Klaipėda
| Klaipėda |
|
|---|---|
| Byvåben | Byflag |
 |
 |
 |
|
| Klaipėda havn | |
| Overblik | |
| Land: |  Litauen |
| Motto: | |
| Borgmester: | Rimantas Taraškevičius |
| Historisk landsdel: |  Lille Litauen |
| Amt: |  Klaipėda amt |
| Kommune: | Klaipėda bykommune Klaipėdos miesto savivaldybė Klaipėda bykommune 2 bydele. |
| Grundlagt: | Første omtale 1252 Byrettigheder 1254 |
| Postnr.: | LT-91001 |
| Demografi | |
| Klaipėda by: | 177.823[1] (2011) |
| - Areal: | km² |
| - Befolkningstæthed: | pr. km² |
| Klaipėda kommune: | 180.673[2] (2010) |
| - Areal: | 98[3] km² |
| - Befolkningstæthed: | 1.843,6 pr. km² |
| Klaipėda amt: | 372.437[4] |
| - Areal: | 5.209[5] km² |
| - Befolkningstæthed: | 81,3 pr. km² |
| Tidszone: | GMT +2 (EET) Sommertid: GMT +3 (EEST) |
| Højde m.o.h.: | m |
| Hjemmeside: | www.klaipeda.lt |
| Oversigtskort | |
  Klaipėda
|
|
Klaipėda (tysk: Memel, russisk: Клайпеда) er en by i det nordvestlige Litauen. Klaipėda ligger ved udsejlingen fra den Kuriske Bugt til Østersøen. Som Litauens eneste havn, er der færgeterminal med forbindelser til Sverige og Tyskland. Nogle af de ældre bygninger er maleriske bindingsværkhuse, der ligner dem, der findes i Tyskland, Frankrig, England, Danmark og Sydsverige.
Befolkningstallet i Klaipėda by er faldet med mere end 14% fra fra 207.100 i 1992 til 177.823 i 2011[1] siden Litauen løsrev sig fra Sovjetunionen.
De populære badesteder Nida mod syd på Den kuriske landtange, og Palanga mod nord ligger tæt på Klaipėda.
Indholdsfortegnelse |
Historie[redigér]
Uddybende artikel: Klaipėda-regionens historie.Byen var det tidligere Østprøjsens nordligste havneby og blev efter 1. Verdenskrig sammen med området nord for floden Nemunas overtaget af Folkeforbundet og overgivet til international styring under fransk ledelse og senere overtaget af Litauen. Byens store tyske mindretal stemte i mellemkrigsårene for tysk politisk styring. Klaipėda og omgivende område Memelland blev 22. marts 1939 atter besat af Tyskland og forenet med Østprøjsen. Klaipėda blev hårdt ramt af de allieredes bombardementer under 2. verdenskrig, og kun ca. 1 km2 af den oprindelige by er bevaret. En stor del af de tysksindede indbygere flygtede med de nazistiske styrker under tilbagetrækningen i 1944, andre blev, i flg. fredsslutningen efter 2. Verdenskrig forflyttet til Vesttyskland. En del tysksindede blev mellem 1945 og 1948 sendt til Sibirien som krigsfanger.
Demografi[redigér]
Historisk udvikling[redigér]
| Demografisk udvikling af Klaipėda mellem 1782 og 2011 | |||||||||
| år | 1782 | 1837 | 1861 | 1905 | 1912 | 1925 | 1931 | 1938 | 1945 |
| befolkning | 5.500 | 9.000 | 17.500 | 20.700 | 23.500 | 35.845 | 37.142 | 47.189 | 3.600 |
| år | 1950 | 1959 | 1970 | 1979 | 1989 | 1992 | 1999 | 2001[6] | 2011[1] |
| befolkning | 48.500 | 89.500 | 140.342 | 176.648 | 202.929 | 207.100 | 203.300 | 192.954 | 177.823 |
Fordelt på nationalitet[redigér]
| Nationalitet oplyst ved folketællingen 2001[7] | |||||||||
| Litauere | Russere | Ukrainere | Hviderussere | Polakker | Tyskere | Jøder | Andre[note 1] | ||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| 137.557 | 41.110 | 4.652 | 3.606 | 743 | 399 | 335 | 520 | ||
Noter:
|
|||||||||
Administrative enheder[redigér]
Klaipėda var hovedby i Klaipėda amt (litauisk: Klaipėda Apskritis). Klaipėda bykommune (litauisk: Klaipėda miesto savivaldybė) har hovedsæde i Klaipėda, og selvom Klaipėda ikke er en del af Klaipėda distriktskommune (litauisk: Klaipėda rajono savivaldybė) har også distriktskommunen hovedsæde og administrativt centrum i Klaipėda.
Klaipėda bykommune[redigér]
Klaipėda bykommune styres af Klaipėda byråd. Byrådet vælges hvert fjerde år og har 31 medlemmer; kandidaterne opstilles af registrerede, godkendte politiske partier. Med virkning fra 2011-valget bliver personlig opstilling, uafhængigt af partierne muligt. Byrådet vælger borgmester på sit første møde.
Borgmestre (siden 1990)[redigér]
|
|
|
Bydele i Klaipėda[redigér]
Klaipėda består af 2 bydele: Melnragė og Giruliai.
Mærsk-koncernen i Klaipėda[redigér]
I 1996 overtog Mærsk-koncernen skibsværftet Baltija i Klaipėda, der bl.a. var underleverandør ved bygningen af verdens største containerskib "Emma Mærsk", men efter beslutningen om lukningen af Lindøværftet er Baltija igen sat til salg[8].
Venskabsbyer[redigér]
Klaipėda er venskabsby med:
Billeder fra Klaipėda[redigér]
-
Klaipėda inderhavn
-
Klaipėda centrum
-
Klaipėda gamle bydel
-
Danė-floden ved Biržų-broen
-
Nybyggeri på Klaipėda havnefront
-
Klaipėda skyline
Kilder[redigér]
- ↑ 1,0 1,1 1,2 Statistics Lithuania 2011 (indbyggertal i byer) © Department of Statistics to the Government of the Republic of Lithuania. Hentet 8. april 2011 (Engelsk)
- ↑ Statistics Lithuania 2010 (indbyggertal i kommuner) © Department of Statistics to the Government of the Republic of Lithuania. Hentet 8. april 2011 (Engelsk)
- ↑ Statistics Lithuania 2010 (areal af kommuner) © Department of Statistics to the Government of the Republic of Lithuania. Hentet 8. april 2011 (Engelsk)
- ↑ Statistics Lithuania 2010 (indbyggertal i amter) © Department of Statistics to the Government of the Republic of Lithuania. Hentet 8. april 2011 (Engelsk)
- ↑ Statistics Lithuania 2010 (areal af amter) © Department of Statistics to the Government of the Republic of Lithuania. Hentet 8. april 2011 (Engelsk)
- ↑ Folketælling 2001 Statistics of Lithuania (2005) (Engelsk)
- ↑ Folketælling 2001, fordelt på nationalitet Statistics of Lithuania (2005) (Engelsk)
- ↑ Lindø ophører med skibsbygningsaktiviteter Pressemeddelelse fra Mærsk
Eksterne henvisninger[redigér]
Wikimedia Commons har flere filer relateret til Klaipėda
- Klaipėdas historiske museum (Engelsk)
|
||||||||||||
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
.svg){kind=small}
