Eugen Warming

Eugen Warming

Mindeplade på hans fødehus på Mandø

Johannes Eugenius Bülow Warming (3. november 1841 på Mandø — 2. april 1924 i København), kendt som Eugen Warming, var en dansk botaniker og en hovedfigur i grundlæggelsen af den naturvidenskabelige disciplin økologi. Warming skrev emnets første lærebog (1895) og afholdt det første universitetskursus i planteøkologi. Han gav navn og indhold til en ny selvbevidst biologisk forskningsretning. “If one individual can be singled out to be honoured as the founder of ecology, Warming should gain precedence” (Goodland 1975).

Warming skrev adskillige lærebøger i systematisk botanik, plantegeografi og planteøkologi. Flere af disse blev oversat og vandt stor udbredelse og indflydelse, især i Norden, Tyskland, Storbrittanien og USA. De mest betydningsfulde var Plantesamfund og Haandbog i den systematiske Botanik.

Levnedsløb

Eugen Warming blev født på Mandø som eneste barn af sognepræst Jens Warming (1797-1844) og hustru Anna Marie von Bülow af Plüskow (1801-1863). Efter farens tidlige død, flyttede mor og søn til hendes bror i Vejle. Han gik i almueskolen i Nørup og fortsatte i Ribe Katedralskole, hvorfra han blev student i 1859. Han påbegyndte derefter studier i naturhistorie ved Københavns Universitet, hvor A.S. Ørsteds forelæsninger i botanik kedede ham, mens den unge docent Christian Vaupells undervisning var inspirerende. Til Vaupells bog ”De danske Skove” (1863) bidrog Warming med et kapitel om vestjyske egekrat. Ved et tilfælde fik Warming mulighed for at rejse til Lagoa Santa i Brasilien, hvor han opholdt sig i tre et halvt år (1863-1866) og virkede som sekretær for palæontologen Peter Wilhelm Lund. Efter hjemkomsten færdiggjorde Warming sin doktordisputats (1871). På grund af en magtkamp mellem to fløje i det naturhistoriske miljø i København blev Warming forbigået da professoratet i botanik blev ledigt med A.S. Ørsteds død. Han blev i stedet docent i botanik for de medicinstuderende ved Københavns Universitet, for polyteknikerne og farmaceuterne 1873-1882. I 1882 blev han professor i botanik ved den nyoprettede Stockholms högskola (senere Stockholms universitet), hvor han blev til 1885. Som ældste professor blev han udset til rektor for højskolen. I 1885 kunne han vende hjem til professoratet i botanik ved Københavns Universitet og posten som direktør for Botanisk Have. Han var rektor (rector magnificus) 1907-1908. Han pensioneredes 1911, med fortsatte med at forske til sin død. Warming indvalgtes i Videnskabernes Selskab i 1878. Han sad i bestyrelsen for Carlsbergfondet 1889-1921 og, som biolog, i bestyrelsen for Carlsberglaboratorierne. Han sad i styrelsen for Danmarks Geologiske Undersøgelser 1895-1917. Han var et drivende kraft i Dansk Botanisk Forening og blev æresmedlem. Warming blev valgt til præsident for ‘Association internationale des botanistes‘ (1913) og æresmedlem i ”the Royal Society of London”.

Ekspeditioner:

• Brasilien, Lagoa Santa: 1863-1866
• Grønland med ”Fylla”: 1884 (se billeder: Fylla ved Qeqertarsuaq/Godhavn; Officerer og videnskabsmænd, Warming i midten; Warming i konebåd med 'mandskab')
• Norge, Finnmark: 1885
• Norge, Dovre: 1887
• Venezuela, Trinidad og Dansk Vestindien: 1891-1892
• Færøerne: 1895

Eugen Warming blev gift med Johanne Margrethe Jespersen (kendt som Hanne Warming; 1850-1922) den 10. november 1871. Sammen fik de otte børn:

• Marie (1872-1947), gift med forstprofessor C.V. Prytz
• Jens Warming (1873-1939), der blev professor i nationaløkonomi
• Fro (1875-1880)
• Povl (1877-1878)
• Svend Warming (1879-1982) ingeniør ved Burmeister & Wain
• Inge (1879-1893)
• Johannes Warming (1882-1970) landmand
• Louise (1884-1964).

Eksternt link: Aner og efterkommere

Naturbeskyttelse

Warming blev med tiden stærkt engageret i den gryende naturfredningsbevægelse. Han havde indset at bekæmpelsen af sandflugt og opdyrkningen af heden - tiltag som han billigede - også medførte en dramatisk tilbagegang for naturens råderum. Han var særligt optaget af at finde et stort stykke hede der kunne opkøbes af staten og bevares for eftertiden. Han udvirkede at regeringen gav tilsagn om opkøb og han drog rundt i Jylland sammen med Hedeselskabets skovrider og direktør Christian Dalgas for at finde et egnet område. Valget endte med at falde på Borris Hede, som staten købte i 1903, dog på betingelse af at hæren kunne anvende området til øvelser. Samtidigt blev området fredet ved lov. Warming var den første formand for Naturfredningsrådet.

Andet

Standard auktorbetegnelse for arter beskrevet af Eugen Warming: Warm..

Referencer

• Nekrolog i Nature, 113, 683-684 (1924) af William G. Smith
• Nekrologer i Botanisk Tidsskrift, 39, 1-56 (1924) af L. K. Rosenvinge, Carl Christensen, C. H. Ostenfeld, A. Mentz, C. Flahault, O. Juel, C. Schröter og A.G. Tansley.
• Christensen, C. (1924-26) Den danske botaniks historie, med tilhørende bibliografi. I. Den danske botaniks historie fra de ældste tider til 1912. II. Bibliografi.
• Tansley, A.G. (1947) The early history of modern plant ecology in Britain. Journal of Ecology, 35, 130-137. links.jstor.org
• Prytz, Signe (1984) Warming – botaniker og rejsende. Lynge, Bogan. 197 pp. A personlig skildring baseret på breve, skrevet af Warmings datterdatter. ISBN 87-7466-066-7
• Hansen, Jørgen Baungaard (1995) "Eugenius Warming - botaniker og økolog", s. 103-114 i: "Skolen i Ribe" - Festskrift i tekst og bileder i anledning af Katedralskolens 850 år (redaktion Mette Bolding m.fl.).
• Hansen, Jørgen Baungaard (2005) "Klonen i kassen", s. 29-31 i "Ribe Katedralskole, Årsskrift 2005.http://www.ribekatedralskole.dk/Aktiviteter/~/media/Files/Skolen/Publikationer/aarsskrift2005.ashx
• Goodland, R.J. (1975) The tropical origin of ecology: Eugen Warming’s jubilee. Oikos, 26, 240-245. links.jstor.org
• Coleman, W. (1986) Evolution into ecology? The strategy of Warming’s ecological plant geography. Journal of the History of Biology, 19(2), 181-196.
• Klein, Aldo Luiz (2000) Eugen Warming e o cerrado brasileiro um século depois. São Paulo, UNESP. 156 pp. www.editoraunesp.com.br
• Jax, Kurt (2001) History of Ecology. In: Encyclopedia of Life Sciences. John Wiley & Sons.
• Cassidy, V.M. (2007) Henry Chandler Cowles – pioneer ecologist. Kedzie Sigel Press, Chicago. www.sigelpress.com
• Raunkiær, C. Biografi i Dansk Biografisk Lexikon Dansk biografisk Lexikon / XVIII. Bind

Eksterne links

• Biographical sketch
• Encyclopaedia Britannica Online: Warming