DSB Øresund

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
DSBFirst-logo fra et Øresundstogsæt.
DSB Øresund-logo fra en afgangsplakat på Københavns Lufthavn.

DSB Øresund A/S (tidligere DSBFirst) er et dansk-britiske jernbaneselskab med hovedsæde i København. DSBFirsts hovedsæde lå oprindelig i Malmö, Sverige. Selskabet er et partnerskab mellem DSB og FirstGroup og havde oprindelig cirka 800 ansatte.[1]

Den 11. januar 2009 overtog DSBFirst ØresundstogstrafikkenKystbanen i Danmark og videre til Malmø[2] og det meste af Øresundstrafikken i Sverige mellem Malmø og Göteborg/Alvesta(-Växjö)/Karlskrona[3] (enkelte strækninger med Øresundstog betjenes fortsat af SJ[4]eller DSB[5]).

DSBFirst Danmark A/S havde i 2011 et underskud på 294 mio. kr. og DSBFirst Sverige AB et underskud på 387 mio. kr. Den 11. december 2011 fik DSBFirst derfor frataget Øresundstogstrafikken i Sverige, der overdroges til Veolia af Skånetrafiken. Samme dag skiftede DSBFirst navn til DSB Øresund.

Rullende materiel

Litra Billed Type Maks. hastighed Antal Vogne pr. togsæt Antal sæder Byggeår Driftsår Bemærkning
Litra ET / X31K Litra ET elektrisk togsæt 180 106 3 237 (heraf 41 klapsæder) 1999-2011 2009- Stillet til rådighed af hhv. Transportministeriet og Skånetrafiken
Litra ER Litra ER elektrisk togsæt 180 20 4 219-227 (heraf 20 klapsæder) 1993-1995 2009- Stillet til rådighed af Transportministeriet

DSBFirst Väst

Datterselskabet DSBFirst Väst vandt den 28. august 2009 udbuddet på regional- og pendlertogstrafikken i og omkring Göteborg, omfattende 11 strækninger (hvoraf en ventes at åbne i december 2012).[6] Aftalen trådte i kraft den 12. december 2010 og gælder til den 8. december 2018[6] med mulighed for forlængelse til maksimalt december 2020.[6] Den hidtidige operatør, SJ, valgte ikke at byde på opgaven.[6] Kontraktsummen er på 2 milliarder danske kroner, og passagergrundlaget er på 15 millioner om året.[7]

Underskud

Regnskabet for 2010 viste et samlet underskud på 582 millioner kroner for DSBFirst Danmark A/S, DSBFirst Sverige AB og DSBFirst Väst AB.[8] Underskudet fordeles således:

  • DSBFirst Danmark A/S: 294 millioner danske kroner
  • DSBFirst Sverige AB og DSBFirst Väst AB: 387 millioner svenske kroner.

Referencer

Eksterne henvisninger