Chili (krydderi)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Disambig bordered fade.svg For alternative betydninger, se Chili.
Chili.

Chili er et stærkt krydderi og ordet kommer fra chillinahuatl-sproget. Chilifrugterne kommer fra planteslægten Capsicum, der hører under Natskyggefamilien. De indeholder stoffet capsaicin, som er det stof, der gør chilier stærke. Capsaicin stimulerer nerver i huden og tungen, som normalt reagerer på varme og smerte og hjernen narres til at tro, at man brænder sig. Chiliens styrke måles i Scoville Heat Unit (SHU) ud fra Scoville-skalaen.


Chilien stammer givetvis fra Bolivia, hvorfra den er spredt til store dele af Syd- og Mellemamerika. De første arkæologiske beviser for menneskelig anvendelse af chili er fra Peru. De kan dateres helt tilbage til omkring 8.000-10.000 fvt. Senere er chilien blevet domesticeret af de præcolumbianske folk og efter Columbus rejser til Amerika udbredt til Europa, Afrika, Indien og Asien via de traditionelle krydderihandelsruter.


Mange krydderier, deriblandt chili, har den positive bieffekt at de er bakteriedræbende. Capsaicin bruges i smerteforskning til at dræbe nerveender med.

Ingen dyr udover fugle spiser Chili, det er Chiliplantens måde at sikre sig overlevelse på, fuglene spreder frøene så nye planter sås.

Mennesket spiser Chili, det kan give visse helbredsmæssige fordele, men kan også virke generende.

Chili benyttes i madlavning frisk, i olie eller tørrede som frø eller pulver. En kendt Chili-ret er Chili con carne (Chili med kød) og Chili er hovedbestanddelen i Harissa.


Chilivarianter[redigér | redigér wikikode]

Chili varianter.

Der findes over 25 forskellige overordnede arter af chili og mange hundrede sorter herunder. Langt de fleste arter er vilde chilier, mens de chili, der produceres/dyrkes er inddelt i fem arter: nemlig:

  • Capsicum Annuum (Herunder f.eks. sorten Jalapeños)
  • Capsicum Chinense (Herunder f.eks. Habanero)
  • Capsicum Frutescens (Herunder f.eks. sorten Tabasco)
  • Capsicum Baccatum (Herunder f.eks. sorten Aji Benito) og
  • Capsicum Pubescens (Herunder f.eks. Rocoto Canario).

Sorterne varierer i styrke, form og farve, fra mild til stærk, fra små til store, fra grønne, sorte, orange og røde og lilla.

Ens for alle chilivarianter er at der er mest styrke i chilifrugten i den ende hvor stilken sidder. Størstedelen af det stærke stof capsaicin sidder i frøstolen, frøstolen er det sted hvor frøene sidder. Verdens stærkeste er ifølge Guinness Rekordbog chili-frugten Naga Jolokia.

De mest almindelige chilivarianter efter styrkeforhold:

Habanero - meget stærkHabanero – Meget stærk.

Tabasco - stærkTabasco – Stærk.

Cayenne - stærk/middelCayenne – Stærk/Middel.

Jalapeño - mildJalapeño – Mild.

Peberfrugt - meget mildPeberfrugt – Ingen capsaicin.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til:
  • BBCNews: 25 July, 2001, Why chillies are so hot
  • Chili Tema DR
  • M. J. McLeod, Sheldon I. Guttman and W. Hardy Eshbaugh: "Early evolution of chili peppers ( Capsicum )", i Economic Botany Volume 36, Number 4, 361-368]
  • Kaplan, Lawrence (1980): "Variation in the Cultivated Beans. In Guitarrero Cave. Early Man in the Andes", Thomas F. Lynch, ed.: 145–148. Academic Press, New York. 1994 Accelerator Mass Spectrometry Dates and the Antiquity of Phaseolus Cultivation. Annual Report of the Bean Improvement Cooperative 37: 131– 132].
  • Bosland, Paul & Dewitt, Dave (1996): "Peppers of the word: an identifcation guide", Ten Speed Press, Berkely, California, USA.