Christiane F.

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Christiane F. (født Vera Christiane Felscherinow den 20. maj 1962) er en tidligere heroinmisbruger berømt for den selvbiografiske bog Wir Kinder vom Bahnhof Zoo og filmen Wir Kinder vom Bahnhof Zoo, der beskriver hendes kamp mod forskellige stoffer i teenageårene.

Tidlige liv

Christiane blev født i Hamburg, men flyttede med familien til Vestberlin, da hun var ganske lille. De slog sig ned i Gropiusstadt, en bydel i Neukölln. Området bestod mest af boligblokke med socialt belastede familier. Christianes far var dybt alkoholisk og terroriserede familien. Det medførte at forældrene blev skilt. Da Christiane var 12 år gammel begyndte hun i den lokale ungdomsklub at ryge cannabis sammen med en gruppe venner, som var en smule ældre. De begyndte lige så stille at eksperimentere med stærkere stoffer som LSD og forskellige former for piller og hun prøvede heroin. Da hun var 14 år gammel var hun junkie og prostitueret ved togstationen Bahnhof Zoo.

Tilblivelsen af Christiane F.

Bogen

To journalister fra nyhedsmagasinet Stern Kai Herrmann og Horst Rieck mødte Christiane i 1978 i Berlin, da hun vidnede imod en mand, som gav pigerne heroin hvis de gik i seng med ham. Journalisterne ville tage problemet med teenagestofmisbrugere i Berlin op; det var et stort tabu. De aftalte et interview med Christiane som skulle vare to timer. Det endte med en interviewperiode på to måneder, hvor hun leverede et dybdegående indblik i livet med stoffer og prostitution, som hun og andre unge i Vestberlin oplevede i 1970'erne. Det blev til en artikelserie om afhængighed i magasinet Stern baseret på interview med Christiane.

Stern Publishing besluttede at udgive en bog, fordi interviewene var så omfattende. Det blev til bogen Christiane F. – Wir Kinder vom Bahnhof Zoo fra 1979. Bogen giver et indblik i hendes liv i årene 1975-1978, hvor hun var 12-15 år. Den fortælles i 1. person fra Christianes synspunkt. De to journalister fungerede som ghostwriters. Men mange andre tilbød også deres versioner som Christianes mor og andre, som oplevede det stigende stofmisbrug i Berlin. Den fortæller også om Christianes venner, om afhængighed og om forskellige kendte steder, hvor man tog stoffer i Berlin.

Filmen

I 1981 blev bogen filmatiseret. Instrueret af Uli Edel og produceret af Bernd Eichinger og Hans Weth. I Tyskland hed filmen "Wir Kinder vom Bahnhof Zoo" og i Danmark "Christiane F.- Wir Kinder vom Bahnhof Zoo". Herman Weigel skrev manuskriptet. Christiane arbejdede som rådgiver på filmen, men optrådte ikke selv i den. Meget af filmen blev filmet på stedet som Gropiusstadt og Bahnhof Zoo. David Bowie som var Christianes favoritsanger optrådte i filmen som sig selv i en koncert. Han leverede også musikken til filmen; den blev udgivet i 1981 på albummet Christiane F.

Efter Christiane F.

Efter succesen med både bogen og filmen blev Christiane F. en berømthed både i Tyskland og andre lande i Vesteuropa. En subkultur i Tyskland af teenagepiger begyndte at efterligne hendes stil og Bahnhof Zoo blev en turistattraktion. Det overraskede mange eksperter i stofmisbrug blandt unge: de frygtede at filmens mørke og uhyggelige scener var så grumme at de sårbare unge ville se Christiane som et forbillede. Bogen solgte godt og er oversat til de store sprog i Vesteuropa. Den går så godt, at Christiane kan leve af royalties.

I begyndelsen af 1980'erne udgav hun en del singler under bandnavnet Sentimentale Jugend sammen med Alexander Hacke, som hun var kæreste med. Hun var også med i den tyske film Decoder i 1983 med ham.

Hun boede i USA og Grækenland før hun vendte tilbage til Tyskland I 1993. Hun kæmper stadig med sin stofafhængighed, efter hun begyndte at tage heroin igen, da hun var i starten af 20'erne. Men i 1994 kom hun i et Metadonprogram, en behandlingsform hun hyppigt vender tilbage til. Hun sad fængslet efter stofrelaterede anklager. Hendes søn blev født i 1996 i en lejlighed i området omkring Potsdam-Mittelmark. Christiane flyttede ca. 2009 til Amsterdam sammen med sønnen. Men hun faldt tilbage til stofmisbrug igen, og mistede forældremyndigheden over sønnen under et besøg i Berlin i august 2008.[1].

Christiane modtager stadig mails fra fans og bliver kontaktet af de tyske medier for at høre, hvordan det går.

Diskografi

  • "Wunderbar" (1982)
  • "Gesundheit!" (12"), Posh Boy (1982)
  • "CHRISTIANA – Final Church" (Maxi-single, 1982)
  • "Wunderbar / Health Dub" (12"), Playhouse (2003)

References

Eksterne henvisninger