Charlotte af Preussen
 | Der er ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. (april 2012) (Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked) |
Charlotte af Preussen ( fulde navn Friederike Luise Charlotte Wilhelmine: 13. juli 1798 på Schloss Charlottenburg, Berlin – 1. november 1860 i Tsarskoye Selo, Sankt Petersborg), prinsesse af Preussen, og gift kejserinde af Rusland. Charlotte var datter af kong Frederik Vilhelm 3. af Preussen og Louise af Mecklenburg-Strelitz. i 1817 blev Charlotte gift med den senere kejser Nikolaj 1. af Rusland og antog navnet Alexandra Feodorovna.
.jpg)
Familie og ungdom
Alexandra Feodorovna blev født som den ældste overlevende datter og fjerde barn af kong Frederik Vilhelm 3. af Preussen og dronning Louise. Blandt hendes søskende talte den senere tyske kejser Wilhelm 1. af Tyskland.
Hendes barndom blev præget af de igangværende Napoleonskrigene. Hun og familien måtte flygte og Charlotte voksede op i Memel. Berlin var på det tidspunkt under Napoleon 1.s kontrol.
I 1810 døde Charlottes moder, og hun havde derefter den højeste rang i kongerriget. Hun var hele livet stærkt knyttet til Preussen og til hendes familie, og besøgte dem ofte gennem hele sit liv.
I 1814 kom daværende storfyrst Nikolaj af Rusland på besøg ved det preussiske hof og det blev besluttet at han og Charlotte skulle gifte sig med hinanden. Året eftetr blev de forlovet og de blev ligeledes forelsket i hinanden og nød hinandens selskab.
Ægteskab
I 1817 rejste Charlotte sammen med sin bror Wilhelm til Rusland. Kort efter sin ankomst konverterede hun til Den russisk-ortodokse kirke og tog efter russisk skik et nyt navn, i hendes tilfælde Alexandra Feodorovna.
På hendes 19 års fødselsdag blev parret gift med hinanden i slotskapellet i Vinterpaladset.
Ægteskabet var efter tidens standard lykkeligt og parret var oprigtigt glade for hinanden.
Russisk storfyrstinde
Alexandra Feodorovna havde i første omgang svært ved at tilpasse sig livet i Rusland og hoffet. Hendes konvertering påvirkede hende og hun fandt de nye omgivelser overvældende.
Hun havde et godt forhold til sin svigermoder, enkekejserinde Maria Feodorovna, men havde et anstrengt forhold til hendes svigerinde, kejserinde Elisabeth Aleksejevna.
Alexandra brugte de første år på at lære det russiske sprog og kulturen, men da Romanov familien talte tysk og skrev deres breve på fransk, lærte hun aldrig at mestre russisk.
Kejserinde og enkekejserinde
I 1825 døde Alexandras svoger, Alexander 1. af Rusland og hendes mand var den nye kejser. Det var en urolig tid og en overgang frygtede hun for familiens sikkerhed, da decembrist-oprøret var i gang.
Alexandra blandede sig aldrig i politik, men dedikerede sin tid på familien og børnene.
I 1855 døde Nikolaj 1. og Alexandra blev enkekejserinde. Hun overlevede sin mand i fem år og døde i 1860. Hun havde livet igennem lidt af et dårligt helbred og brugte nu store dele af sin tid udenfor Rusland.
