Christiansholm Fæstning (Kristiansand)
For alternative betydninger, se Christiansholm. (Se også artikler, som begynder med Christiansholm)
Christiansholm Fæstning var en del af Christian IVs plan til forsvar af Kristiansand i Norge (oprindelig Christianssand) da byen blev grundlagt i 1641. Fredriksholm Fæstning lenger ude i Kristiansandsfjorden var færdig bygget i 1658, men den gav ikke tilstrækkelig værn af den nye by, som voksede frem. Også byens østre havn lå ubeskyttet. Byggeriet startet i 1666 og blev fuldført i 1672.
Gennem 200 år var byens beliggenheden og dens befæstninger årsag til at Kristiansand var en strategisk viktig by – både i krig og fred. Anlæggerne var lige verdifulde for Norges forsvar som fæstningerne Akershus og Bergenhus
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Byggeri
Arkitekt for fæstningen var generalkvartermester Willhelm Coucheron. Den blev anlagt på en holme, vel 100 meter fra land. Det blev bygget en pælebro ind til fastlandet. I dag er fæstningen landfast.
Byens indbyggere protesterte mod fæstningen, og de ekstraskatter og pliktarbejde de blev pålagt. Indbyggertallet i Kristiansand var kun 1.544 på denne tid.
[redigér] Udbygging
I 1686 besluttet Christian V at flytte orlogsværftet og en orlogsstation fra Fredrikstad til Kristiansand. Værftet blev lagt i vestre havn. Ingen af de to eksisterende fæstningsanlægg, Fredriksholm og Christiansholm, kunde beskytte dette området. Derfor blev der lagt frem forslag om ydderlige befæstninger rundt Kristiansand, denne gang batterier på Lagmannsholmen, på øen Dybingen og Odderøya. Forslaget ble approberet i 1686 og arbejdene igangsat året efter.
Under den store nordiske krig (1709-1720) blev det bevilget penge til udbedring af batterierne på Christiansholm og de øvrige fæstningsanlegg i Kristiansand. Bestykningen ved fæstningen har ligesom ved de andre fæstningsanlegg i Kristiansand varieret. I 1667 var der 25 skyds, mens der var hele 62 skyds i 1695.
[redigér] ”Ild!” for første og sidste gang
Fæstningen har løsnet skudd mod en fiende ved en eneste anledning. Det var i 1807 under Napoleonskrigene. Engelskmendene havde gjort krav på den dansk/norske flåde og havde taget det meste efter bombardementet av København i dagerne fra 2. til 5. september 1807.
Enkelte skibe var endnu under dansk/norsk kommando, blandt andet linjeskibet «Prinds Christian Fredrik» med 70 kanoner som befandt sig i Kristiansand. Kaptajn Stopford seilte mod byen med linjeskibet «Spencer» og tre andre krigsskibe og meddelede i brev at han ønsket at erobre skiberne og truet med at åbne ild mod byen Kristiansand dersom skibet ikke blev udleveret.
Stiftsamtmand Nicolai Emanuel de Thygeson svarte at fæstningen i så fald vilde åbne ild. «Spencer» stevnet ind byfjorden og blev beskutt fra Christiansholm. Dette virket efter sin hensigt, og «Spencer» forsvandt sammen med de andre krigsskib.
[redigér] Nedlæggelse
13. juni 1872 blev der besluttet en stor sanering af fæstningsverk over hele Norge. I Kristiansandsområdet blev samtlige nedlagt, kun to, Christiansholm og Lagmannsholmen blev tilbage, uden nogen militær betydning.
[redigér] Status
Christiansholm er en meget godt bevaret tårnfæstning, omgivet af en massiv gråstensmur, i vinkler som følger holmens ydderste brædd. Indenfor murerne er det et rundt tårn med en diameter på 35 meter. Væggerne er 5 meter tykke. På toppen af tårnet er det en plattform med batteri. Indre tårn har fire etager: krudtkammer, officersrum, vagtrum og loft. Mellem tårnerne er det en rundgang.
I dag er Christiansholm en turistattrakition og åsted for en række kulturarrangementer og fæstligheder.
[redigér] Se også
[redigér] Litteratur
- Holte, Leiv: Christiansholm og Retranchementet, Kristiansand kommune 1941.
- Fjørtoft, Jan Egil: Kanonene ved Skagerak, Agdin Forlag 1985.
- Hauschild Fredriksen, Karl: Hærens Artilleri i Kristiansandsområdet 1556-1995, 2007
