Kristiansand

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Kristiansand
Våben Kort
Kristiansands kommunevåben Kristiansands beliggenhed
Fakta om Kristiansand
Kommunenummer: 1001
Fylke: Vest-Agder
Kommunesæde: Kristiansand
Areal: 276 km²
Indbyggere: 92.997 (2012)
Politik
Borgmester: Arvid Grundekjøn (H)
Websted: www.Kristiansand.kommune.no
Befolkningsudvikling 1951-2010Kilde: SSB
Befolkningsutvikling kommune 1001.svg
Commons-logo.svg Kristiansand på Commons
Disambig bordered fade.svg Ikke at forveksle med Kristiansund.

Kristiansand (oprindelig Christianssand) er en by i Vest-Agder fylke længst mod syd i Norge. Byen benævnes ofte som Kristiansand S (S for sør/syd) for ikke at forveksles med Kristiansund N (N for nord). Kommunen grænser i vest til Søgne og Songdalen, i nord til Vennesla og Birkenes, og i øst til Lillesand. Kristiansand er fylkeshovedstad i Vest-Agder og kaldes også Sørlandets hovedstad. Byen blev grundlagt i 1641 af kong Christian 4. af Danmark-Norge. Indbyggertallet er på 85.983 (2014), og byen er den femtestørste og en af de hurtigst voksende i Norge.

Centrum set fra havnen

Historie[redigér | redigér wikikode]

Kristiansand blev grundlagt af kong Christian IV den 5. juli 1641. Det er dokumenteret, at kongen allerede i august 1630 besøgte Sanden, som senere blev byens centrum og spiste middag hos Peder Thommesen, "boende på en odde af Grimsmoen, lige ved udløbet af Torridalselven". Denne del af byen kaldes i dag for Tangen.

Fra Kristiansand i midten af 1800-tallet.
Huse i Posebyen i Kvadraturen (Kristiansand), som er nord-europas længste sammenhængende træhusbebyggelse.

Det oprindelige bycentrum blev lagt på denne sandslette, deraf navnet på byen. Før byen blev grundlagt, fandtes der ingen købstad mellem Skien og Stavanger.

Grim gård, som Grimsmoen tilhørte, var delvis krongods. Området var tæt skovbevokset og ubebygget, og det egnede sig derfor udmærket til anlæggelse af en helt ny, bymæssig bebyggelse med lige gader, som var kongens billede på den ideelle by. Området havde desuden gode havne på to sider og en sejlbar elv på den tredje.

En anden medvirkende årsag til Kristiansands grundlæggelse var udviklingen i havnen ved Flekkerøy, som var den vigtigste langs Skagerakkysten allerede fra 1500-tallet, og som fik sine første befæstninger i 1555 under Christian III. Lensherren havde allerede i 1635 fået ordrer fra kongen om at flytte fra Nedenes og bygge en kongsgård i nærheden af Flekkerøy. I skibningssæsonen skulle lensherren bo på den befæstede ø Slottsholmen, som fra 1635 havde navnet Christiansø. Sommerresidensen stod først færdig i 1642.

Indbyggerne i omegnen blev beordret til at flytte til det nyetablerede byområde. Til gengæld skulle de få diverse handelsprivilegier og 10 års skattefrihed. Forskellige kongelige privilegier og påbud ad denne type var nødvendig fødselshjælp og en del af forudsætningerne for at kunne udvikle levedygtige bysamfund. Det samme gælder alle byer, som er anlagt fra 1500- til 1800-tallet.

I 1666 blev Kristiansand garnisonsby, og i 1682 besluttede kongen, at bispesædet skulle flyttes fra Stavanger til Kristiansand. Bispedømmet ændrede samtidig navn til Kristiansand stift. Dette fik meget at sige for byens vækst.

I 1734 oplevede byen sin første bybrand, hvor 333 huse blev ødelagt. Branden blev fulgt af dårlig økonomi. Senere i 1700-tallet, efter den amerikanske uafhængighedskrig, oplevede byens værfter stor vækst. Den varede helt frem til 1814, men adskillelsen fra Danmark fik megen betydning for byen økonomisk. Efter 1814 sank folketallet drastisk, og økonomien blev dårligere. Først i 1830'erne begyndte økonomien at blive bedre.

Batteriet Vara fra anden verdenskrig

Under angrebet på Norge 9. april 1940 kom det til skudveksling mellem en tysk flådestyrke og de norske kystfæstningerne ved Kristiansand. Byen blev besat i løbet af dagen.

Dagens kommune[redigér | redigér wikikode]

Broen Thygesons Minde over Torridalselven (Otra), som forbinder bydelen Lund med centrum. Billedet er taget fra Hamreheia.


Den byplan, Christian IV godkendte i 1641, gav plads til 15 000-20 000 indbyggere, og det tog næsten 300 år, før byen nærmede sig dette antal. Derfor kom den første udvidelse af grænserne først efter 280 år, da byen ved lov af 14. juni 1921 blev tillagt ca. 2,75 km² af Lund, som havde tilhørt Oddernes kommune indtil da. Cirka 40 år senere, 1. januar 1965, blev alle de omliggende kommuner Oddernes, Randesund og Tveit, slået sammen med Kristiansand. Den nye storkommune, Kristiansand, fik dermed et indbyggertal på omkring 50 000.

Kristiansand nu[redigér | redigér wikikode]

Byen har gode forbindelser med resten af Norge og Europa via sin havn og lufthavn, og med færgeforbindelse, der anløber flere gange om dagen til Hirtshals, samt flyforbindelse til København og Oslo. Desuden går der tog og ekspresbus til Oslo og Stavanger. Kristiansand er norsk startpunkt for E 18, E 39 og RV 9 (op gennem Setesdal). Byen har et varieret næringsliv, med metallurgisk-, skibsbygnings- og næringsmiddelindustri. Kristiansand dyrepark er blandt Norges største turistattraktioner, og den smukke skærgård udenfor byens centrum er rejsemål for mange turister fra ind- og udland. Universitetet i Agder har campus på Gimlemoen i Kristiansand.

Kristiansand har et blomstrende kulturliv med mange koncerter, festivaler og andre kulturarrangementer. I januar 2012 åbnede Kilden teater- og koncerthus, det næststørste kulturhus i Norge efter Operahuset i Oslo. Kristiansand er repræsenteret i den norske Tippeligaen (fodbold) ved IK Start, hvis hjemmebane er Sør Arena.

Kristiansand, vestre havn
[[Billede:{{{billede}}}|{{{bredde}}}|:Image:Kristiansand-panorama.jpg]]
Kristiansand, vestre havn
Kristiansand, østre havn
[[Billede:{{{billede}}}|{{{bredde}}}|:Image:Osterhavna-krs.JPG]]
Kristiansand, østre havn

Badestrande[redigér | redigér wikikode]

Navn i bydel Anmærkning
1 Bystranda Kvaderaturen Badestranden i centrum[1]
2 Bertesbukta Lund I nærheden af campingplats.[2]
3 Hamresanden Tveit Længste badestrand i Kristiansand, i nærheden af hotel og campingplats.[3]
4 Dvergsnestangen Randesund I nærheden af Kristiansand Feriecenter og campingplats.[4]

Der er også bademuligheder i flere søer, bedst kendt er Tredje Stampe og Jægersbergvannet.

Berømte bysbørn[redigér | redigér wikikode]

Venskabsbyer[redigér | redigér wikikode]

Se også[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til:

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. http://www.dagbladet.no/dinside/2005/07/06/436666.html Bystranda - en af Norges 3 bedste
  2. http://www.roligheden.no/camping/index.htm Roligheden ved Bertesbukta
  3. http://www.hamresanden.org/ Hamresandens hjemmeside
  4. [1] Kristiansand Feriesenter i Dvergsnestangen
Norge Kommuner i Vest-Agder Fylke, Norge

Audnedal | Farsund | Flekkefjord | Hægebostad | Kristiansand | Kvinesdal | Lindesnes | Lyngdal | Mandal | Marnardal | Sirdal | Songdalen | Søgne | Vennesla | Åseral

Koordinater: 58° 8′ 41″ N, 7° 59′ 54″ Ø