Brugerdiskussion:Esteromo

Page contents not supported in other languages.
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Hjertelig velkommen til den danske Wikipedia, Esteromo!
Jeg håber, at du vil trives her. Begynd gerne med at gennemgå vores guide, som er en hurtig og nem måde at blive introduceret til de vigtigste ting på Wikipedia.

Du kan også læse om tips til, hvordan du hurtigt kommer i gang med at redigere (se også den ultrakorte redigeringsvejledning), og de mest almindelige begynderfejl. Hvis du har spørgsmål til, hvordan du kommer i gang, kan du gennemse de oftest stillede spørgsmål om Wikipedia samt nybegynderforummet. Hvis du har andre spørgsmål, så kan du spørge på Landsbybrønden, eller på IRC-kanalen.

Fem ting at tænke på:

  • Vær dristig! Den væsentligste fejl, som nybegyndere begår, er slet ikke at skrive. Skriv! Hvis du begår sproglige fejl eller glemmer nogle ting, vil andre rette den slags til efterhånden. En stor hjælp er at bruge forhåndsvisning til at se, hvordan dine ændringer kommer til at se ud, inden du gemmer dem, og du kan også lege i "sandkassen" inden du går i kast med de rigtige artikler. Husk blot, at du aldrig må kopiere andre steder fra, med mindre det er frit indhold. Prøv desuden altid at skrive fra et neutralt synspunkt og beskriv dine redigeringer.
  • Kig dig omkring! Se bl.a. skribentforsiden - der findes flere nyttige links.
  • Læs og lær! Fortsæt gerne med at læse om god opførsel på Wikipedia, hvordan du uploader billeder og stilmanualen.
  • Stil spørgsmål! De erfarne brugere hjælper gerne på nybegynderforummet hvis du har brug for hjælp! Du kan også få tilknyttet en mentor, der kan hjælpe. En god metode er også at efterligne – se hvordan andre artikler er lavet (kig blandt andet blandt vores pt bedste artikler) og brug nogle af de samme redskaber.
  • Signér! Når du skriver indlæg på diskussionssider (som denne), så husk at signére det du skriver. Dette gør du nemmest ved at klikke på "signér"-knappen eller selv skrive fire tilder (~~~~). Du skal ikke signere bidrag til artikler.

Endnu en gang - velkommen til!

Med venlig hilsen Apopov 1. sep 2009, 10:57 (CEST)

Ihærdighed er godt..[rediger kildetekst]

men når du og dine kolleger igen og igen opretter en artikel, som der på Diskussion:Ringkøbing - Skjern bibliotekerne og Wikipedia:Sider der bør slettes/Ringkøbing - Skjern bibliotekerne er opnået enighed om at vi ikke vil have, risikerer I at tålmodigheden slipper op. --Palnatoke 3. sep 2009, 12:21 (CEST)

Ringkøbing-Skjern Bibliotekerne[rediger kildetekst]

Jeg indrømmer, at mine kolleger har haft travlt med at oprette indlæg, fordi de har været igang med et projekt, der hedder 23ting og blandt andet skulle lære Wikipedia at kende. De, der herfra har lavet projektet, har ikke været opmærksom på at foreslå, at man burde bruge sandkassen. Men mit forslag er seriøst, og vi agter at lægge mere kød på, dog ikke før I har accepteret, at den bliver liggende. Jeg kan ikke se, hvorfor Herning Bibliotekerne må ligge her og ikke os. Jeg vil gerne vide, hvilke beføjelser Palnatoke og andre har for at slette. Er I en slags Overdogs? --Esteromo 3. sep 2009, 12:31 (CEST)

Når man trykker "Gem", bliver det skrevne offentligt, og så kan andre frit kaste sig over det og foreslå det slettet, hvis ikke de mener at det er godt nok - derfor skal man ikke have kladder liggende på den plads, hvor folk forventer at finde artikler.
Hvad jeres herningensiske kolleger angår, kan der sagtens være sket en fejl - den slags sker.
Og til det sidste: Administratorer kan slette artikler og blokere brugere - bortset fra det, er vi almindelige brugere, der har været med længe nok til at have begået så mange fejl at vi kender næsten alle reglerne :) --Palnatoke 3. sep 2009, 12:42 (CEST)
Et problem, der ikke er nævnt her, er, at I rammer problemstillingen om at være for {{tætpå}} i forbindelse med at oprette en artikel om den arbejdsplads, hvor I er ansat. Se Wikipedia:Selvbiografier. Ud fra denne er det en klar overtrædelse, at I opretter artiklen om jeres arbejdsplads. Jeg vil dog mene, at I skulle have haft besked om dette i forbindelse med sletningen - en begrundelse som "hærværk" er i hvert fald ude af proportioner, men skyldes sikkert den oplevelse af et "tæppebombardement" af oprettelser, som vi som administratorer har oplevet.
Jeg vil gerne understrege, at vi er glade for at opleve, at man forskellige steder arbejder med Wikipedia med en seriøs baggrund. Det er bare vigtigt at sætte sig ind i de allermest basale regler, som er vedtaget her. I modsat fald kommer man nok nemt på kollisionskurs med nogle af os "gamle".
Angående sammenligningen med Herning Bibliotekerne, så er der svaret herpå i førnævnte link. At den muligvis er oprettet af en ansat og ikke slettet af samme grund kan skyldes, at den er over tre år gammel - på det tidspunkt har man måske ikke været opmærksom på dette. Og endelig er vi jo allesammen mennesker; der sker fejl ind imellem. Med ønsket om, at I ikke opgiver Wikipedia helt, mvh. Arne (Amjaabc) 3. sep 2009, 13:08 (CEST)

Biblioteker[rediger kildetekst]

I Skjern har der været et bibliotek siden 1885. Vil det sige, at jeg som privat person godt må skrive om det, men ikke, hvis jeg skriver som ansat. Jeg synes, der er stor forskel på, om det drejer sig om en privat virksomhed og om en offentlig. Vi forsøger her i kommunen at tiltrække arbejdskraft bl.a. ved at fortælle, at der faktisk også er biblioteker herude vestpå. Men det må andre altså ikke få at vide via Wikien. Holstebro bibliotek og Skive Bibliotek har også en side hos jer. Vi føler os diskrimineret. --Esteromo 3. sep 2009, 14:06 (CEST)

Du beskriver jo sådan set netop, at der ikke er så stor forskel, når I reklamerer og forsøger at tiltrække arbejdskraft i konkurrence med andre arbejdsgivere. Jeres "vare" er bare en anden end autoværkstedets. Når det så er sagt, er der en række problemer med at skrive om sin arbejdsplads: Synsvinklen bliver let subjektiv, loyaliteten er usikker, og hvem har rettighederne til den tekst, som man skriver (mere eller mindre på sin arbejdsgivers vegne) i arbejdstiden? Hvis ikke man har helt klare svar på disse spørgsmål, bør man nok finde noget andet at skrive om. --Palnatoke 3. sep 2009, 14:25 (CEST)

Ringkøbing-Skjern Bibliotekerne[rediger kildetekst]

OK. Vi har da i hvert fald fundet ud af, at ikke alt optages i wikipediaen. Det burde jo så gøre den mere troværdig for brugerne og det er kun positivt. Når jeg skriver som Esteromo skriver jeg som privat person og ikke som ansat. Jeg har ikke aftalt noget med min arbejdsgiver. Jeg mener dog fortsat, at I bare er blevet så irriterede på mine kolleger, at mit indlæg derfor også skal straffes. Jeg har ikke haft noget med planlægningen af 23ting her på bibliotekerne at gøre. I min fritid arbejder jeg med lokalhistorie og håber ikke senere indlæg automatisk bliver slettet, fordi det er mig, der opretter dem. --Esteromo 3. sep 2009, 14:34 (CEST)

Hej Ester. Jeg vil gerne understrege, at der ikke sidder en junta eller lignende og rotter sig sammen mod bestemte brugere, så generelt udtaler vi os på egne vegne. Hele denne sag er desværre blevet mudret lidt, men som følge af vores ret restriktive politik om at skrive om sig selv mm. er bundlinjen, at vi ikke tillader, at man skriver om sin egen arbejdsplads, hverken officielt eller som privatperson. Det er imidlertid ikke det samme som at sige, at en arbejdsplads ikke kan have en artikel. Hvis en anden borger i kommunen opretter artiklen om biblioteket, undgår vi i hvert fald det problem. Og som du har påpeget, så er der artikler for en del andre kommuners biblioteker.
Noget andet er så, at der med jævne mellemrum kører diskussioner her på stedet om berettigelsen af selvstændige artikler for alle biblioteker, folkeskoler, sportsklubber osv. Med udgangspunkt i, at dette er en encyklopædi kan man argumentere for, at et emne skal have interesse ud over for en snæver/lokal gruppe. Nogle folkeskoler har f.eks. en speciel historie, kunstnerisk udsmykning, pædagogik osv. og berettiger måske herved til optagelse, mens andre, der blot "udfylder deres mission", ikke stikker ud på nogen særlig måde og derfor ikke kan tilkomme en artikel. Men dette synspunkt udfordres som sagt med jævne mellemrum. Se f.eks. Wikipedia:Sider der bør slettes/Østervrå Bibliotek, der i øvrigt pudsigt nok handler om en filial af et kommunalt bibliotek.
Jeg håber meget, at du trods denne lidt skæve start her har lyst til at bidrage med emner, som du ikke på samme måde er nært knyttet til. Mange brugere med lokalhistorie som interesse har bidraget med mange udmærkede artikler, så du skal absolut være velkommen der. Mvh. Arne (Amjaabc) 3. sep 2009, 15:33 (CEST)

Hvordan kan biblioteksfolk bidrage til vidensformidling og -deling ?[rediger kildetekst]

Til brugerne Elly nielsen, Snurretop og Esteromo

I undrer jer måske over at I ikke sådan lige kan få jeres arbejdsplads på Wikipedia som det ser ud til I har på Facebook og måske også andre steder. Den slags fungerer åbenbart forskelligt de forskellige steder, og hvordan de fungerer på Wikipedia kan I læse mere om blandt andet her: Wikipedia:Selvbiografier#Typer af selvbiografier, og det skilt der ofte bruges i den sammenhæng er "Tæt på"-skabelonen

Hvis dette egentlig er ukontroversielt når man tænker lidt over det – situationen dukker dog hele tiden op – og en løsning er i sigte via Bruger:Nillerdk, vil jeg fremsætte et mere generelt forslag.

Hvad med at I laver et slags projekt der går ud på at lave artikler om hele jeres område: historie, geografi, folkeoplysning, højskoler, vækkelser osv. Som bibliotikarer har I jo fortræffelige muligheder for at finde kilder frem til et sådant batteri af artikler, og hvis I får "hul på bylden", er der måske endda andre faggrupper – skolelærere, museumsfolk ? – der kan se nytten af at hele jeres område bliver ordentligt dækket på blandt andet Wikipedia. For at komme i gang er det vel blot nødvendigt at tre til fem kan se idéen og får lagt en plan for hvad der kan skrives om; der vil uden al tvivl være adskillige brugere på Wikipedia der gerne bistår med at få det løbet i gang så I kan se et resultat af jeres anstrengelser.

Mit forslag er altså at I ser konstruktivt på de muligheder Wikipedia kan være for at jeres område bliver dækket på mange forskellige måder der kan have almen interesse – hvis I er villige til at investere lidt interesse og tid. Det kunne måske kombineres med at I undersøgte hvad "23 Ting" kan bruges til i den retning.

-- Mvh PHansen 5. sep 2009, 09:51 (CEST)

Bibliotekerne og 23ting[rediger kildetekst]

Jeg er glad for de forskellige svar jeg har fået vedr. problemet med at oprette en side om et bibliotek.

Jeg tror desværre I får flere lignende problemer, og det er ikke, fordi biblioteksfolk ønsker at begå hærværk, men fordi mange efterhånden er igang med projektet 23 ting for at lære web 2.0 at kende. De fleste genbruger den oprindelige koncept, som er flere år gammel, med få ændringer, og derfor vil I møde mange flere biblioteksfolk, som forsøger at oprette sider om deres egen arbejdsplads.

Derfor vil jeg opfordre jer til at være mere høflige, når I nægter dem adgang, og ikke bruge ord som hærværk m.m. Jeg har desværre hørt fra flere kolleger, at det gider de i hvert fald ikke beskæftige sig med, og det er jo synd.

Vores 23 ting vedr. Wikipedia kan findes her: [1]

Efterfølgende har jeg fået en mail med denne tekst: Vdr. din artikel om Ringkøbing-Skjern Bibliotekerne uden mellemrum mellem Ringkøbing og - og Skjern

FÅ DIG ET LIV DIN TOSSE!! GIV MIG (MOGENS CAMRE) MIN ELSKEDE WIKIPEDIA PROFIL TILBAGE!! ELLERS SÅ SIG DET TIL PANDEKAGEMANDEN (uden mellemrum!)

Mvh Troels von Håkandottir.

PS du mangler en kæreste. PPS det er grimme katte PPPS jeg skriver en artikel om grimme katte.

Afsender er Thomas Overgaard (brown_the_one@yahoo.dk) --Esteromo 7. sep 2009, 10:57 (CEST)

Hej Ester. Ja, vi må jo beklage, at du får mails som ovenstående. Det er vi også andre, der har prøvet, men jeg kan forsikre dig for, at vi stadig er mange, der ser en fremtid i projektet - trods alle mulige besynderlige kommentarer.
Mht. det mere seriøse i din kommentar, så kunne det måske være en ide, hvis du eller andre giver feedback på 23 tings hjemmeside om disse erfaringer. Egentlig kan jeg ikke forstå efter et hurtigt kig på denne hjemmeside, at den skulle lægge op til at skrive om deltagernes egne arbejdspladser (men det var - medgiver jeg - et hurtigt kig). Som alternativ synes jeg, at PHansens forslag ovenfor er rigtig godt: Ideen om at I fra bibliotekerne har adgang til et hav af litteratur og kilder kunne bruges til at bidrage med info, der ikke er knyttet til arbejdsstedet. Et sted at begynde var at se på siden Wikipedia:Mest ønskede artikler for at få inspiration til at bidrage med noget mere neutralt. Hvis I fik det formidlet til 23 ting, så var chancen måske for at genoprette en tillid, der måske er ved at dale. Mvh. Arne (Amjaabc) 7. sep 2009, 16:21 (CEST)