Bolivia

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Estado Plurinacional de Bolivia spansk
Bulubiya quechua
Wuliwya aymara
Bolivias flag Bolivias nationalvåben
Flag Nationalvåben
Nationalt motto: ¡La unión es la fuerza!
(Spansk: Enhed er styrke)
Nationalmelodi: Bolivianos, el hado propicio
Bolivias placering
Hovedstad La Paz (regering)
Sucre (parlament)
16°29′S, 68°09′W
Største by Santa Cruz
Officielle sprog Spansk, aymara, quechua, guarani og 34 andre oprindelige sprog
Regeringsform Republik
Evo Morales
Uafhængighed
 • Anerkendt
Fra Spanien
6. august 1825
Areal
 • Total
 • Vand (%)
 
1.098.581 km² (nr. 27)
1,4
Indbyggertal
 • 2010 anslået

 • [[]] folketælling

 • Tæthed
 
10,426,160 [1] (nr. 84)


8,0/km² (nr. 179)
BNP
 • Total
 • Pr. indbygger
2013 anslået
30,79 mia. USD (nr. 92)
5.500 USD (nr. 155)
Valuta Boliviano (BOB)
Tidszone
 • Sommer (DST)
(UTC-4)
(UTC-4)
Nationalt topdomæne .bo
Telefonkode +591
Kendingsbogstaver (bil) BOL
Luftfartøjsregistreringskode CP

Bolivia (officielt Estado Plurinacional de Bolivia (Den flernationale stat Bolivia))[2][3] er et land i Sydamerika med grænser til Brasilien i nord og øst, Paraguay og Argentina i syd, og Chile og Peru i vest. Bolivia er en indlandsstat og har således ikke en kystlinje.

Forinden den spanske kolonisering var Andes-regionen i det nuværende Bolivia en del af Inkariget, hvorimod områderne i lavlandet var beboet af forskellige uafhængige stammer. De spanske conquistadors ankom fra Cuzco og Asunción og overtog kontrollen med regionen i 1500-tallet. Igennem det meste af den spanske koloniperiode var regionen kaldet Øvre Peru og var administreret af Den Kongelige domstol i Charcas. Efter de første opstande i 1809 med krav om uafhængighed fulgte 16 år med krige før end en stabil republik kunne udråbes den 6. august 1825. Republikken blev opkaldt efter frihedshelten Simón Bolívar. Bolivia har efterfølgende været igennem perioder med politisk og økonomisk ustabilitet, herunder forskellige afståelser af territorier til sine naboer, så som Acre, dele af Gran Chaco og sin kystlinje.

Det moderne Bolivia er en demokratisk republik, der er administrativt inddelt i ni regioner. Bolivias geografi består af Altiplanos højland og Andesbjergene i den vestlige del af landet og lavlandet i den østlige del i Amazon-bassinet. Bolivia er et udviklingsland, der har en mellemplacering på Human Development Index. Landet er præget af fattigdom blandt store dele af befolkningen, selvom der dog de senere år er sket en vis forbedring af levestandarden for den brede befolkning.[4] Bolivias økonomi er primært baseret på landbrug, skovbrug, fiskeri, minedrift og fremstilling af tekstiler og raffinerede petroleumprodukter. Bolivia har rige forekomster af mineraler, særlig tin.

Der bor ca. 10 millioner mennesker i Bolivia. Befolkningen består af en række forskellige befolkningsgrupper, herunder oprindelige amerikanere, mestizer, europæere, asiater, og afrikanere. Hovedsproget er spansk, ligesom de oprindelige sprog aymara, quechua og guarani er udbredt. Alle fire sprog samt 34 yderligere sprog er officielle sprog i Bolivia.

Etymologi[redigér | redigér wikikode]

Bolivia er navngivet efter Simón Bolívar, lederen af den spansk-amerikanske frihedskrig (1810–25).[5] Venezuelas leder, Antonio José de Sucre, havde af Bolívar fået valget mellem enten at beholde Øvre Peru (det nuværende Bolivia) under den nyligt dannede republik Peru som forenede provinser, eller at erklære området selvstændigt af Vicekongen i Peru, der havde domineret størsteparten af regionen. Sucre valgte at danne en ny nation og med lokal opbakning opkaldte han den efter Simón Bolívar.[6]

Republikken hed oprindeligt República de Bolivia. Navnet blev officielt vedtaget af den nyligt udråbte republik den 3. Oktober 1825.[7] I 2009 blev vedtaget en ny forfatning for Bolivia og i den forbindelse med landets officielle navn ændret til Estado Plurinacional de Bolivia (Den flernationale stat Bolivia) for at understrege den multietniske kultur og den oprindelige befolknings betydning for landet.[8]

Historie[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Bolivias historie

Præ-kolonitiden[redigér | redigér wikikode]

Afbildning af SolgudenSolens port i Tiwanaku.

Arkæologiske fund viser, at Andesregionen har været beboet de sidste 20.000 år.[9] Bolivias vestlige del (højlandet) har været været beboet i hvert fald 2.500 år, hvor indbyggerne domesticerede lamaen og dyrkede afgrøder i form af kartofler og quínoa. De ældste ruiner i Bolivia findes i Chiripa og dateres til omkring 1.200 f.Kr. I højlandet på Altiplano opstod omkring år 300 Tiwanaku-kulturen (spansk: Tiahuanaco), der bl.a. beherskede metalbrug. Tiwanuku-kulturen blomstrede i årene frem til omkring år 1.000, hvor klimaforandring medførte Tiwanukus undergang. Området blev overtaget af aymaraerne, der beboede højsletten.

Området blev omkring 1.450 invaderet af inkaerne under ledelse af Pachacuti og senere Tupac Inka. Området blev indlemmet i Inkariget som regionen Qullasuyu, men havde i modsætning til de øvrige områder erobret af inkaerne en forholdsvis autonom status i riget. Andre stammer indvandrede til det nuværende Bolivia i tiden efter 1.000 e.kr., bl.a. Mollo-stammen og Moxos-stammen, der beboede den nordlige og den østlige del af lavlandet.

Spansk kolonisering[redigér | redigér wikikode]

I 1525 nåede spanierne til Inkariget. Spanierne medbragte sygdomme, der var dødelige for den oprindelige befolkning i landet, og befolkningstallet faldt drastisk i perioden herefter, da mange bukkede under for de nye sygdomme, herunder skoldkopper og mæslinger. Det spanske indtog og den efterfølgende borgerkrig i Inkariget førte til Inkarigets fald i 1533, hvilket medførte, at det nuværende Bolivia kom under spansk dominans i den spanske provins Ny Kastilien. Spanierne konstaterede, at området var rigt på mineraler, særlig sølv. Spanierne udnyttede områdets mineralforekomster intensivt og tvangsudskrev den oprindelige befolkning til at arbejde som slaver i minerne.

Sølvforekomsterne var koncentreret omkringen bjerget Cerro Rico ("Det Rige Bjerg") og spanierne grundlagde dér byen Potosí, der i store perioder af den spanske koloniperiode var den største by i begge amerikanske kontinenter.[10]

Uafhængighed[redigér | redigér wikikode]

Oversigt over Bolivias tabte landområder efter uafhængigheden. Det hvide areal er Bolivias nuværende udstrækning. De farvede markerer afståelserne til Chile(rød), Brasilien (i to omgange, lilla og blå) og Paraguay (grøn).

Uafhængighed fra Spanien blev erklæret i 1809, men der fulgte 16 års kamp, før republikken kunne proklameres den 6. august 1825 efter den Bolivianske frihedskrig.

Under præsident Mariscal Andres de Santa Cruz oplevede Bolivia den mest fremgangsrige periode i sin historie med store sociale og økonomiske fremskridt. Forskellige krige mod dets naboer blev udkæmpet med succesfuld udgang. Vendepunktet kom måske ved Paucarpata hvor en konføderation af hære fra Peru og Bolivia besejrede chilenske og peruvianske rebeller. Efter sejren blev der underskrevet en fredsaftale der bl.a. tillod de besejrede at vende tilbage til Chile med alle deres våben i behold. Senere vendte de tilbage med de selvsamme våben og besejrede konføderationen. Efter dette nederlag var de næste 60 år i boliviansk historie præget af kup og kortlivede grundlove. Bolivias svaghed blev udstillet i Salpeterkrigen (187984), hvor Bolivia mistede sine rige nitratfelter samt havnen Antofagasta (og dermed adgangen til havet) til Chile. Siden uafhængigheden har Bolivia mistet over halvdelen af sit territorium til nabolandene grundet krige, hovedsageligt ved Freden ved Petrópolis i 1903 og efter Chacokrigen (193235).

Geografi[redigér | redigér wikikode]

Kort over Bolivia
Uyuni

Bolivia er en indlandsstat, der er placeret centralt i Sydamerika mellem 57°26'–69°38'W and 9°38'–22°53'S. Landet har dog indirekte adgang til Atlanterhavet via Paraguayfloden. Bolivias areal udgør 1.098.581 km2, hvilket gør landet til verdens 28. største land målt på areal.[11]

Bolivia har grænser mod Peru og Chile i vest, Paraguay og Argentina i syd og Brasilien i øst og nord.

Bolivias geografi omfatter en række forskellige landskabsformer. Det vestlige Bolivia er præget af højlandsplateauet Altiplano, der ligger i Andesbjergene. Den østlige del er lavland og er i store områder dækket af regnskov. Den østlige del indgår i Amazonområdet. Grundet de mange forskellige landskabsformer besidder Bolivia en stor biodiversitet og der er i landet en række økozoner. Områderne har voldsomme forskelle i højde, der rækker fra landets højeste punkt, Nevado del Sajama, i 6.542 m.o.h. til omkring 70 m.o.h. ved Paraguayfloden.

Bolivia kan inddeles i tre hovedområdet:

  • Andesregionen i det sydvestlige del af landet. Andesregionen omfatter ca. 28% af arealet med 307.603 km2. Området er højland med mere end 3.000 m.o.h. og ligger mellem de to store bjergkæder Cordillera Occidental og Cordillera Central med nogle af de højeste tinder i Amerika, såsom Nevado Sajama (6.542 m) og Illimani med 6.462. På Cordilla Central ligger også Titicacasøen, den højest beliggende kommercielt sejlbare sø i verden og den største sø i Sydamerika. Søen ligger på grænsen mellem Bolivia og Peru. I regionen er Altiplano og også Salar de Uyuni, verdens største saltslette.
  • Sub-Andesregionen i den centrale og sydlige del af landet er en region mellem Altiplano og den østlige slette. Regionen udgør 13% af Bolivias areal med 142.815 km2 og omfatter de bolivianske dale og Yungas-regionen. Området har en del landbrug og tempereret klima.
  • Llanos-regionen i den nordøstlige del har et areal på 648.163 km2 og udgør 59% af Bolivias areal. Regionen er beliggende nord for Cordillera central og ligger fra foden af Andesbjergene til Paraguayfloden. Det er et område med fladt land og små plateauer, det meste dækket af regnskov med en omfattende biodiversitet. Regionen ligger i op til 400 meters højde.

Byområder[redigér | redigér wikikode]

Bolivias største byer er La Paz, El Alto, Santa Cruz de la Sierra og Cochabamba. La Paz og El Alto udgør et samlet byområde med El Alto beliggende direkte på højsletten og La Paz i dalen nedenfor.

Klima[redigér | redigér wikikode]

Los Yungas, La Paz.

Bolivias klima varierer voldsomt fra de forskellige økoregioner; fra tropisk klima i det østlige llanos til polarklima i det vestlige Andes. Sommeren er varm og fugtig i øst og tøt i vest. Vintrene er kolde i vest og det sner i bjergregionerne, hvorimod det på højsletten blæser en del. Efteråret er tørt i de ikke-tropiske regioner. Når vejrfænomenet El Niño indtræder sker store ændringer i vejret.[12][13].

  • Llanos har et fugtigt tropisk klima med gennemsnitlige temperaturer på ca. 30°C. Vinden kommer fra Amazonas og forårsager kraftige regnskyl. I maj er der mindre nedbør som følge af tørre vinde og de fleste dage har blå himmel. Fra syd kan komme vinde (kaldet surazos), der bringer køligere temperaturer med sig i flere dage ad gangen.
  • Altiplano har et ørken-polarklima med kraftige og kolde vinde. Den gennemsnitlige temperatur er mellem 15 og 20 °C. Om natten falder temperaturerne til lidt over 0 °C. Om dagen er vejret tørt og sollyset stærkt. Det sner ofte i regionen.
  • Dalene og Yungas har tempereret klima. De fugtige nordøstlige vinde møder bjergene, hvilet gør regionen fugtig og regnfuld. Temeraturerne afhænger af højden med køligere temperaturer jo højere oppe. Det sner i højder på mere end 2.000 meter.
  • Chaco har et subtropisk klima. Det er regnfuldt og fugtigt i januar og resten af året er der varme dage og kolde nætter.

Politik[redigér | redigér wikikode]

Nationalkongressens hovedsæde på Plaza Murillo i det centrale La Paz.

Bolivia var tidligere plaget af en meget lang række af militærkup, men har siden 1982 haft demokratisk valgte regeringer. I tiden forinden var landet plaget af en betydelig række af militærkup, men ved præsidenterne Hernán Siles Zuazo (1982–85) og Víctor Paz Estenssoro (1985–89) begyndte en tradition med fredelig overdragelse af magten til efterfølgerne, selvom to præsidenter efter 1982 har måtte trække sig fra embedet som følge af folkelige protester: Gonzalo Sánchez de Lozada i 2003 og Carlos Mesa i 2005.

Bolivia har en tradition for mange politiske partier, der har været repræsenteret i præsidentembedet og i parlamentet. De dominerende partier i perioden fra 1985 til 2005 var Movimiento Nacionalista Revolucionario, Acción Democrática Nacionalista og Movimiento de la Izquierda Revolucionaria - Nueva Mayoría. Den nuværende præsident er Evo Morales, den første person af indiansk oprindelse, der har beklædt embedet. Morales repræsenterer partiet Movimiento al Socialismo, der var det første parti i fyrre år, der ved præsidentvalgene i 2005 og 2009 opnåede et flertal ved et præsidentvalg.

Indsættelsen af Evo Morales som Bolivias præsident i 2005.

Bolivias nuværende forfatning blev udarbejdet i 2006-07 og vedtaget i 2009 foreskriver en opdeling mellem lovgivende, udøvende og dømmende magt samt yderligere et selvstændigt administrativt organ, Valgrådet, der er ansvarlig for afholdelse af valg i landet. Forfatningen hjemler en udstrakt grad af magt hos den siddende præsident, og adskiller sig derfor ikke synderligt fra tidligere forfatninger i landet. Nationalkongressens rolle er primært at debattere og at godkende lovgivning, der er foreslået af præsidenten/regeringen. Herudover er der ved forfatningen lagt vægt på Bolivias "flerkulturelle" bagrrund og forfatningen indeholdt en styrkelse af lokalt selvstyre.

Domstolene har - som den øvrige del af den offentlgie administration - været plaget af korruption og manglende effektivitet.[14] Evo Morales gennemførte i 2012 en reform, hvor landets dommere blev afsat og i stedet erstattet af folkevalgte dommere, hvilket imidlertid ikke har fået ændret domstolenes ry.[15] Øverest i domstolshirakiet er Bolivias højesteret og forfatningsdomstolen.

Den udøvende del af magtopdelingen udgøres af præsidenten og vicepræsidenten. Præsidenten vælges ved direkte valg og er samtidig regeringsleder. Bolivias regering bestr pt. af 20 ministre. Præsidenten vælges hver femte år og regerer fra præsidentpaladset, Palacio Quemado, i La Paz. Såfremt en kandidat ikke opnår mere end 40% af stemmerne og med en føring på 10%-point til afstemningens nummer to, afholdes en ny valgrunde mellem de to af kandidaterne, der opnåede fleste stemmer i første runde.[16]

Nationalforsamlingen (Asamblea Legislativa Plurinacional) har to kamre. Deputerkamret Cámara de Diputados har 130 medlemmer, der vælges for fem-årige perioder i en blanding af enkeltmandskredse (circunscripciones) og kredse med udpegning af flere baseret på antal stemmer samt 7 udpeget af de oprindelige folk. Senatet (Cámara de Senadores) har 36 medlemmer (fire fra hvert af Bolivias 9 departementer). Senatorerne vælges for to perioder af fem år. Nationalforsamlingen har hjemsted på Plaza Murillo i La Paz, men samles også i andre byer i Bolivia. Vicepræsidenten er leder af Nationalkongressen.

Relationer til udlandet[redigér | redigér wikikode]

Tabet til Chile af kystlinjen mod Stillehavet under Salpeterkrigen (også kaldet Stillehavskrigen) i 1903 er fortat et åbent sår i Bolivia, og landet har fortsat som officiel politik, at kræve landområdet tilbage. Det territoriale krav indgår i Bolivias forfatning artikel 267.[16]Det understreges dog i forfatningen, at krav om landområdet skal gennemføres på fredelig vis. Bolivia fik ved fredsslutningstraktaten ret til passage gennem Chile og stillet havnefaciliteter til rådighed i Chile.

Evo Morales har meldt Bolivia ud af Verdensbanken, for at kunne gennemføre sin politik, der bl.a. involverer nationaliseringer. I protest mod Verdensbanken og Amerikansk (USA'sk) indflydelse i Sydamerika etablerede Venezuelas kontroversielle præsident Hugo Chavez i samarbejde med Cuba et sydamerikansk handelssamarbejde kaldet ALBA (Alianza Bolivariana para los Pueblos de Nuestra América). Evo Morales sluttede i 2006 Bolivia til ALBA, der ligeledes fandt tilslutning blandt de socialistiske sydamerikanske lande. Organisationens omfattende planer om samarbejde i regionen, herunder gennem etablering af en fælles valuta, har dog vist sig vanskelige at gennemføre i praksis.

Militær[redigér | redigér wikikode]

Patruljebåd fra Bolivias flåde på land under en militærparade

Bolivias hær består af tre værn: Hæren, Flåden og Luftvåbnet. Der er værnepligt i landet for alle mænd og kvinder over 18 år, værnepligtperioden er 12 måneder. Frivillige kan melde sig, når de er 17 år gamle. Det er muligt at melde sig frivilligt til "præliminær tjeneste" i en alder af 15-19, hvilket indebærer, at senere indkaldelse ikke kan ske. I perioder med mangel på frivillige er der foretaget indkaldelse af værnepligtige i en alder på helt ned til 14 år.[11] Den bolivianske regering anvendte i 2012 1,47% af landets BNP på militæret.[11][17]

Den Bolivianske hær omfatter ca. 31.500 mand, der er inddelt i seks militære regioner (regiones militares- RMs). Hæren er organisatorisk inddelt i 10 divisioner

Selvom Boliva er en indladsstat råder landet over en mindre flåde (Fuerza Naval Boliviana) , der i 2008 omfattede ca. 5.000 mand.[18] Flåde er udstationeret nær på de mange floder i Amazonbassinet og har som primær opgave at patruljere og forhindre narkosmugling. Der er yderligere udstationeret flådeenheder på Titicacasøen.

To Canadair CT-133 Silver Star fra Bolivias luftvåben i formation over La Paz.

Bolivias luftvåben (Fuerza Aérea Boliviana eller blot FAB) opererer fra ni luftbaser placeret i La Paz, Cochabamba, Santa Cruz, Puerto Suárez, Tarija, Villamontes, Cobija, Riberalta og Roboré. Luftvåbnets flytyper omfatter primært en række helikoptere (herunder bl.a. 12 UH-1 Iroquois, 9 Robinson R44 og 6 kinesiske Harbin Z-9) og transportfly. Transportflyene er hovedsagelig mindre fly, men der rådes over tre Lockheed Martin C-130 Hercules og tre McDonnell Douglas DC-10. Flyvevåbnet råder tillige over 10 ældre canadisk byggede varianter af træningsflyet Lockheed T-33 og 6 pakistansk byggede versioner af det kinesiske træningsfly Hongdu JL-8, der begge benyttes til luftforsvar og har kapacitet til at angribe mål på jorden.

Administrativ inddeling[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Bolivias departementer

Bolivia er administrativt inddelt i ni departmenter. Departmenterne er det øverste niveau af Bolivias administrative opdeling og ledes af en folkevalgt guvernør (gobernador).

De ni departementer er: Pando, La Paz, Beni, Oruro, Cochabamba, Santa Cruz, Potosi, Chuquisaca, Tarija.

Departementerne er opdelt i provinser, der udgør andet niveau i den administrative opdeling. Der er i alt 112 provinser, der igen er opdelt i 337 kommuner (municipales), der atter er opdelt i kantoner.

Kilder[redigér | redigér wikikode]

  1. Information om Bolivia og Økoturisme
  2. "Bolivia (Plurinational State of)". Who.int. 11 May 2010. http://www.who.int/countries/bol/en/. Hentet 3. oktober 2014. 
  3. "Bolivia (Plurinational State of)". UNdata. http://data.un.org/CountryProfile.aspx?crName=Bolivia%20(Plurinational%20State%20of). Hentet 3. oktober 2014. 
  4. "Bolivia baja sus índices de pobreza en 8 años". El Deber. 30 November 2011. http://www.eldeber.com.bo/2011/2011-11-30/vernotaahora.php?id=111129221401. Hentet 30 November 2011. 
  5. "Simón Bolívar". Salem Press. http://salempress.com/store/samples/great_lives_from_history_19th/great_lives_from_history_19th_bolivar.htm. Hentet 6. oktober 2014. 
  6. "6 de Agosto: Independencia de Bolivia". Historia-bolivia.com. http://wayback.archive.org/web/20100224070719/http://www.historia-bolivia.com/6-de-Agosto-Independencia-de-Bolivia/6. Hentet 6. oktober 2014.  (Spansk)
  7. philg (11 January 2009). "What countries are named after individuals or families?". Blogs.law.harvard.edu. http://blogs.law.harvard.edu/philg/2009/01/11/what-countries-are-named-after-individuals-or-families/. Hentet 6. oktober 2014. 
  8. Caistor, Nick (10 June 2010). "Can Bolivia’s indigenous groups dance in harmony?". BBC News. http://news.bbc.co.uk/1/hi/programmes/from_our_own_correspondent/8729971.stm. Hentet 6. oktober 2014. 
  9. History of Bolivia, boliviabella.com
  10. The History of Potosi, Bolivia, boliviabella.com
  11. 11,0 11,1 11,2 "South America :: Bolivia". The World Factbook. Central Intelligence Agency. https://www.cia.gov/library/publications/the-world-factbook/geos/bl.html. Hentet 24. oktober 2014. 
  12. "Fortalecimiento de las Capacidades locales para enfrentar El Fenómeno del Niño en Perú y Bolivia" (PDF). itdg.org.pe. http://www.itdg.org.pe/archivos/desastres/reportemarzo.pdf. Hentet 14 July 2013.  Arkiveret 8 March 2005.
  13. "Deja 56 muertos "El Niño" en Bolivia". elfinanciero.com.mx. http://www.elfinanciero.com.mx/ElFinanciero/Portal/cfpages/contentmgr.cfm?docId=48449&docTipo=1&orderby=docid&sortby=ASC. Hentet 14 July 2013.  Arkiveret 27 September 2007.
  14. Bolivia, freedomhouse.org
  15. Rough justice, The Economist, 7. januar 2012 (Engelsk)
  16. 16,0 16,1 "Bolivias forfatning" (PDF). Nueva Constitución Política del Estado. http://www.presidencia.gob.bo/download/constitucion.pdf. Hentet 17. oktober 2014.  Arkiveret 19 June 2009.
  17. "Bolivia Military Profile 2006". Index Mundi. 2006. http://indexmundi.com/bolivia/military_profile.html. 
  18. Carroll, Rory (28 August 2008). "Bolivia's landlocked sailors pine for the high seas". The Guardian (London). http://www.guardian.co.uk/world/2008/aug/28/bolivia. Hentet 26 April 2010. 

Ekstern henvisninger[redigér | redigér wikikode]