Camelot

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Camelot som illustreret af Gustave Doré i Lord Alfred Tennyson: Idylls of the King, 1868

Camelot var Kong Arthurs egen borg, hvor han boede med sin kone Guinevere.

Camelot indtager en speciel rolle i mytologien, fordi slottet på mange måder fungerer som bindeled mellem 2 forskellige tidsaldre. I følge sagnet boede kong Arthur på slottet, hvilket tidsmæssigt placerer slottet til det 6. århundrede efter kristi. Historisk er det en tidsalder, man ikke ved så meget om. Perioden henligger i en form for historisk mørke, primært indeholdende myter og sagn, frem for konkrete historiske oplysninger. Den periode som kommer efter vikingetiden er derimod betydeligt bedre belyst. Skal man tro historien om Kong Arthur, var Camelot det skønneste slot på jorden, et prægtigt bygningsværk af stor skønhed, et slot som ikke kendte dets lige i hele verden [Kilde mangler]. Slottet var selvfølgelig først og fremmest bolig for Kong Arthur og en enorm stab af hoffolk, som omgav kongen. Men slottet var også bolig for centraladministrationen og fungerede på den måde som en form for super-ministerium, hvor alt lige fra skatteopkrævning til forsvar og undervisning blev planlagt. Slottet beskrives ofte som et lysende fyrtårn af viden, kultur og dannelse i en ellers meget mørk tidsperiode. På den måde kommer slottet til at fungere som en form for bro mellem tiden omkring Kristi fødsel, der er historisk temmelig godt belyst, og vikingetiden.

Se også[redigér | redigér wikikode]

  • Tintagel slot – hvor Kong Arthur formodes undfanget.
  • Arthur sten – sten med skrift fundet i 1998 ved Tintagel slot.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Fiktion Stub
Denne artikel om en historie eller noget fiktivt er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.