Carlsbergfondet

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 15. maj 2014, 10:08 af Carlsbergfondet (diskussion | bidrag) Carlsbergfondet (diskussion | bidrag) (Beskrivelsen af fondet er redigeret og bestyrelses oversigten opdateret.)

Carlsbergfondet er grundlagt af brygger J. C. Jacobsen i 1876 og er en de ældste erhvervsdrivende fonde i verden.

Et af Carlsbergfondets væsentligste indsatsområder er støtte til dansk grundvidenskabelig forskning inden for humanistisk videnskab, samfundsvidenskab og naturvidenskab. Fondet er en aktiv investor i Carlsberg A/S og er forpligtet til at eje aktier med ret til mindst 51 % af stemmerne i Carlsberg A/S.

Carlsbergfondet blev oprettet af brygger J.C. Jacobsen ved Fundats- og Gavebrev af 1876. Carlsbergfondet overtog efter J.C. Jacobsens død hans bryggeri Gamle Carlsberg i 1888. J.C. Jacobsen valgte at testamentere sit bryggeri til Carlsbergfondet, da han mente, at Fondet var det bedste værn for hans bryggeri. Derved blev Carlsbergfondet en af verdens første erhvervsdrivende fonde. Fra 1902 blev Carlsberg Bryggerierne drevet af Carlsbergfondet som en selvstændig erhvervsvirksomhed. Det fortsatte, indtil bryggerierne i 1970 blev fusioneret med De forenede Bryggerier A/S.

Carlsbergfondets opgave var i første omgang at yde tilskud til og lede Carlsberg Laboratorium samt støtte dansk forskning. Carlsbergfondet blev samtidigt overdraget til Det Kgl. Danske Videnskabernes Selskab, der lige siden har valgt bestyrelsesmedlemmerne til Carlsbergfondet blandt Selskabets egne medlemmer. J.C. Jacobsens mente, at videnskabsfolk var "De Fremmeste i Danmark", og derfor var det dem, der bedst kunne varetage hans fond.

Det var J.C. Jacobsens ønske, at det var Fondet, der skulle sørge for udviklingen af bryggeriet samt sikre Carlsberg-øllets kvalitet gennem videnskaben. Disse ønsker er stadig af væsentlig betydning for Carlsbergfondet.

Uden J.C. Jacobsen havde Danmark således været fattigere på øl. Men Danmark havde også været fattigere på alt det, som J.C. Jacobsen via sin mæcenvirksomhed fik skabt, og som Carlsbergfondet i dag fortsat bevilger økonomisk støtte til gennem Fondets afdelinger: Carlsberg Laboratorium, Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg, samfunds gavnlige aktiviteter gennem Tuborgfondet og støtte til grundforskningen i Danmark.

J.C. Jacobsens søn, Carl Jacobsen, oprettede i 1902 Ny Carlsbergfondet. Han var meget kunstinteresseret, og med den nye fond ønskede han af støtte dansk kunst. Da Carl Jacobsen overdrog sit bryggeri, Ny Carlsberg, til Carlsbergfondet fulgte hans fond med. I dag er Ny Carlsbergfondet en selvstændig afdeling under Carlsbergfondet og bestyrer blandt andet Ny Carlsberg Glyptotek. Fordelingen af overskuddet fra Carlsberg Bryggerierne mellem Carlsbergfondet og Ny Carlsbergfondet blev fastsat i 1916.

Carlsbergfondet af i dag

Fonden driver i dag sit arbejde igennem følgende afdelinger:

  • Carlsberg Laboratorium – Tilføjet 1876
  • Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg (Frederiksborg Slot) – Oprettet 1878
  • Ny Carlsbergfondet – Oprettet 1902
  • Tuborgfondet – Tilføjet 1991

Carlsbergfondet disponerer over J. C. Jacobsens oprindelige bolig på bryggeriområdet i Valby. Ejendommen benævnes Carlsberg Akademi og består af såvel konferencefaciliteter på ca. 400 kvm såvel som en forskerbolig på 1. sal på ca. 200 kvm.

Carlsbergfondet udgiver årligt en bog med en artikelsamling, som relaterer sig til det forgangne års arbejde.

Formænd

Indtil 2012 kaldtes den øverste ledelse "direktion". I 2012 ændrede Carlsbergfondets direktion navn til "bestyrelse", hvilket blev vedtaget af Videnskabernes Selskab

Øvrige bestyrelsesmedlemmer

Denne liste er ufuldstændig; hjælp gerne med at udfylde den.

Kilder

  • Kristof Glamann, The Carlsberg Foundation – the early years, Carlsberg Foundation, 2003. ISBN 87-987829-6-7.
  • Kristof Glamann, Carlsbergfondet siden 1970, Carlsbergfondet, 1993. ISBN 87-983213-0-7.
  • Carlsbergfondet årsskrift, Rhodos/Carlsbergfondet, 1977-

Eksterne henvisninger