karl 4.'s abdikation. Ferdinands regeringsperiode blev dog kortvarig, da Napoleons tropper i 1808 indtog byen. Madrids befolkning gjorde oprør mod besætterne 2. maj samme år, men oprøret blev brutalt slået ned.

På længere sigt blev nederlaget for byens befolkning dog en sejr, idet det gav anledning til modstand over hele landet, hvilket ledte til den spanske selvstændighedskrig. Efter genvindingen af landets selvstændighed søgte liberale kræfter at stække kongemagten, idet den genindsatte Ferdinand 7. måtte gå ind på den nye grundlov opbygget med inspiration i ideerne fra den franske revolution. Dette overholdt han dog ikke, og han vedblev i resten af sin regeringstid at føre en enevældig politik.

[redigér] Midten af 1800-tallet til nutiden

Ferdinands datter, Isabella 2., kunne i længden ikke opretholde denne politik, og mod slutningen af det 19. århundrede og i begyndelsen af det 20. århundrede blev Madrid centrum for oprøret under de kortvarige første og anden spanske republik. I den sidstnævnte periode fandt også den spanske borgerkrig sted. Under denne var Madrid skueplads for en række af de voldsomste kampe. Republikanerne havde hovedsæde i byen, der derfor var målet for nationalisterne under ledelse af general Franco. Blandt andet blev byen mål for historiens første systematiske luftbombardement mod civile. Madrid var belejret under hele den tre år lange borgerkrig, og det blev nationalisternes erobring af byen i slutningen af marts 1939, der endegyldigt betød afslutningen af krigen.

Under Francos diktatur foregik der, især i 1960'erne, en omfattende industrialisering af den sydlige del af Madrid, hvilket medførte en kraftig tilflytning til byen fra landets landdistrikter. Byens sydvestlige udkant blev i udstrakt grad hjemsted for arbejderklassen, der kom til at præge området med kulturelle og politiske reformer.

Med Francos død vendte demokratiet i Spanien tilbage, og der var bred opbakning bag genindførelsen af monarkiet med Juan Carlos I som landets overhoved samt bevarelsen af Madrid som hovedstad. Den velstand i byen, der indfandt sig fra 1960'erne og fremover, konsoliderede Madrid som en vigtig økonomisk, kulturel, uddannelsesmæssig og teknologisk vigtig by i Europa.

[redigér] Demografi

År Byen Regionen  %
1897 542,739 730,807 74.27
1900 575,675 773,011 74.47
1910 614,322 831,254 73.90
1920 823,711 1,048,908 78.53
1930 1,041,767 1,290,445 80.73
1940 1,322,835 1,574,134 84.04
1950 1,553,338 1,823,418 85.19
1960 2,177,123 2,510,217 86.73
1970 3,120,941 3,761,348 82.97
1981 3,158,818 4,686,895 67.40
1991 3,010,492 4,647,555 64.78
2001 2,938,723 5,423,384 54.19
2005 3,155,359 5,964,143 52.90
2006 3,128,600 6,008,183 52.07
2007 3,132,463 6,081,689 51.51
2008 3,213,271 6,271,638 51.23
Kilde: INE

Med udnævnelsen af Madrid til hovedstad i midten af det 16. århundrede begyndte byens befolkningsmæssige udvikling at tage fart. Denne udvikling fortsatte støt indtil 1970'erne, hvor den med ca. 3 millioner indbyggere stabiliserede sig. Befolkningsstørrelsen faldt endda en smule indtil midten af 1990'erne. Dette fænomen delte byen med flere andre europæiske storbyer og skyldtes blandt andet, at en del af de mennesker, der havde boet i selve byen, i den periode flyttede til nærtliggende satellitbyer. En anden årsag kunne være en dæmpning i den økonomiske udvikling i Europa i den periode.

Fra midten af 1990'erne steg befolkningen igen markant, hvilket blandt andet skyldtes en øget immigration, som også sås i andre områder af den vestlige verden, samt en genrejsning af den spanske økonomi. Således steg byens befolkning med mere end 270.000 personer på fem år fra 2001 til 2005 (se tabellen til højre).

Som landets hovedstad har Madrid tiltrukket immigranter fra det meste af verden. Omkring 83,8% af byens befolkning var i 2007 indfødte spaniere, mens de resterende 16,8% havde anden oprindelse, især fra Latinamerika, det øvrige Europa, Asien samt Nord- og Vestafrika. De lande, hvorfra de fleste af disse stammede fra, var Ecuador (104.184), Rumænien (52.875), Bolivia (44.044), Colombia (35.971), Peru (35.083), Kina (34.666), Marokko (32.498), Dominikanske Republik (19.602), Brasilien (14.583) og Paraguay (14.308). Andre betydelige befolkninger stammede fra Filippinerne, Ækvatorialguinea, Bulgarien, Indien, Italien, Argentina, Nicaragua, Frankrig, Senegal og Polen.[4]

[redigér] Politik

Byrådet i Madrid består af 57 medlemmer, heriblandt borgmesteren, der for tiden er Alberto Ruiz-Gallardón fra det konservative parti Partido Popular. Borgmesteren er leder af byrådet.

Byrådet er folkevalgt og har ansvaret for byens økonomi, valg og afsættelse af borgmesteren, vedtagelse og ændring af dekreter og bestemmelser, godkendelse af budgetter, ledelse af byens service, beslutning om deltagelse i fælleskommunale organisationer med mere. Den daglige ledelse klares af et magistrat bestående af borgmesteren, viceborgmesteren og otte andre medlemmer af byrådet.[5]

Partido Popular har for det meste siddet på magten i Madrid og specielt har det kontrolleret byrådet siden 1989. Ved lokalvalget i 2007 fik partiet 34 af byrådets 57 pladser og dermed det absolutte flertal. Det socialdemokratiske Partido Socialista Obrero Español fik 18 pladser og det venstreorienterede parti Izquierda Unida de sidste 5 pladser.

Borgmester Ruiz-Gallardón har siddet på posten siden 2003. Ved valget i dette år overtog han pladsen som spidskandidat fra forgængeren José María Álvarez del Manzano, og han øgede tilslutningen til Partido Popular, så det vandt alle distrikter på nær to.

Som hovedstad, regeringsby og residensby for kongen er Madrid ligeledes det politiske center for hele Spanien.[6]

[redigér] Økonomi

Med kongens udnævnelse af Madrid til Spaniens hovedstad mod slutningen af middelalderen opnåede byen en voldsom økonomisk vækst. Da Spanien i lighed med mange andre europæiske lande centraliserede kongemagten, fik Madrid stor magt som centrum for landets styre. Dette affødte blandt andet, at byen tiltrak håndværkere i stort antal, og i det 19. århundrede fortsatte udviklingen med den industrielle revolution. I det 20. århundrede tog byen yderligere store skridt på det økonomiske område, særligt efter den spanske borgerkrig, og nåede efterhånden et industrialiseringsniveau svarende til de fleste andre europæiske hovedstæder. Byens økonomi havde rod i forskellige former for produktion, heriblandt køretøjer, flyvemaskiner, kemiske produkter, elektronik, farmaceutiske produkter, forarbejdede fødevarer, trykkeri- og læderprodukter.

Inden for de seneste par årtier er servicesektoren vokset betydeligt, og byen er nu et nationalt og internationalt handelscentrum. Blandt de vigtigste brancher er services rettet mod andre virksomheder, transport, kommunikation, ejendomshandel og finansvirksomhed. Disse brancher udgør alene 51 % af Madrids bruttoindkomst.

Grundet byens økonomiske bidrag, levestandard og markedsstørrelses anses Madrid som det økonomiske center for den iberiske halvø. Byen er hovedsæde for det store flertal af de store spanske selskaber og ligeledes tre af verdens 100 største virksomheder (Telefónica, Repsol-YPF, Endesa).[7]

[redigér] Infrastruktur

[redigér] Lufttransport

Den vigtigste lufthavn er Madrid-Barajas Madrid (IATA: MAD, ICAO: LEMD), der er beliggende i den nordøstlige del af byen, 12 kilometer fra centrum. Lufthavnen begyndte sin tjeneste i 1928 og er den vigtigste lufthavn for passagertrafik i Spanien. I 2007, var passagertallet på 52122702, hvilket gør den til den tiende travleste lufthavn i verden og den fjerde travleste i Europa.

[redigér] Jernbaner

AVE Spanske højhastighedstog (350 km/t)

Det offentlige jernbaneselskab (RENFE) driver i næsten alle jernbanelinjer i Spanien. De vigtigste banegårde i Madrid er Atocha, i centrum af byen og Chamartin Vicálvaro, i den nordlige del af byen. Togene fra de andre storbyer ender på en af disse to stationer.

[redigér] Metro

Et typisk tog Metro (type 8000).

Madrid Metro er den næstlængste undergrundsbane i Vesteuropa efter London og en af de største og mest avancerede i verden.

[redigér] Turisme

[redigér] Kulinariske specialiteter

[redigér] Uddannelse og socialvæsen

[redigér] Kultur

Som hovedstad for Spanien er Madrid en by af stor kulturel og politisk vigtighed. Selvom byen har en moderne infrastruktur har den bibeholdt et historisk præg i mange bydele og gader. Vigtige steder inkluderer det enorme Kongelige palads i Madrid, Teatro Real (det kongelige teater) med dets i 1850 restaurerede operahus, Buen Retiro-parken (grundlagt i 1631), den imponerende 1900-tals bygning der huser Nationalbibliotek (grundlagt i 1712), et arkæologiske museum af international standard, og tre store kunstmuseer: Pradomuseet, Museo Nacional Centro de Arte Reina Sofía og Thyssen-Bornemisza museum.[8]

Efter genindførelsen af demokrati i Spanien i 1975 og Spaniens indtræden i den Europæiske Union, har Madrid spillet en stigende rolle for Europas økonomi.

[redigér] Fritid

[redigér] Sport

Madrid er hjemby for Real Madrid, verdens mest succesfulde fodboldklub i det 20. århundrede (ifølge FIFA), der spiller på Estadio Santiago Bernabéu. Byrivalen Atlético de Madrid, har også mange fans i byen. Madrids bidrag til sporten understreges af at byen var værtsby for finalen i VM i fodbold 1982.

Byen er også hjemby for to basketballhold (Asociación de Clubs de Baloncesto (ACB league) og Circuito Permanente Del Jarama), en motorsportbane der tidligere var vært for det Spanske formel 1 Grand Prix.

Historisk har byen været endemålet for cykelløbet Spanien Rundt på samme måde som Paris er det i Tour de France.

Det er muligt at dyrke skisport i de nærtliggende bjerge Sierra de Guadarrama, hvor skisportstederne Valdesquí og Navacerrada ligger.

Puerta del Sol i bycentrum

[redigér] Venskabsbyer

[redigér] Se også

[redigér] Ekstern henvisning

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til:

[redigér] Referencer


Spaniens geografi Stub
Denne artikel om Spaniens geografi er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.
Geografi

Personlige værktøjer

Varianter
Handlinger
Navigation
Deltagelse
Værktøjer
Organisation
Udskriv/eksportér
Andre sprog