Frederik den Store af Preussen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Frederik den Store af Preussen
Frederik II af Preussen. Kaldet "den Store"

Frederik den Store (Frederik II) af slægten Hohenzollern (24. januar 171217. august 1786) var konge af Preussen 1740–1786 . Han fødtes i Berlin som søn af Frederik Vilhelm 1. Hans barndom gik med militærtræning og uddannelse. Så hård var denne uddannelse, at han forsøgte at flygte til sin onkel George 2. af Storbritannien. Hans hjælper, løjtnant Katte, blev dømt til døden; han blev tortureret og halshugget for øjnene af den unge Frederik. Frederik selv isoleredes indtil faderens død i 1740, men modtog dog en regelmæssig uddannelse til konge. Desuden studerede han på eget initiativ musik, filosofi og fransk litteratur. Fra 1733 var han gift med Elisabet Kristina af Braunschweig-Bevern; ægteskabet var barnløst.

Da han efterfulgte faderen på tronen, brugte han al sin energi for sit lokale kongedømme. Han kæmpede mod Østrig og vandt stor hæder for sin indsats i den Østrigske Arvefølgekrig 1740-1748, hvorunder Preussen erobrede Schlesien. Østrig søgte revanche gennem Den Preussiske Syvårskrig fra 1756 til 1763, hvor Preussen måtte kæmpe mod en overmægtig koalition (Østrig, Rusland, Frankrig). Frederik vandt en række sejre, især ved Rossbach og Leuthen 1757, men landet var alligevel ved at bukke under, da det blev reddet ved Ruslands udtræden af krigen. Efter denne krig fremstod Preussen, som ikke fra naturens side havde særligt mange ressourcer, som den mest kraftfulde af de tyske stater. I 1772 deltog Frederik i den første deling af Polen og fordoblede sit lands areal. 1779-80 førte han den korte Bayerske Arvefølgekrig for at hindre Østrig i ved arv at tilegne sig kurfyrstendømmet Bayern .

Indadtil gennemførte han en hel del reformer, især inden for retsplejen; han mildnede mange straffe og bekæmpede alle former for korruption. Landets økonomi blev holdt i orden ved betydelig sparsommelighed. Derimod opretholdt han en skarp standsadskillelse mellem adelige og borgerlige og skabte derved bitterhed blandt de sidste. Bøndernes livegenskab fortsatte også, selv om han bedrede deres forhold noget. Trods reformerne gik landet på flere måder i stå i hans sidste år, og det forværredes under hans efterfølgere.

Hele sit liv var Frederik den Store stærkt kulturinteresseret og forsøgte sig som både digter, historiker og komponist. Han har skrevet en del samtidshistoriske værker, fløjtesonater og (muligvis) marcher, samt det statspolitiske skrift "Anti-Machiavel". Alt er skrevet på fransk (musikken i fransk stil), da han nærede meget ringe tanker om tysk sprog og litteratur. Han havde i perioder nær kontakt med filosoffen Voltaire som 1750-53 boede i Preussen; forholdet mellem dem endte dog med uvenskab. Desuden opretholdt han i mange år en brevkorrespondance med den franske filosof Jean le Rond d'Alembert. D'Alemberts breve til kongen blev senere optaget i kongens Efterladte værker (dansk udgave i 8 bind Friderich II – Konge af Preussens efterladte værker 17891793).

Slottet Sanssouci, som ligger på en bakke med udsigt over Berlin, er bygget som feriested for Frederik den Store. Her tilbragte han sine sidste år, stærkt plaget af sygdom.

Foregående: Konger af Preussen Efterfølgende:
Frederik Vilhelm 1.
1713-1740
Frederik Vilhelm 2.
1786-1797

Se også[redigér | redigér wikikode]

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Aage Marcus (red.), Livsanskuelse gennem tiderne – Bind 7 – 18. århundrede, Gyldendal, 1955.

Søren Sørensen har skrevet sin version af verdenshistorien, hvorfra dele af denne artikel stammer.

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til: