Bruger:Laketown/Tidslinje for Euromajdan

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
The Ukrainian ribbon. Ribbons are common symbols of non-violent protest
Pro-European Union rally in Kiev, 27 November 2013
Opposition leaders Vitali Klitschko and Yuriy Lutsenko stand with demonstrators on European Square
Cordon of Barse and Berkut guarding the statue of the Communist leader, Vladimir Lenin (24 November).
Mustafa Nayem on Euromaidan, 23 November 2013
Protests in Kiev on 24 November 2013
Pro-EU protests in Kyiv, 1 December 2013
Three opposition leaders on Maidan

Euromajdan (ukrainsk: Євромайдан, Yevromaidan, bogstaveligt "Europladsen"[nb 1]) er en bølge af igangværende demonstrationer og uroligheder i Ukraine, som begyndte natten til den 21. november 2013 med meget store demonstrationer, der krævede en tættere tilknytning til Europa. Omfanget af disse demonstrationer udviklede sig kraftigt over de efterfølgende måneder, kulminerende i den daværende præsident, Janukovitjs, og hans regerings afgang. Demonstranter udtalte efterfølgende, at

21.−29. november 2013[redigér | rediger kildetekst]

Præsident Viktor Janukovitj meddeler den 21. november 2013, at han ikke vil underskrive en samarbejdsaftale med den Europæiske Union (EU), men i stedet ønsker at samarbejde med Rusland.[4] Natten til den 22. samlede op imod 2.000 demonstrater sig på Uafhængighedspladsen i Kijev, og begyndte at organisere sig selv via de sociale medier.[5] Efter nyheden om suspenderingen af samarbejdsaftalen nåede til lederen af en fraktion i oppositionspartiet Fædrelandsforbundet, Arsenij Jatsenjuk, kaldte han via Twitter til demonstrationer (under nøgleordet #Euromaidan) på Majdan Nezalezjnosti (Uafhængighedspladsen).[6]

Omkring 2.000 mennesker samlede sig hen på aftenen den 22. november på Uafhængighedpladsen, for at protestere mod regeringens beslutning om at suspendere processen, der havde til hensigt at øge integrationen af Ukraine i EU.[7] De følgende dage tog oppositionen og EU-positive partier lederskabet af demonstrationerne.[8]

Demonstrationerne udviklede sig yderligere den 24. november, hvor mellem 50.000 til 200.000[9] mennesker samledede sig på Uafhængighedpladsen i Kijev. De EU-positive demonstranter havde det ukrainske flag og EU-flaget flankeret af bannere med sloganet: "Ukraine er Europa", mens de sang nationalsangen og marcherede mod Europapladsen for at demonstrere.[10] Flere nyhedsbereauer påstod, at det var de største demonstrationer siden den Orange Revolution i 2004.[11] Efter at en lille gruppe af demonstranter forsøgte at storme regeringsbygningen, anvendte politiet tåregas for at sprede demonstraterne.[12] Demonstranterne anvendte ligeledes tåregas og enkelte kanonslag (ifølge politiet var demonstraterne de første til at bruge dem).[13] Ifølge statsadvokatens kontor blev over 400 mennesker såret fra den 24. november til den 13. december, inklusiv 200 politibetjente og 18 studenter.[14]

Den 25. november indledte den fængslede, tidligere statsminister Julia Timosjenko en sultestrejke i protest over "præsidentens modvilje til at underskrive stor og omfattende firhandelsaftale".[15]

Den 26. november udsendte daværende statsminister, Mykola Azarov, en erklæring, hvori han bekræfter at forhandlingprocessen med samarbejdsaftalen fortsætter, og at man arbejder på at flytte landet mod europæiske standarder. Det beroligerede dog ikke demonstranterne synderligt, der blokerede regeringsbygningen under mødet i kabinettet.[16] Den samme dag tog bystyret i Kijev inititiv til at opsætte en række telte (hvor der blev serveret varm te og sandwich) på Uafhængighedspladsen, hvor omkring 2.000 studenter havde slået sig ned.[17] Ifølge avisen Kyiv Post var dette et forsøg fra de ukrainske myndigheders side, at portrattere sig selv som allierede med demonstranterne, som, i mange tilfælde, kæmpede for regeringens afgang, hvis denne ikke underskrev en samarbejdsaftale med den Europæiske Union denne uge.[17] Denne samme dag blev det rapporteret, at flere af demonstranternes profiler på de sociale medier var blevet hacket, og udsendte useriøse beskeder og kommentarer.[17]

Den 26. og 27. november 2013 talte formanden for det litauiske parlament, Loreta Graužinienė, og medlem af det polske underhus, Marcin Święcicki, til forsamlingen af demonstranter på Uafhængighedspladsen.[17] Der var desuden nogle musikalske indslag, f.eks. Ruslana, på pladsen.[17][18] Den 27. november blev det rapporteret, at Kharkiv Polytekniske Institut havde kontrolleret mødeprocenten blandt studerende, og truede med at smide studrende ud, der deltog i de EU-positive demonstrationer i Kijev. På andre universiteter forbød rektorerne studerende at deltage i de EU-positive demonstrationer, udsende politiske kommentarer på de sociale medier, samt at bære "Ukraine-EU"-bånd.[17] Ifølge Euronews var der nu over 10.000 demonstranter i Kijev, mange af dem studerende.[19]

Om aftenen den 28. november (den 18. dag med demonstrationer) var omkring 3.000 mennesker samlet på Uafhængighedspladsen. Denne aften havde de kun ukrainske flag og EU-flag med til demonstrationer, og der var altså ingen partisymboler tilstede denne aften.[17] Hen på aftenen sted antallet til 4.000, som blev underholdt af populære ukrainske artister.[17][20]

Den 29. november 2013 blev det klart, at Ukraine ikke ville underskrive samarbejdsaftalen med EU ved Østpartnerskabsmødet i Vilnius. Antallet af demonstranter i Kijev sted til 10.000.[21][22][23] I Lviv nåede demonstranterne 20.000.[23] Både i Kijev og Lviv satte demonstranterne sig i menneskekæder, for at symbolisere koblingen mellem Ukraine og den Europæiske Union (arrangørene hævder desuden, at over 100 personer dannede en menneskekæde over grænsen mellem Polen og Ukraine, igen for at symboliserede kæden mellem EU og Ukraine).[23][24] Euronews raporterede, at demonstranterne i Kijev forventede, at demonstrationerne ville fortsætte, og de henstillede til at regeringen og præsidenten skulle gå af.[25]

30. november: Angreb på demonstranter[redigér | rediger kildetekst]

Om natten den 30. november 2013 kl. 04:00 angreb specialpoltiet Berkut, bevæbnet med politistave, sjokgranater og tåregas, demonstranterne på pladsen for at sprede dem, mens mobilnettet var blevet lukket net.[26][27] Politiet angreb ikke kun demonstraterne (mange af dem kunne eller fejlede i at gøre modstad), men også andre civile nærheden af pladsen, da Berkut-betjente jagtede ubevæbnede mennesker flere hundrede meter væk fra pladsen og forsatte med at slå dem med stave og sparke dem. I begyndelsen blev 35 personer såret som et resultat af politiet fremfærd, herunder en kamaramand fra Reuters og en fotograf. Andre demonstranter blev anholdt.

On the night of 30 November 2013 at 04:00, armed with batons, stun grenades, and tear gas, Berkut special police units attacked and dispersed all protesters from Maidan Nezalezhnosti while suppressing mobile phone communications.[31][32] The police attacked not only the protesters (most of whom didn't or failed to put up resistance) but also other civilians in the vicinity of Maidan Nezalezhnosti, when the Berkut forces chased unarmed people several hundreds of meters and continued to beat them with batons and feet.[33] Initially, 35 people were injured as a result of the militia raid, including a Reuters cameraman and a photographer.[34][35] Other protesters were detained.[32]Most of protesters were students.[35] At 09:20 Berkut besieged the St. Michael's Golden-Domed Monastery where approximately 50 Euromaidan activists, including the injured, found sanctuary.[32][36] Police spokeswoman Olha Bilyk justified the police raid by saying that protesters were interfering with preparations to decorate the square for the Christmas and New Year's holidays, and accused them of throwing stones and burning logs.[37] Minister of Internal Affairs Vitaliy Zakharchenko later apologized and claimed "riot police abused their power" and promised a thorough investigation.[38] Via state television he added "if there are calls for mass disturbances, then we will react to this harshly".[38]

Noter[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ Begrebet "Euromajdan" blev oprindeligt brugt som et nøgleord (#) på Twitter.[1] En Twitter-bruger kaldet "Euromajdan" blev oprettet en af de første dage af protesterne.[2] Det belv hurtigt populært i de internationale medier.[3] Begrebet består af to dele: "Euro", fork. for Europa og "majdan", som refererer til Majdan Nezalezjnosti (Uafhængighedpladsen), den store plads i Kijev, som var center for protesterne.[1]

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ a b "Ukraines Euromajdan: Hvad er der i et navn?". The Washington Post (2. december 2013). Hentet 3. december 2013.
  2. ^ "Євромайдан". Twitter (21. november 2013). Hentet 10. december 2013.
  3. ^ Chervonenko, Vitalii (25. november 2013). Ukraines EU-muligheder er 'stadig åbne'. BBC News Hentet 2. december 2013..
  4. ^ "Tidslinje over konflikten i Ukraine". Politiken. Hentet 21. november 2014.
  5. ^ "Ukrainians to celebrate Day of Dignity and Freedom on November 21, Unity Day on January 22". Interfax-Ukraine (13. november 2014)
  6. ^ Opslag fra Arsenij Jatsenjuk. Twitter (21. november 2013). (ukrainsk)
  7. ^ "Ukraine Opposition Protests Europe U-Turn". The Moscow Times. 22 November 2013. Retrieved 24 November 2013.
  8. ^ "Ukrainians rally over government's snub to EU". BBC News. 22 November 2013. Retrieved 24 November 2013.
  9. ^ Sukhov, Oleg (25. november 2013). "Ukrainian Protests Compared to 2004 Orange Revolution". The Moscow Times. Retrieved 26 November 2013.
  10. ^ Maria Danilova (24 November 2013). "Ukraine: 50,000 rally in Kyiv calling on Ukraine's government to sign EU deal and turn away from Russia". TheStar. Retrieved 3 December 2013.
  11. ^ "Mass rallies in Ukraine against government U-turn on EU". Reuters. 24 November 2013. Retrieved 24 November 2013.
  12. ^ "Ukraine police clash with pro-EU protesters". Al Jazeera. 24 November 2013. Retrieved 24 November 2013.
  13. ^ Митинги и столкновения на майдане продолжаются. (russisk) 25. november 2013.
  14. ^ У сутичках постраждало 200 правоохоронців і 18 студентів, - Пшонка. The Insider (på ukrainsk). 13 December 2013. Retrieved 15 December 2013.
  15. ^ Jailed Tymoshenko on hunger strike over EU U-turn by Ukraine, Euronews (25 November 2013)
  16. ^ "Ukraine still wants historic pact with EU". Oman Observer. 27 November 2013. Retrieved 27 November 2013.
  17. ^ a b c d e f g h Live updates of the protests, Kyiv Post (27, 28 & 29 November 2013)
  18. ^ (ukrainsk) Руслана Лижичко разом із однодумцями оголосила голодування на майдані Ruslana together with like-minded hunger strike on Maidan, TSN (25 November 2013)
  19. ^ Protests continue in Kyiv ahead of Vilnius EU summit,Euronews (27 November 2013)
  20. ^ Musicians liven up EuroMaidan stage, Kyiv Post (29 November 2013)
  21. ^ Ukraine fails to sign landmark deal at EU summit,Euronews (29 November 2013)
  22. ^ Ukraine's rejection of EU deal brings rival rallies at home, Euronews (29 November 2013)
  23. ^ a b c Ukraine opposition demands leader resign after EU snub, Seven News (30 November 2013)
  24. ^ "Żywy łańcuch poparcia dla protestujących na Ukrainie – TVP Regionalna – Telewizja Polska S.A." (in Polish). Regionalna.tvp.pl. 29 November 2013. Retrieved 3 December 2013.
  25. ^ Ukraine: tension in Kyiv as pro and anti government protesters hold rallies, Euronews (29 November 2013)
  26. ^ "Ukrainian police oust pro-EU protest from landmark Kiev square". Russia: RT. 30 November 2013.
  27. ^ dispersed maidan (БЕРКУТ РОЗІГНАВ МАЙДАН).Ukrayinska Pravda. 11 November 2013
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Bruger:Laketown/Tidslinje_for_Euromajdan&oldid=7855700"