Tuborg

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Tuborgs tidligere mineralvandsfabrik er en ud af kun 5 bygninger, der er tilbage af det gamle bryggerikompleks i Hellerup

Tuborg er et dansk ølmærke, der første gang blev brygget i Hellerup 1875. Fabrikken bag produkterne, Tuborgs Fabrikker (fra 1935 Tuborgs Bryggerier), blev grundlagt i Hellerup i 1873 og i 1970 fusioneret med Carlsberg. Det meste af fabriksanlægget er i dag revet ned.

Tuborgs Fabrikker anlægges[redigér | redigér wikikode]

Opstilling af ølvogne på Tuborg fotograferet ved 25-års jubilæet i 1900

A/S Tuborgs Fabriker blev grundlagt i Hellerup den 13. maj 1873 af en gruppe erhvervsmænd, med grosserer og slagteriejer Philip W. Heyman som initiativtager. Han var kommet under vejr med, at H.P. Prior var villig til at sælge det af ham ejede areal med havn i Hellerup. Prior havde i årene 1869-72 anlagt Tuborg Havn. Tuborg-navnet stammer fra et udskænkningssted, som blev opført af Jonas Thue i 1690'erne med navnet Thuesborg. Selvom Thue selv var brygmester, havde han altså personligt ingen forbindelse med det senere bryggeri. Thuesborg blev senere ombygget, og en ny, større villa blev tilføjet med navnet Store Tuborg. Denne blev senere et plejehjem.

Heyman fik C.F. Tietgen, grosserer Rudolph Puggaard og højesteretssagfører Gustav Edvard Brock med på ideen at erhverve området til industrielt formål. Den 13. maj 1873 blev der indbudt til den stiftende generalforsamling. Det var planerne, at man ville udnytte havnen ved at anlægge et eksportbryggeri, et glasværk til at fremstille flasker til bryggeriet, en svovlsyrefabrik og en gødningsfabrik. Ideen var, at man ville eksportere øl til Sydamerika og importere gødningsstoffer fra den verdensdel.

Aktiekapitalen var på 1 mio. rigsdaler, hvoraf rdl. 800.000,- blev tegnet. C.F. Tietgen, der var formand for Privatbanken, og som blev selskabets første bestyrelsesformand. Aktiekapitalen var ikke tilstrækkelig til at etablere de ønskede virksomheder, og man oparbejdede derfor en betydelig gæld. I bestyrelsen var Philip W. Heyman ansvarlig for anlæggelsen af virksomheden i samarbejde med en af tidens dygtigste ingeniører, cand.polyt. G.A. Hagemann. Philip W. Heyman engagerede desuden Hans Bekkevold, der var brygmester i Kristianssand i Norge, til opbygning af bryggeriet. Selskabets direktør var Leopold Damm, der var ansat på Tietgens initiativ.

De første øl kom på markedet 13. juli 1875, bl.a. Tuborgs lagerøl (fra 1932 kendt som Rød Tuborg). Forventningerne til eksportmarkedet slog dog fejl, for i disse år blev mekaniske kølemaskiner mere almindelige og muliggjorde også bryggeridrift i varme lande. De sydamerikanske lande opbyggede deres egne bryggerier, og disse bryggerier blev beskyttet af høje toldsatser. I Danmark var der en overkapacitet af gødning, og glasværket kunne ikke producere flasker til markedspriser. Tuborgs Fabrikker gik derfor dårligt, og selskabets storaktionær Philip W. Heyman forlangte direktøren fyret. Han ønskede også alt andet end bryggeriet afviklet. Ingen af delene ville Tietgen gå med til, hvad der førte til Philip W. Heymans udtræden af bestyrelsen.

Selskabet påbegyndte en ændring af produktionen, så den passede til danske forhold. Omlægningen af produktionen krævede nye investeringer, og bestyrelsen måtte derfor i flere år afvise at udbetale udbytte til aktionærerne. Forholdet til aktionærerne var derfor spændt. Efterhånden blev firmaets gæld blev konverteret til aktier. Dette åbnede mulighed for, at Heyman og hans støtter i 1880 på ny forlangte direktørens afsked for uduelighed. Denne gang lykkedes det, og C.F. Tietgen trådte samtidig ud af bestyrelsen. Heyman blev nu både administrende direktør og bestyrelsesformand og begyndte at rette skuden op.

Tuborgs gennembrud 1880-1894[redigér | redigér wikikode]

Plakat af Erik Henningsen for Tuborg øl (1900), kendt som "den tørstige mand".

En konsolidering af virksomheden fulgte. Glasværket blev frasolgt til Kastrup Glasværk i 1881 og gødningsfabrikken sluttede sin produktion i 1882. Heyman var en leder, der forstod at benytte sine kontakter fra øvrige eksportforretninger, og igennem disse kanaler blev der eksporteret øl fra Tuborg til mange steder i verdenen. Det var dog på hjemmemarkedet, at den helt store salgsfremgang var. Da bryggeriet var opbygget som et eksportbryggeri, havde man kapacitet på bryggeriet til aftappe øl til det københavnske marked. Alle andre bryggerier solgte deres øl i fustager, der blev tappet ude i byen i små selvstændige forretninger. Aftapperne forsynede ølflaskerne med deres egne etiketter. Ved aftapning på egen fabrik havde man kvalitetskontrol med, at indholdet var det originale Tuborg-øl, at produktet havde en ensartet udseende, og at den hygiejniske standard var i orden. Ligeledes undgik man et fordyrende mellemled.

Heyman havde også god fornemmelse for markedsføringens betydning. Han fandt på de karakteristiske Tuborgparasoller, som beskyttede kuskene for vind og vejr, og samtidig signalerede, at her kom Tuborg. I 1880 kunne bryggeriet også præsentere Danmarks første pilsnertype, Grøn Tuborg. Pilsneren slog dog først rigtig an i slutningen 1890'erne. I 1888 fik han bygget Tuborgflasken til den nordiske udstilling i København. Kæmpeflasken fungerede som udsigtstårn og var forsynet med en hydraulisk elevator, der var sidste skrig.

Efter udstillingen blev flasken opstillet ved Tuborg tæt på hjørnet af Carolinevej og Strandvejen – nu dog uden elevator. Det kostede fem øre at opleve flasken indefra, men hvis man bagefter nød et glas øl i Tuborgpavillonen, fik man femøren tilbage. Denne pavillon blev åbnet af Tuborg i 1880'erne. Det blev et populært sted, hvor man kunne få hestene vandet og samtidig nyde en kold forfriskning. Pavillonen blev derfor et søgt udskænkningssted og desuden kendt for god mad. I 1925 lukkede pavillonen, for Strandvejens øvrige restauratører var trætte af konkurrencen fra deres egen ølleverandør. Pavillonen blev revet ned i 1934.

Heyman forstod også at trække på eksperter, selv om man var konkurrenter, når der opstod problemer. J.C. Jacobsen besøgte Tuborgs Fabrikker og gav gode råd om hygiejne, da der opstod problemer i driften med vildgær. Ligeledes indførte også Tuborg rendyrkningssmetoden af gær, der blev offentliggjort i 1883 af Carlsberg Laboratorium.

I 1890 gik Heyman ind på et nyt marked, idet han startede en produktion af mineralvand. Tuborg blev det første danske bryggeri, som lancerede en citronsodavand og en apollinaris.

Benny Dessaus periode[redigér | redigér wikikode]

Satire over de samarbejdende bryggerier i Klods-Hans 1903, tegnet af Alfred Schmidt

I 1893 døde Heyman og blev efterfulgt som adm. direktør af Benny Dessau, der havde ægtet Heymans datter. Året efter blev Tuborg en del af De forenede Bryggerier, der talte flere små københavnske bryggerier, og som var stiftet tre år tidligere. Som direktør for hele samarbejdet fra 1899 blev Dessau manden, der skulle lægge arm med Carlsberg i kampen om markedsandele.

Sammen med Gl. Carlsbergs direktør S.A. van der Aa Kühle var Dessau initiativtager til samarbejdsaftalen med Carlsberg i 1903. Aftalen betød, man var to selvstændige virksomheder, men samarbejdende. I praksis indgik man i hinandens investeringer, delte overskuddet, og Carlsberg måtte ikke begynde en hvidtølsproduktion. I aftalen var desuden indskrevet en mulighed for fusion indtil år 2000 (som blev til virkelighed i 1969). Dette skabte ro på det meget konkurrenceprægede marked. De forenede Bryggerier koncentrerede produktionen på tre bryggerier, der fik hver sin specialiserede opgave. Tuborg stod for bayersk øl, producerede sodavande og fremstillede Vitamon, der var et bouillonprodukt til husholdningsbrug, og tørgær til industrien.

Lanceringen af nye produkter fortsatte, således Guld Tuborg i 1895. Samtidig planlagde Dessau en større udbygning af fabrikken, der fandt sted 1902-03 ved arkitekten Henri Glæsel og bl.a. omfattede kedelhus, nyt bryghus, tappehaller mm. Dessau fik samtidig en direktørbolig, Hvide Villa, på Strandvejen. Arkitekten for det første fabriksanlæg fra 1873 kendes ikke, men Charles Abrahams var manden bag Tuborgs arbejderboliger, der blev opført 1874-76 ved Tuborgvej. I 1913 stod Anton Rosen for en imponerende administrationsbygning og indkørselsport i skønvirkestil på hjørnet af Tuborg Havnevej.

Udbygningen fortsatte under arkitekten Sven Risoms ledelse. Risom tegnede den store mineralvandsfabrik (1923) på hjørnet af Strandvejen og Tuborg Boulevard, en kornsilo (1924) samt funktionærboliger på Svanemøllevej (1925).

Også Dessau havde god sans for markedsføring. I anledning af 25-års jubilæet for det første bryg 1900 foranstaltede han en konkurrence om en ny reklameplakat, der førte udsendelsen af Erik Henningsens plakat Den tørstige Mand samme år, selvom Henningsen ikke vandt 1. præmie i selve konkurrencen (det var J.F. Willumsen, der løb med præmien på 10.000 kr., et anseligt beløb). I 1932 indførte Dessau navngivning af Tuborgs hovedprodukter som Rød og Grøn. Tuborg Squash blev lanceret 1936.

I 1931 etablerede Dessau Tuborgfondet til minde om 40-års jubilæet for skabelsen af De forenede Bryggerier.

I 1919 blev Benny Dessaus søn Einar Dessau optaget i direktionen for De forenede Bryggerier, herunder Tuborg, hvor han havde sæde indtil 1963. Einar Dessau var primært salgsdirektør og var innovativ inden for markedsføring.

Benny Dessau døde i 1937. Herbert Jerichow var indtrådt i direktionen 1931 og blev adm. direktør ved Dessaus død.

Under Besættelsen[redigér | redigér wikikode]

Kedelhuset efter schalburgtagen

Under Besættelsen måtte Einar Dessau på grund af sin jødiske baggrund flygte til Sverige i november 1943, hvor han gik ind i modstandsarbejdet. Efter krigen genoptog han sin stilling på Tuborg.

I krigens sidste år blev Tuborgs kedelhus sprængt i luften 5. januar 1945 ved schalburgtage, men man kunne alligevel fortsætte ølleverancerne dagen efter takket være hjælp udefra.

Efterkrigstiden[redigér | redigér wikikode]

I årene efter 2. verdenskrig var det fortsat Jerichow og Dessau, der tegnede De forenede Bryggerier. Fra 1950 blev de suppleret med Niels Steenberg, der begyndte som brygmester 1942, blev underdirektør 1948 og teknisk direktør 1950. Dertil kom Aage L. Rytter, der fra 1951 og permanent fra 1953 var en del af direktionen, og som 1960 blev adm. direktør efter Jerichow. Rytter døde dog allerede året efter og blev erstattet af John Friis Berg. Han nåede imidlertid også kun at sidde et år på posten og blev i 1962 efterfulgt af Viggo J. Rasmussen, der kom fra en chefstilling i Scandinavian Airlines System.

I 1963 blev direktørvillaen nedrevet for at give plads til et hovedsæde for De forenede Bryggerier, der stor klar i 1964. Arkitekten for den moderne højhusblok var Preben Hansen.

Fusion og endeligt[redigér | redigér wikikode]

I 1970 fusionerede De forenede Bryggerier med Carlsberg (effektivt fra 1969), og i 1979 blev produktionen udvidet, da Fredericia blev valgt som placering for et nyt moderne bryggeri, Fredericia Bryggeri A/S. Viggo J. Rasmussen gik af 1971. Fra 1972 var Poul Svanholm en markant adm. direktør for bryggerikoncernen.

I 1996 blev den sidste øl brygget på Tuborg i Hellerup, og området blev udviklet til en ny bydel med mondæne boliger, erhvervshovedsæder, skole, indkøbscenter og lystbådehavn. Det oprindelige Tuborg blev i 1998-2000 nedrevet med udtagelse af 5 markante bygninger, der nu nu anvendtes til andre formål. De bevarede bygninger er:

  • Bryghuset, Tuborg Havnevej (1903 af Henri Glæsel, om- og tilbygget)
  • Den gamle administrationsbygning, ejes nu af Realea, Strandvejen 52 (1913 af Anton Rosen, fredet 2007)
  • Mineralvandsfabrikken, Strandvejen 56 (1923 af Sven Risom, ombygget)
  • Tappehallerne, nu Experimentarium (1927, ombygget)
  • Den nye administrationsbygning, Strandvejen 50 (1964 af Preben Hansen, om- og tilbygget)

Den nye Tuborg-bydel er ofte blevet beskrevet som elitær, livløs og som produkt af dårlig byplanlægning.[1] Carlsberg Ejendomme, der har stået for byudviklingen i Hellerup, har senere selv erkendt dette i forbindelse med projektet Vores By[Kilde mangler] om omdannelse af Carlsbergs tilsvarende industriområde i Valby.

Direktion[redigér | redigér wikikode]

Adm. direktører:

Andre direktører:

Ølmærkerne og Tuborg som brand[redigér | redigér wikikode]

Uden for Danmark er Tuborg velkendt gennem eksport, og lokalproduktion; især på de østeuropæiske markeder står Tuborg mærket stærkt. I 2000 var Tuborg repræsenteret på 104 markeder verden over, primært med Guld Tuborg.

Pilsneren Grøn Tuborg er Danmarks mest populære øl, og øllens internationale udgave klarer sig også godt med en tilstedeværelse i omkring 70 lande, især Tyrkiet, Sverige og Tyskland og en samlet vækst på 17 % i 2006. April 2007 blev Tuborg lanceret på det konkurrencefyldte britiske marked. Tuborg er desuden det største licensproducerede ølmærke i Rusland.

I Danmark brygges Tuborg af Carlsberg Danmark, og findes i ca. 10 typer, mens udlandet stort set kun dækkes af Guld Tuborg og Grøn Tuborg.

Tuborg har en meget musikalsk profil og er engageret i den årlige Grøn Koncert-begivenhed og desuden tilknyttet Tuborgfondet. Ølmærket henvender sig – især internationalt – til de unge i alderen 18-30 år.

Grøn Tuborg[redigér | redigér wikikode]

Grøn Tuborg er blevet produceret siden 1880, og er den mest solgte øl i Danmark. Det var landets første ”ægte” pilsner, og har siden lagt navn til sin egen koncertrække, Grøn Koncert (i samarbejde med Muskelsvindfonden) og begreber som ”hvad er det, der gør livet lidt grønnere.”

Julebryg[redigér | redigér wikikode]

Tuborg Julebryg så dagens lys i 1981. Siden er der vokset en hel tradition op omkring dagen for ankomsten af årets julebryg, J-dag. Tuborg Julebryg er en mørkere og lidt stærkere øl (alc. 5,6%), der passer godt til danskernes julefrokostborde. Det er stadig den mest populære julebryg trods stigende konkurrence fra mikrobryggerierne.

Tuborg LITE[redigér | redigér wikikode]

Den 31. marts 2008 lancerede Carlsberg Bryggerierne to kalorielette øl, Tuborg Lite og Carlsberg Lite. Begge pilsnere er brygget på en ny måde, der gør, at kalorietabet primært er gået ud over kulhydratindholdet, og ikke alkoholen. Tuborg Lite har på den måde opnået en besparelse på 30% færre kalorier, men kun nedsat alkoholen med 0,5 procentpoint (Alkoholstyrke: 4,1%). Ved at tilsætte en ny aromahumle har bryggeriet tilstræbt en smag, der ligger så tæt på Grøn Tuborg som muligt. Ved lanceringen havde bryggeriet store forventninger til den nye øltype, der er voldsomt populære i udlandet. Bryggeriet har haft Lite øl på markedet i Norge siden januar 2007, hvor den har erobret en markedsandel på 5% i hele landet og 7-8% i Oslo. I USA er kalorielette øl den mest sælgende øltype.

Rød Tuborg[redigér | redigér wikikode]

Rød Tuborg var den allerførste øl, Tuborg Bryggerierne producerede, og kom på gaden første gang i 1875. Rød Tuborg er ikke en del af det faste sortiment, men bliver brygget én gang om året og kommer i butikkerne i maj måned(i anledning af bryggeriets fødselsdag). Ligesom i gamle dage bruger man fire slags malt: Münchener-, pilsner-, karamel-, og farvemalt, og da der ikke bruges råfrugt i øllet er der altså tale om en såkaldt all-malt øl.

Påskebryg[redigér | redigér wikikode]

Påskebryg er også en sæsonøl med sin egen helt særlige tradition og dag knyttet til: P-dag, der ganske vist ikke når samme højder som J-dag. Tuborg Påskebryg, også kaldet Kylle-kylle, er en gylden og let sødlig øl med en alkoholstyrke på 5,7%.

Tuborg ULTRA grøn[redigér | redigér wikikode]

Tuborg ultra grøn er en øl produceret af Tuborg, der kommer i en mere aflang dåse med 33 cl i og alkohol procent på 6,5%. Den blev lanceret sommeren 2013.


Afledt udtryk[redigér | redigér wikikode]

En Tuborg lastbil med en Tuborg-klamme oven på førehúset

Tegnene { og } kaldes ofte tuborgklammer, tuborg-parenteser eller bare tuborg efter ligheden med taget på Tuborgs ølvogne.

Kilder[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Odczyt z laty.svg Denne artikel kan blive bedre, hvis der indsættes geografiske koordinater
Denne artikel omhandler et emne, som har en geografisk lokation. Du kan hjælpe ved at indsætte koordinater i wikidata.